KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Vandsektorens

effektiviserings-

potentiale,

0 0- 0 0

April 2020

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Vandsektorens effektiviseringspotentiale, 2020-2030

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.: +45 41 71 50 00

E-mail: [email protected]

Online ISBN 978-87-7029-556-7

April 2020

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Sammenfatning

Vandsektoren består af naturlige monopoler. Det betyder, at vand- og spildevandsselskaber

ikke er udsat for konkurrence. De risikerer derfor ikke at miste deres kunder til konkurrenter

med bedre kvalitet eller lavere pris. Manglende konkurrence fører typisk til lavere kvalitet og

højere priser, fordi virksomheden ikke er tvunget til hele tiden at være på tæerne for at blive

på markedet eller vinde markedsandele.

Et effektiviseringspotentiale frem til 2030 består af to elementer.

For det første

et efterslæb,

der skal indhentes.

For det andet

ved, at der fremover forventes en fortsat produktivitetsud-

vikling, som monopolselskaber også skal følge med. Hvis ikke selskaberne realiserer disse po-

tentialer skal kunderne

–

husholdninger og virksomheder

–

betale mere for deres vand.

Effektiviseringspotentialet i vandsektoren er i denne analyse opgjort til omkring 3,9 mia. kr.

samlet for perioden 2020-2030. Dette dækker over et effektiviseringspotentiale på ca. 3,1 mia.

kr. inden for spildevandssektoren og på ca. 0,75 mia. kr. inden for drikkevandssektoren. Det

samlede estimerede effektiviseringspotentiale er et usikkert men konservativt skøn, da en

række mulige bidrag til yderligere effektiviseringspotentiale er udeladt blandt andet som følge

af manglende data. Der er desuden taget en række forsigtighedshensyn, fx til hvor hurtigt sel-

skaberne investerer i ny teknologi eller konsoliderer.

Det skønnede effektiviseringspotentiale ligger i omegnen af, hvad der tidligere er identifice-

ret. I 2013 blev der fundet et potentiale mellem 1,8-5,0 mia. kr. Der blev med afsæt heri op-

nået politisk enighed om at indhente

minimum

1,3 mia. kr. i 2020. I 2016 blev der fundet et ef-

fektiviseringspotentiale på 2,5-3,0 mia. kr. , og på denne baggrund besluttede et bredt politisk

flertal at indhente 2,5 mia. kr. i 2025. Denne analyse anvender en lidt anden tilgang end tidli-

gere analyser, og ser for første gang på effektiviseringspotentialet frem til 2030. Potentialet

svarer til en omkostningsbesparelse på omkring 3 pct. om året i gennemsnit.

Effektiviseringspotentialet er i denne analyse forsøgt identificeret gennem fem kilder: (1) de

ineffektive vandselskabers nuværende effektiviseringspotentiale fra benchmarkingen (sektor-

internt efterslæb), (2) øget konsolidering, (3) lavere løn svarende til det konkurrenceudsatte

niveau (4) investeringer i billigere og mere effektiv eksisterende teknologi og (5) den forven-

tede produktivitetsudvikling i en sammenlignelig del af den konkurrenceudsatte danske øko-

nomi frem til 2030, som vandsektoren skal følge med og udnytte mulighederne i.

Effektiviseringskrav til selskabernes omkostninger er ikke en hindring for, at selskaberne kan

håndtere nye udfordringer som for eksempel at mindske udledningen af drivhusgasser og ud-

føre klimatilpasning. Tværtimod bidrager effektiviseringskravene til, at vandsektoren kan løse

__________________

Se oversigt over tidligere analyser af effektiviseringspotentialet i den danske vandsektor i boks 2.2 på side 13

Deloitte (2013)

Evaluering af vandsektorloven.

Deloitte regnede ikke på effektiviseringspotentialet på investeringer, men fandt

et driftspotentiale på omkring 1,1-1,4 mia. kr. og et konsolideringspotentiale mellem 0,7-3,6 mia. kr. afhængigt af, hvor ambitiøs

en konsolidering man ønskede.

McKinsey og Struensee (2016)

Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

nye opgaver, uden at vandregningen stiger unødigt for husholdninger og erhvervsliv. Flere af

de nævnte kilder til effektivisering kan desuden give mulighed for, at der kan leveres højere

forsyningssikkerhed, højere og mere bæredygtig kvalitet og større CO

-reduktioner end i dag.

Der er samlet set også rigelig kapital og gode finansieringsmuligheder i sektoren. Det er såle-

des vurderingen, at potentialet kan realiseres under fuld hensyntagen til grøn omstilling, fort-

sat høj forsyningssikkerhed, høj kundeservice og fortsat teknologiudvikling.

Helt overordnet er der to måder at indhente både efterslæbet og det løbende potentiale på:

Udnyttelse af ny teknologi og ved bedre organisering af arbejdet. Teknologiudvikling inklude-

rer eksempelvis bedre udnyttelse af IT og data samt køb af mere effektive aktiver, når de skif-

tes ud. Bedre organisering inkluderer bl.a. konsolidering og bedre processer og tilrettelæg-

gelse af arbejdet.

Den nuværende regulering forventes at kunne indhente omkring 3,0 mia. kr. i perioden 2020-

2030. Det svarer til 78 pct. af det identificerede potentiale. Implementeringen af stemmeafta-

len fra 2018 om nye elementer i den økonomiske regulering

–

bl.a. fleksible rammer og for-

rentningsrammer

–

kan styrke muligheden for at indhente potentialet. Dette forudsætter dog,

at den kommende model for fleksible rammer skrues sammen på en måde, så risikoen for

overinvesteringer imødegås. Desuden bør den kommende regulering implementeres, så inci-

tamentet til at oparbejde så betydelige (regulatoriske) overskud som tilfældet er i dag fjernes.

De nye elementer forventes at træde i kraft i 2022.

Analysen afsluttes med fire anbefalinger til ny regulering med henblik på at hente hele effekti-

viseringspotentialet til gavn for de danske forbrugeres råderum og de vandforbrugende virk-

somheders konkurrenceevne.

Analysen er udarbejdet på foranledning af klima-, energi- og forsyningsministerens anmod-

ning i januar 2020.

__________________

Se anmodning her: https://www.kfst.dk/vandtilsyn/analyser/

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Indhold

Kapitel 1

Hvorfor er der et effektiviseringspotentiale i vandsektoren? ........................................ 6

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Hvordan opstår et effektiviseringspotentiale? ......................................................................... 6

Hvorfor er der et effektiviseringspotentiale i vandsektoren? ........................................... 7

Effektiviseringspotentialer i monopoler kan indhentes gennem regulering ............. 7

Krav om effektivitet fremmer innovation og teknologiudvikling .................................... 8

Der er penge til bæredygtighed og grøn omstilling ................................................................ 8

Kapitel 2

Effektiviseringspotentialet i den danske vandsektor frem til 2030 .......................... 10

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

Effektiviseringspotentialet i vandsektoren frem til 2030 ................................................ 10

Der er tidligere fundet betydelige effektiviseringspotentialer i vandsektoren ...... 14

Efterslæb i vandsektoren ................................................................................................................. 15

Konsolidering ........................................................................................................................................ 16

Løn ned til konkurrenceudsat niveau ........................................................................................ 25

Eksisterende, dokumenteret teknologiudvikling i sektorens aktiver......................... 26

Produktivitetsudviklingen frem til 2030 .................................................................................. 29

Kapitel 3

Den nuværende regulering kan ikke indhente hele effektiviseringspotentialet . 31

3.1 Den nuværende regulering kan forventeligt indhente størstedelen af

potentialet ........................................................................................................................................................... 31

3.2 Politisk besluttede tiltag forventes i nogen grad at øge indhentningen af

potentialet ........................................................................................................................................................... 33

3.3 Fire anbefalinger til nye tiltag, der kan bidrage til at realisere det fulde

potentiale ............................................................................................................................................................ 34

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 6

KAPITEL 1 HVORFOR ER DER ET EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE I VANDSEKTOREN?

Kapitel 1

Hvorfor er der et effektiviseringspotentiale i vand-

sektoren?

Boks 1.1

Kapitel 1

–

Hvorfor er der et effektiviseringspotentiale i vandsektoren?

Naturlige monopoler har ikke tilstrækkeligt stærke incitamenter til at være effektive, fordi

forbrugerne ikke kan skifte leverandør, og fordi der ikke kan komme konkurrenter ind på

de pågældende markeder/forsyningsområder.

duktivitetsudviklingen fremover. Efterslæbet skal bl.a. ses i sammenhæng med, at selska-

berne ikke har lige så stærke incitamenter til at holde et fokus på omkostningseffektivitet

som virksomheder på et velfungerende marked med effektiv konkurrence.

Effektiviseringspotentialet i vandsektoren består både af et historisk efterslæb og af pro-

En effektiv regulering kan understøtte teknologiudvikling og innovation ved at stimulere

vandselskabernes efterspørgsel efter udvikling af nye bæredygtige og omkostningseffektive

løsninger hos private leverandører og rådgivere. Det giver dem gode rammer for vækst og

udvikling og kan evt. bidrage til, at de danske leverandører kan styrke deres position på in-

ternationale markeder.

stilling. Indtægtsrammerne er generelt tilstrækkelige, og der er rig mulighed for at få tillæg

til nye, grønne projekter. Herudover har sektoren lettere adgang til kapital end den private

sektor.

Vandsektoren har samlet set gode muligheder for at investere i bæredygtighed og grøn om-

1.1

Hvordan opstår et effektiviseringspotentiale?

Effektiviseringspotentialet består af to dele.

Den ene del af effektiviseringspotentialet afspejler et skønnet historisk efterslæb i forhold til

udviklingen i den konkurrenceudsatte del af dansk økonomi. Ny teknologi og bedre organise-

ring og ressourceudnyttelse kunne med andre ord være anvendt til at opnå en effektiv drift i

endnu højere grad end det har været tilfældet.

Den anden del af effektiviseringspotentialet består af de muligheder, der fremover vil opstå

for vandsektoren. Der udvikles hele tiden nye digitale løsninger, mere effektive og holdbare

aktiver, nye efteruddannelsesmuligheder og muligheder for nye organisatoriske strukturer.

Det giver mulighed for at levere høj forsyningssikkerhed, kvalitet, CO

-reduktioner, service

osv. endnu mere omkostningseffektivt. På den måde får danskerne så rent vand og så ren na-

tur som muligt for pengene. Der ligger derfor et potentiale for vandsektoren i, at selskaberne

hele tiden bliver bedre og udnytter de muligheder, der opstår frem til 2030.

I sidste ende er der kun forbrugerne

–

husholdninger og virksomheder

–

til at betale regnin-

gen, hvis selskaberne ikke både indhenter efterslæbet og udnytter nye muligheder fremover.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 7

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

1.2

Hvorfor er der et effektiviseringspotentiale i vandsektoren?

Den økonomisk regulerede vandsektor i Danmark består af 110 spildevandsselskaber og 225

drikkevandsselskaber (2019). Nogle af disse er kommunalt ejede, mens andre er forbruger-

ejede. Fælles for dem alle er, at de er naturlige monopoler. Et monopol er naturligt, hvis det

samfundsøkonomisk set er dyrere at producere den pågældende ydelse med flere virksomhe-

der i samme forsyningsområde end med et monopol. Det skyldes, at de store faste omkostnin-

ger forbundet med at skulle lægge konkurrerende rør i jorden, etablere konkurrerende anlæg

mv. ikke står mål med gevinsten fra den øgede konkurrence. For forbrugerne medfører det, at

de kun har én mulig leverandør af vand og spildevand.

Et kendetegn ved naturlige monopoler er, at den manglende konkurrence svækker deres inci-

tament til at gøre sig attraktive over for forbrugerne ved at sikre høj kvalitet og lave priser. De

naturlige monopoler er således ikke er tvunget til konstant at arbejde for at beholde deres

markedsandele.

Effektiviseringspotentialet i vandsektoren skal også ses i lyset af, at der kun har været stillet

effektiviseringskrav til de danske vandselskaber i knap 10 år. I det meste af denne periode er

der alene stillet krav til driftsomkostninger og ikke de samlede omkostninger. Desuden stilles

effektiviseringskravene med meget store forsigtighedshensyn. Hertil kommer, at der er for-

skel på, hvor meget de kommunale ejere yder indflydelse på de kommunale selskabers drifts-

beslutninger med henblik på effektiv drift.

1.3

Effektiviseringspotentialer i monopoler kan indhentes gennem regulering

Formålet med den økonomiske regulering af vandsektoren er at efterligne det konkurrence-

pres, selskaberne ville have oplevet, hvis markedet havde været konkurrenceudsat på et vel-

fungerende marked

–

under hensyntagen til, at drikke- og spildevandsselskaber leverer sam-

fundsvigtige ydelser under forskellige produktionsvilkår og med lovfastsatte krav til kvalitet.

Disse hensyn i den økonomiske regulering beskytter vandforbrugerne og tilskynder selska-

berne til at levere så omkostningseffektive ydelser som muligt.

Den økonomiske regulering stiller krav til selskaberne om at indhente et historisk efterslæb

og følge med den løbende udvikling. Der stilles derfor også to forskellige typer effektivise-

ringskrav til selskaberne. Det ene krav indhenter en del af efterslæbet, og størrelsen på kravet

afhænger af, hvor godt selskaberne klarer sig relativt til de øvrige selskaber i branchen. Dette

presser de mindre dygtige selskaber til at blive bedre og gradvist indhente de mest effektive.

Det andet effektiviseringskrav skal sikre, at sektoren følger med produktivitetsudviklingen i

konkurrenceudsatte brancher og stilles derfor til alle selskaber.

__________________

Der er herudover cirka 2000 vandværker uden for den økonomiske regulering.

Baumol, W. (1977)

On the Proper Cost Tests for Natural Monopoly in a Multiproduct Industry.

The American Economic Review,

67(5), 809-822.

Tirole, Jean (2017)

Economics for the Common Good.

Princeton University Press

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 8

KAPITEL 1 HVORFOR ER DER ET EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE I VANDSEKTOREN?

1.4

Krav om effektivitet fremmer innovation og teknologiudvikling

Når der stilles krav til monopolselskaber, styrkes incitamentet til at anvende ny teknologi og

innovative løsninger, hvis det hjælper dem til at leve op til kravene. Det gælder både de miljø-

mæssige, sundhedsmæssige og økonomiske krav.

I forhold til teknologiudvikling og innovation er vandselskabernes rolle først og fremmest at

efterspørge bedre og mere effektive løsninger hos private virksomheder. Vandselskabernes

hovedopgave er at drive og løbende investere i den infrastruktur, der skal til for at levere rent

vand og udlede så rent vand som muligt tilbage til naturen. Staten stimulerer forskning og ud-

vikling, bl.a. ved forskningsbevillinger og forskellige former for støtte til privat forskning og

udvikling.

Alligevel kan selskaberne godt spille en rolle i teknologiudvikling og udvikling af helt nye in-

novative løsninger. Fx ved at stille anlæg til rådighed til test og demonstration af ny teknologi

for produktionsvirksomheder og rådgivere, eller ved at bidrage med viden og

know how

blandt andet den tekniske side af driften til fx universiteterne. Selskaberne kan også selv ud-

vikle inden for indtægtsrammerne, og de kan også på lige fod med andre søge midler fx hos

Den Grønne Investeringsfond og Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram. De

midler, der modtages i en sådan forbindelse, er undtaget effektiviseringskrav. Ved at skulle

konkurrere om fondsmidler understøttes, at de projekter der vælges har en god kvalitet og

kan give et samfundsmæssigt afkast.

En effektiv regulering, der tilskynder til fokus på omkostningseffektivitet, understøtter tekno-

logiudvikling og innovation på to måder:

For det første

sigter den økonomiske regulering på, at

selskaberne i højere grad oplever konsekvenserne af deres beslutninger

–

at de har

”hånden

på kogepladen”. Reguleringen skal med andre ord give selskaberne incitament til at efter-

spørge både bæredygtige og omkostningseffektive løsninger hos leverandører og rådgivere.

Hvis selskaberne vælger at deltage i udviklingen af ny teknologi, skal reguleringen medvirke

til, at der vælges projekter med den største forventede gevinst.

For det andet

førervandselskabernes efterspørgsel til et fokus blandt leverandører og rådgi-

vere om at udvikle og sælge endnu bedre løsninger

–

både mere miljømæssigt bæredygtige,

mere energieffektive, men også mere omkostningseffektive. Det giver leverandører og rådgi-

vere gode rammer for være konkurrencedygtige på de internationale markeder.

1.5

Der er penge til bæredygtighed og grøn omstilling

Vandsektorens kerneopgaver er at sikre rent drikkevand og at udlede renset spildevand til-

bage til naturen. Samlet set har vandselskaberne i dag tilstrækkelige midler i indtægtsram-

merne til at løfte sine kerneopgaver. Selskabernes samlede egenkapital var omkring 142 mia.

kr. i 2014 og set under et har sektoren en meget lav gældskvote sammenlignet med private

virksomheder.

__________________

Motta (2004).

Competition Policy: Theory and Practice.

Cambridge University Press og Arrow (1962)

Economic Welfare and the

Allocation of Resources for Inventions

The Rate and Direction of Inventive Activity,

ed. R. Nelson, Princeton University Press

Tirole, Jean (2017)

Economics for the Common Good.

Princeton University Press

Desuden har selskaberne en lav gennemsnitlig belåningsgrad på omkring 13 pct. (i 2019) samt adgang til fordelagtige lån

blandt andet gennem Kommunekredit. Endelig havde sektoren i 2018 samlede henlæggelser på omkring 2,3 mia. kr., der ikke

var knyttet til eksisterende investeringer. Dette er midler, som selskaberne har opkrævet fra forbrugerne men ikke har afholdt

som omkostninger. Hertil kommer et betydeligt regulatorisk overskud i sektoren

–

se tabel 2.1 i kapitel 2.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 9

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

Den nuværende regulering giver herudover selskaberne gode muligheder for at finansiere de

nye opgaver, de bliver pålagt for blandt andet at øge forsyningssikkerhed og opnå bedre be-

skyttelse af miljø, natur og klima. Det sker ved, at selskaberne kan få tillæg til deres økonomi-

ske rammer svarende til omkostningerne, når de bliver pålagt nye opgaver. I perioden 2011-

2019 blev der samlet givet tillæg til finansiering af nye opgaver på knap 1 mia. kr.

Vandsektoren har hermed gode muligheder for at finansiere og drive selskaberne og for at fi-

nansiere projekter, som understøtter renere drikkevand, et bedre vandmiljø og mere bære-

dygtige produktionsmetoder mv. Sektoren har således også gode økonomiske muligheder for

at bidrage til de overordnede klimamålsætninger. Spildevandssektoren udleder omkring 0,1

mio. ton CO

e (ud af de forventede danske nettoudledninger i 2020 på omkring 47 mio. ton

e ) svarende til 0,2 pct. af den forventede danske udledning.

__________________

Læs mere om tillæg og den øvrige udvikling i vandsektorens økonomi i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2019)

”Udviklin-

gen i den danske vandsektors økonomi, 2010-

9”,

https://www.kfst.dk/media/55569/udviklingen-i-den-danske-vandsektors-

oekonomiske-rammer_final.pdf

Aftale om klimalov af 6. december 2019

Klimarådet (2020)

Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion

–

Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Dan-

mark

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 10

KAPITEL 2 EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET I DEN DANSKE VANDSEKTOR FREM TIL 2030

Kapitel 2

Effektiviseringspotentialet i den danske vandsektor

frem til 2030

Boks 2.1

Hovedkonklusioner

Kapitel 2

–

Effektiviseringspotentialet i den danske vandsektor

Potentialet i vandsektoren skønnes konservativt til omkring 3,9 mia. kr. i perioden 2020-

2030. Dette omfatter et potentiale på ca. 3,1 mia. kr. i spildevandssektoren og ca. 0,75 mia.

kr. i drikkevandssektoren.

ringspotentiale fra benchmarkingen, (2) øget konsolidering, (3) lavere løn til det konkur-

renceudsatte niveau (4) øget brug af bedre, eksisterende teknologi fsva. aktiver og (5) den

forventede produktivitetsudvikling frem til 2030.

fektivitetsefterslæb ikke er medregnet bl.a. på grund af manglende data. Desuden er de

mindre selskaber under 800.000 m

oftest ikke inkluderet i analysen.

Potentialet er identificeret fra (1) de ineffektive vandselskabers nuværende effektivise-

Det estimerede potentiale er usikkert, men ikke udtømmende, da en række årsager til ef-

2.1

Effektiviseringspotentialet i vandsektoren frem til 2030

Det samlede effektiviseringspotentiale i den danske vandsektor vurderes at være omkring 3,9

mia. kr. i perioden 2020-2030, jf. Tabel 2.1. Potentialet består af 3,1 mia. kr. i spildevandssek-

toren og 0,75 mia. kr. i drikkevandssektoren. Det opgjorte potentiale er konservativt, fordi

flere potentielt betydelige kilder til mere effektiv drift ikke er medregnet

–

primært på grund

af manglende data. Estimatet af effektiviseringspotentialet er dog samtidig forbundet med be-

tydelig usikkerhed.

Effektiviseringspotentialet skal ses som mulige reduktioner i selskabernes årlige omkostnin-

ger. Det betyder, at en indfrielse af effektiviseringspotentialet vil føre til en årlig besparelse for

forbrugerne, idet lavere omkostninger medfører lavere priser på vand. Hvis hele potentialet

indfries frem mod 2030, betyder det dermed lavere årlige omkostninger for de danske forbru-

gere på 3,9 mia. kr. herefter.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 11

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

Tabel 2.1

Effektiviseringspotentialet i den danske vandsektor 2020-2030

Spildevand

I mio. kr.

Bagudskuende potentiale (efterslæb)

Efterslæb i ikke-effektive selskaber (benchmarking)

Potentiale ved konsolidering

Løn ned til konkurrenceudsat niveau

Fremadskuende potentiale

Potentiale ved eksisterende teknologiudvikling i aktiver

Produktivitetsudvikling frem til 2030

Samlet effektiviseringspotentiale

250

1.250

3.100

900

650

Drikkevand

I mio. kr.

Den samlede vandsektor

I mio. kr.

250

100

(*)

1.150

750

350

750

300

1.600

3.850

Regulatorisk overskud i 2018

1.300

(**)

1.300

Note (*):

Én ud af seks underliggende modeller er ikke statistisk signifikant. Det vurderes på den baggrund, at usikkerheden på lønpræmier i drikkevandssektoren er for

høj til at medtage dem i analysen. Desuden anvendes der i denne del af sektoren også en del frivillig arbejdskraft.

Note (**):

Det regulatoriske overskud er ikke opgjort for drikkevandssektoren.

Anm.:

Tabellen samler op på resultaterne præsenteret i dette kapitel. Det regulatoriske overskud i spildevandsselskabernes i 2018 viser, at selskabernes indtægtsrammer

er højere end deres faktiske totale omkostninger.

Kilde: Egne beregninger

Effektiviseringspotentialet er beregnet ud fra fem kilder, der overordnet afdækker et potenti-

ale ved anvendelse af bedre, eksisterende teknologi samt bedre organisering af og i selska-

berne. De fem kilder er (1) de ineffektive vandselskabers nuværende effektiviseringspotenti-

ale fra benchmarking (sektorinternt efterslæb), (2) øget konsolidering, (3) lavere løn svarende

til det konkurrenceudsatte niveau, (4) øget brug af bedre, eksisterende teknologi fsva. aktiver

og (5) produktivitetsudvikling frem til 2030.

De tre førstnævnte kilder til effektiviseringspotentiale (1-3) indhenter det historiske efterslæb

(det såkaldte

catch up-potentiale).

De to sidstnævnte kilder (4-5) repræsenterer et fremadret-

tet potentiale frem mod 2030, som opstår løbende i takt med, at nye muligheder opstår for

vandselskaberne. De fem delpotentialer er vist i Figur 2.1.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 12

KAPITEL 2 EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET I DEN DANSKE VANDSEKTOR FREM TIL 2030

Figur 2.1

Det samlede potentiale er større end summen af de identificerede områder

Anm.:

Fem delpotentialer er estimeret, men summen af disse fanger sandsynligvis ikke det samlede effektiviseringspotentiale i vandsektoren

Kilde: Egen tilvirkning

Ud over det nævnte effektiviseringspotentiale er der også et betydeligt såkaldt regulatorisk

overskud i vandsektoren. I 2018 havde spildevandsselskaberne indtægter, der oversteg deres

omkostninger med omkring 1,3 mia. kr. Dette regulatoriske overskud er opstået, fordi selska-

berne under den nuværende regulering må opkræve vandtakster, der sikrer dem indtægter,

der overstiger deres faktiske omkostninger. Overskuddet kan akkumuleres og henlægges

uden begrænsninger på trods af hvile-i-sig-selv-princippet. Hvis man hertil medregner spilde-

vandsselskabernes ikke-udnyttede indtægtsrammer (dvs. et overskud, der er tilladt men ikke

opkrævet), er overskuddet i alt 1,7 mia. kr. Dette samlede overskud indgår ikke i effektivise-

ringspotentialet

og betegnes derfor ofte som ’luft’ i indtægtsrammerne,

fordi overskuddet an-

giver, at der kan afholdes yderligere omkostninger uden at sætte taksterne op. Det skal be-

mærkes, at tallet er et øjebliksbillede for 2018, og at noget af det regulatoriske overskud fx

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 13

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

kan være hensat til at dække udskudte omkostninger. Der er ikke opgjort et tilsvarende tal

for drikkevandssektoren, men det må formodes at være lavere end i spildevandssektoren.

Analysen af vandsektorens effektiviseringspotentiale er baseret på del-analyser af fem væ-

sentlige kilder til effektiviseringspotentiale. Disse delpotentialer er ikke en udtømmende liste

over kilder til effektiviseringspotentiale. I Boks 2.2 beskrives en række årsager til, at effektivi-

seringspotentialet for perioden 2020-2030 kan formodes at være højere end det estimerede.

Omvendt er det muligt, at der er et vist overlap mellem nogle af de estimerede delpotentialer.

Det vurderes samlet set, at effektiviseringspotentialet i denne analyse er et konservativt men

usikkert estimat.

Boks 2.2

Yderligere kilder til po-

tentiale, der ikke er

medtaget i analysen

Ikke alle vandselskaber er inkluderet i analysen.

Analysen har i de fleste tilfælde fokuseret på de største selskaber med en debiteret vand-

mængde over 800.000 m

om året. Disse selskaber udgør langt hovedparten af sektoren og de-

biterer langt hovedparten af både drikkevand og spildevand. Den resterende del af selska-

berne er i dag enten underlagt hvile-i-sig-selv-regulering (for debiterede vandmængder under

200.000 m

) eller en simpel rammeregulering uden benchmarking (for debiterede vandmæng-

der mellem 200.000 m

og 800.000 m

). Effektiviseringspotentialet i disse selskaber indgår

som hovedregel ikke i det samlede, estimerede effektiviseringspotentiale, men der er også et

potentiale at hente i disse selskaber. Sidstnævnte indgår ikke, fordi de har mulighed for at

træde ud af reguleringen med virkning fra 2021.

Digitale løsninger giver nye muligheder, der kan øge effektiviseringspotentialet.

Digitale løsninger giver blandt andet muligheder for at automatisere processer og anvende

data fra fx sensorer til at optimere driftsopgaver og udnyttelsen af vandselskabernes aktiver.

Der rapporteres om en stigende efterspørgsel efter digitale løsninger og produkter i den dan-

ske vandsektor inden for fx overvågning af vand gennem optiske sensorer, data-mining og in-

telligent mønstergenkendelse. Danmarks Teknologiske Universitet har desuden udarbejdet 16

eksempler på konkrete digitale tiltag, der kan bidrage til at gøre vandsektoren mere økono-

misk effektiv eller øge kvaliteten af vandet.

Global Water Intelligence (2016) estimerer det globale potentiale ved øget brug af digitale løs-

ninger til 8-15 pct. for kapitalomkostninger og 3-18 pct. på driftsomkostninger. Når disse be-

regninger sammenholdes med kapital- og driftsomkostningerne i den danske vandsektor, fin-

des et effektiviseringspotentiale fra digitale løsninger på omkring 0,3 mia. kr. i drikkevands-

sektoren og omkring 1 mia. kr. i spildevandssektoren. Global Water Intelligence anvender in-

terviews med vandsektorens aktører og interessenter fra hele verden. Det er derfor usikkert, i

hvor høj grad de estimerede besparelser er retvisende for den danske vandsektor. Det vurde-

res, at interviews til at afdække potentialet fra digitale løsninger både har et bagudskuende og

et fremadskuende element. Det skyldes, at der sandsynligvis både er identificeret et potentiale

fra det digitale efterslæb i vandsektorerne, men også i de fremtidige muligheder ved ny digital

teknologi.

__________________

https://www.kfst.dk/media/55574/20191017-metode-for-opgoerelse-af-effektiviseringskrav.pdf

94 pct. af spildevandsselskaberne og 33 pct. af drikkevandselskaberne debiterer over 800.000 m

, mens disse store selskaber

er ansvarlige for hhv. 99 pct. af spildevandet og 81 pct. af drikkevandet.

Digitale løsninger defineres som løsninger, der ”indeholder ét eller flere af følgende elementer: digital dataopsamling, data-

transmission, databearbejdning/-analyse, præsentation af data (bearbejdede og/eller rå data). Løsninger kan inkludere både

software og hardware f.eks. sensorer .” Call Copenhagen

9 ,

Smart Water

–

Digitalisering i vandsektoren.

Danmarks Tekniske Universitet (2019a)

Sektorudviklingsrapport

–

Lad vand og data strømme

Potentielle OPEX-besparelser fra digitale løsninger inden for: Behandling af drikkevand (18 pct.); transport af drikkevand (12

pct.); behandling af spildevand (15 pct.); transport af spildevand (17 pct.); og administration (3 pct.). Global Water Intelligence

(2016)

Water’s Digital

Future.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 14

KAPITEL 2 EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET I DEN DANSKE VANDSEKTOR FREM TIL 2030

Effektiviseringspotentiale ved fravær af krydssubsidiering.

Vandsektorloven og stoploven stiller en række krav til vandselskabernes økonomiske dispo-

sitioner for at undgå krydssubsidiering ved at sikre adskillelse mellem skattefinansierede akti-

viteter og takstfinansierede aktiviteter, adskillelse af finansiering af forskellige forsyningsarter

fx i multiforsyningskoncerner samt at vandselskabers aftaler generelt indgås på markedsvil-

kår. Mulighederne for at føre et effektivt tilsyn hermed er dog begrænsede. Dette følger dels af

rækkeviden af de nuværende tilsynshjemler, og at eksisterende tilsynsforpligtelser er spredt

på forskellige myndigheder. Det betyder med andre ord, at der ikke er de bedste muligheder

for at sikre, at de penge forbrugere og virksomheder betaler for vand ikke bliver brugt til an-

dre formål.

Særligt i større forsyningskoncerner kan interne transaktioner være omfattende og relativt

komplicerede. For at undgå at for høje omkostninger ikke synliggøres pga. krydssubsidiering

er det hensigtsmæssigt, hvis én og samme myndighed har de nødvendige tilsynshjemler og

ressourcer til på forbrugernes vegne at påse, om reglerne om adskillelse og markedsmæssig-

hed overholdes. Dette indebærer blandt andet, at tilsynsmyndigheden har tilstrækkelig ad-

gang til at indhente nødvendige oplysninger om vandselskabers transaktioner

–

både med an-

dre selskaber internt i en koncern og med ejerkommuner. I lyset heraf kan det ikke afvises, at

der i dag ligger et potentiale for lavere omkostninger skjult i krydssubsidiering og for høje ind-

købspriser. Potentialet herfra er således ikke taget med på grund af mangel på data.

2.2

Der er tidligere fundet betydelige effektiviseringspotentialer i vandsektoren

Effektiviseringspotentialet på 3,9 mia. kr. i perioden 2020-2030 skal ses i lyset af, at sektorens

samlede påvirkelige omkostninger udgør ca. 11,5 mia. kr. Det afgrænsede potentiale svarer

dermed til en omkostningsbesparelse på gennemsnitligt knap 3 pct. om året.

Analyserne i denne undersøgelse finder effektiviseringspotentialer af nogenlunde samme

størrelse som de tidligste studier, jf. Boks 2.3. Det skal ses i lyset af, at der har været stillet ef-

fektiviseringskrav til de danske vandselskaber i under 10 år

–

og i det meste af denne periode

kun til driftsomkostninger og ikke de samlede omkostninger, samt at kravene stilles med me-

get store forsigtighedshensyn.

I denne analyse anvendes både tidligere anvendte og nye metoder til at bestemme effektivise-

ringspotentialet i vandsektoren. Denne analyse anvender eksempelvis også benchmarkingmo-

deller og er inspireret af Deloitte (2013) i forhold til at estimere konsolideringspotentialet i

sektoren. Lønpræmier i vandsektoren er tidligere analyseret i Copenhagen Economics (2017).

Det er imidlertid første gang, at en analyse af effektiviseringspotentialet fra eksisterende tek-

nologisk fremgang er gennemført. Denne del af analysen gør brug af et nyt teknologikatalog

med inputpriser.

__________________

Lovbekendtgørelse om vandsektorens organisering og økonomiske forhold af 23. januar 2020

Lovbekendtgørelse om kommuners afståelse af vandselskaber af 23. august 2019

Selskaberne har i dag samtidig ikke-påvirkelige omkostninger for omkring 3 mia. kr. (fx skatter, erstatninger mv.)

Teknologikatalog for drikkevandsteknologier (2020) kan findes her

https://www.kfst.dk/vandtilsyn/analyser/

Et tilsvarende

teknologikatalog for spildevandsteknologier følger.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 15

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

Boks 2.3

Eksisterende analyser

finder betydelige poten-

tialer i vandsektoren

Fælles for eksisterende analyser af effektiviseringspotentiale i vandsektoren er, at de identifi-

cerer væsentlige potentialer. Der er på tværs af analyserne anvendt forskellige metoder til at

identificere potentialerne.

Konkurrencestyrelsen (2003),

Konkurrenceredegørelse.

Finder et samlet effektiviseringspo-

tentiale på 1,3 mia. kr. i sektoren, hvoraf 426 mio. kr. er på vandforsyningsområdet (kun

driftsomkostninger) og 849 mio. kr. for renseanlæggene (totalomkostninger). Analysen an-

vender DEA-benchmarking til at estimere potentialet.

De Økonomiske Råd (2004),

Dansk Økonomi, Efterår 2004.

Finder et potentiale på 304 mio.

kr. i lavere produktionsomkostning pr. år i de kommunale vandforsyninger. Resultaterne er

baseret på en regressionsanalyse.

COWI (2005),

Benchmark af kloakområdet.

Finder et effektiviseringspotentiale i kloaknettet

på omkring 330 mio. kr. pr. år (kun driftsomkostninger). Analysen omfatter transport af spil-

devandet (dvs. eksempelvis kloaknettet samt overløbsanlæg og pumpestationer) og komple-

menterer derfor kortlægningen af effektiviseringspotentialet i Konkurrencestyrelsen (2003)

ved at bestemme potentialet i den resterende del af spildevandssektoren. Analysen anvender

DEA-benchmarking til at estimere potentialet.

Peter Bogetoft (2012),

Strukturanalyse af den danske vandsektor.

Rene synergieffekter gen-

nem lokale samarbejder vurderes i mange tilfælde at lede til omkostningsreduktioner på mel-

lem 10-20 pct. for både drikke- og spildevandsselskaber. Analysen anvender primært DEA-

benchmarking til at estimere potentialet.

Deloitte (2013),

Evaluering af vandsektorloven.

Finder et effektiviseringspotentiale på 1.090-

1.360 mio. kr. (270-330 mio. kr. for kommunalt ejede vandforsyningsselskaber, 90-110 mio.

kr. for forbrugerejede vandforsyningsselskaber og 730-930 mio. kr. for spildevandsselska-

ber). Hertil kommer et konsolideringspotentiale på 0,6-2,9 mia. kr. i spildevandssektoren og

0,1-0,7 mia. kr. i drikkevandssektoren.

PwC (2014),

Vurderinger af potentialer ved samarbejde mellem tolv forsyninger.

Det vurderes,

at et fælles holdingselskab mellem forsyningerne kan skabe synergieffekter på knap 200 mio.

kr., hvoraf omkring to tredjedele opnås på driftsområdet.

McKinsey (2016),

Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale.

Finder et samlet effektivise-

ringspotentiale på omkring 1,9 mia. kr. i sektoren, heraf 770 mio. kr. i drikkevandssektoren

og 1.145 mio. kr. i spildevandssektoren. Hertil kommer et konsolideringspotentiale på 205-

463 mio. kr. blandt drikkevandsselskaberne og 296-978 mio. kr. blandt spildevandsselska-

berne.

Copenhagen Economics (2017),

Lønniveau i forsyningssektoren.

Finder en signifikant løn-

præmie inden for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering mv på omkring 3-6 kr. (2-3

pct.) i timen inkl. pension. Analysen anvender to regressionsmodeller (random

effects

fi-

xed effects)

til at estimere lønpræmierne på timelønninger (inkl. pension) for personer fra

2009 til 2015.

2.3

Efterslæb i vandsektoren

En del af effektiviseringspotentialet består i, at de mindre effektive selskaber kan blive lige så

effektive som de selskaber, der er de mest effektive og som har nogenlunde sammenlignelige

vilkår mv. Dette efterslæb blandt de mindre effektive estimeres til 1,1 mia. kr. i perioden

__________________

Copenhagen Economics (2017)

Lønniveau i forsyningssektoren.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 16

KAPITEL 2 EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET I DEN DANSKE VANDSEKTOR FREM TIL 2030

2020-2030. Det dækker over et effektiviseringspotentiale på 900 mio. kr. for spildevandssel-

skaberne og 250 mio. kr. for drikkevandsselskaberne. Der er med andre ord en betydelig for-

skel på selskabernes effektivitet, hvorved der opstår dette sektor-interne efterslæb.

Til at bestemme efterslæbet anvendes de nyeste benchmarkingresultater. Drikkevandsselska-

berne blev sidst benchmarket i 2018, mens spildevandsselskabernes efterslæb sidst blev be-

regnet i 2019. Her blev der estimeret effektiviseringspotentialer på 82 mio. kr. og 24 mio. kr.

årligt for hhv. spildevandsselskaberne og drikkevandsselskaberne. I beregningen af det sam-

lede effektiviseringspotentiale er det lagt til grund, at de årlige effektiviseringspotentialer i

hele perioden 2020-2030 er af samme størrelse som beregnet ved den seneste benchmarking.

Det skyldes, at der historisk ikke er tegn på, at efterslæbet reduceres.

Benchmarkingmodellerne bestemmer potentialet ved at sammenholde alle selskaber med de

mest effektive i sektoren. Udfordringen ved benchmarkingmodellerne er, at de mest effektive

selskaber i den danske vandsektor ikke nødvendigvis er så effektive som de potentielt kunne

være

–

eller som de ville have været, hvis de havde været udsat for konkurrence. Benchmar-

kingmodellerne identificerer derfor ikke det samlede potentiale.

2.4

Konsolidering

Konsolidering kan både være teknisk sammenlægning af anlæg og infrastruktur med henblik

på fx bedre udnyttelse af kapacitet, en organisatorisk fusion af selskaber med fælles ejerskab

til følge eller flere selskabers etablering af et fælles selskab til fx indkøb og administration.

Konsolidering kan således bl.a. medføre stordriftsfordele, som medfører besparelser på sel-

skabernes enhedsomkostningerne.

I denne analyse omfatter konsolidering både administrative og tekniske sammenlægninger.

Det estimerede konsolideringspotentiale indeholder både det tekniske og det administrative

potentiale fra øget konsolidering. Dog vurderes det, at konsolideringspotentialet på længere

sigt kan være endnu højere, når der gradvist investeres i større, bedre og mere omkostnings-

effektive anlæg.

Der er tidligere identificeret væsentlige konsolideringspotentialer i vandsektoren. I 2013 blev

konsolideringspotentialet estimeret til 0,6-2,9 mia. kr. for spildevand og 0,1-0,7 mia. kr. for

drikkevand. En nyere analyse fra 2016, som i højere grad tog hensyn til vigtigheden af selska-

bernes geografiske placering i forhold til konsolidering, estimerede et konsolideringspotenti-

ale på 296-978 mio. kr. for spildevand og 205-463 mio. kr. for drikkevand. Nærværende ana-

lyse tager udgangspunkt i metoden anvendt i Deloitte (2013) men med en række modifikatio-

ner, så der i højere grad tages højde for selskabernes interne forskelligheder, når konsolide-

ringspotentialet estimeres. Eksempelvis kontrolleres for selskabernes benchmarkingscorer i

konsolideringsanalysen for spildevandsselskaberne, hvilket reducerer risikoen for overlap

mellem konsolideringspotentialet og delpotentialet identificeret gennem benchmarkingmo-

dellerne. For drikkevandssektoren inkluderes også de mindre selskaber, der ikke er underlagt

den økonomiske regulering. Disse selskaber benchmarkes ikke, og for en større andel af sel-

__________________

Efterslæbet blev ved de seneste benchmarking beregnet til 659 mio. kr. for spildevandsselskaberne og 188 mio. kr. for drikke-

vandsselskaberne. De årlige effektiviseringspotentialer er beregnet ud fra en realiseringshastighed på otte år.

Grunden til det er forventeligt, at de mest effektive selskaber hele tiden gennemføre nye tiltag, der gør dem mere effektive og

som derfor øger efterslæbet for de mindre effektive selskaber.

Deloitte (2013)

Evaluering af vandsektorloven

McKinsey (2016)

Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 17

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

skaberne kan der derfor ikke opstå overlap med potentialet identificeret gennem benchmar-

kingmodellerne. Samtidig er en række af de største spildevandsselskaber ikke medtaget i kon-

solideringsanalysen, da de enten kun har transport eller rensning af spildevand og derfor ikke

er direkte sammenlignelige med den resterende del af branchen i forhold til enhedsomkost-

ninger. For drikkevand er den største observation udeladt (HOFOR København) som en out-

lier.

Analysens formål er ikke at identificere, hvilke selskaber, der bør konsolidere, og der tages

ikke stilling til hvilke selskaber, der konsoliderer i beregningen.

Konsolideringspotentialet i spildevandssektoren

Større selskaber har lavere faktiske totalomkostninger pr. m

debiteret vand, jf. Figur 2.2. De

totale omkostninger pr. m

debiteret vand er omkring 40 kr. for et selskab, der debiterer 2,5

mio. m

vand, mens omkostningerne forventeligt er 30 kr. (dvs. 25 pct. lavere) for et selskab,

der debiterer 8 mio. m

vand. Resultatet er fortsat signifikant, når vi kontrollerer for en

række faktorer, der kunne påvirke resultatet. Vi anvender resultaterne fra modellen med

kontrolvariable til at bestemme konsolideringspotentialet inden for spildevandssektoren.

__________________

Metoden til at estimere konsolideringspotentialet er inspireret af Deloitte (2013)

Analysen medtager ikke selskaber, der ikke både har rense- og transportaktiviteter. Det betyder, at de to store selskaber i

København, HOFOR og Biofos, ikke indgår i analysen for spildevand. Som en robusthedsanalyse har vi inkluderet HOFOR og to

tredjedele af Biofos som ét samlet selskab. Dette ændrer ikke det samlede billede. Vi har inkluderet to tredjedele af Biofos, fordi

HOFOR Spildevand Holding A/S ejer 67,6 pct. af Biofos, jf.

https://biofos.dk/om-os/ejerforhold/

Der er kontrolleret for selskabernes alder, tætheden af selskabernes kunder (målt som antal adresser pr. km. ledningsnet) og

selskabernes

best-of-two-scorer

fra benchmarkingen. Inklusionen af den sidste variabel viser, at omkostningsforskellene ikke

kun er udtryk for selskabernes effektivitet som identificeret gennem benchmarkingmodellerne. Størrelse har stadig en statistisk

signifikant koefficient i analysen.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 18

KAPITEL 2 EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET I DEN DANSKE VANDSEKTOR FREM TIL 2030

Figur 2.2

Større spildevandsselskaber har lavere totale enhedsomkostninger

Enhedsomkostninger ved behandling af spildevand afhænger af debiteret vandmængde

Faktiske totale omkostninger pr. m

, gennemsnit mellem 2017 og 2018

Debiteret vandmængde pr. år (mio. m

)

Anm.:

Figuren viser korrelationen mellem debiteret vandmængde og faktiske totale omkostninger opgjort som et gennemsnit mellem 2017 og 2018. Selskaber, der ude-

lukkende har rensning eller transport af spildevand, er taget ud.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af indberettet data

Konsolideringspotentialet i spildevandsektoren er 650 mio. kr. ved 50 pct. konsolidering, jf.

Figur 2.3. Konsolidering på 50 pct. betyder, at antallet af selskaber i beregningen er reduceret

med 50 pct. (34 gennemsnitlige selskaber) fra de nuværende 68 selskaber, der både udfører

rense- og transportaktiviteter. En 50 pct. konsolidering medfører, at den debiterede vand-

mængde per selskab fordobles. Potentialet stiger med graden af konsolidering og er på om-

kring 1.300 mio. kr. ved 75 pct. konsolidering.

Konsolidering af vandsektoren vil forventeligt ske gradvist. 50 pct. konsolidering over perio-

den 2020-2030 svarer til omkring tre færre selskaber årligt. Der er desuden indikationer på

et CO

-reduktionspotentiale ved tekniske konsolideringer af renseanlæg.

Konsolideringspotentialerne for den del af spildevandsselskaberne, der ikke indgår i regressi-

onsanalysen, beregnes til at være omkring 200 mio. kr. ved 50 pct. konsolidering, når det be-

regningsteknisk antages, at de sammenhænge, der findes i den nævnte regression, også gæl-

der for dem. Det betyder, at det samlede konsolideringspotentiale i spildevandssektoren er op

__________________

I perioden 2012-2018 konsoliderede mindst 27 selskaber sig i nogen grad. Det drejer sig om selskaberne i HOFOR, Biofos,

FORS, Din Forsyning, Novafos og Lolland/Hunseby.

Regeringens klimapartnerskaber

–

Affald og vand, cirkulær økonomi. Afrapportering 16. marts 2020.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 19

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

til 850 mio. kr. ved 50 pct. konsolidering. Ved 75 pct. konsolidering er det samlede konsolide-

ringspotentiale omkring 1.700 mio. kr. Det skal bemærkes, at der er særlig usikkerhed forbun-

det med disse skøn. De understøtter imidlertid, at der eksisterer et konsolideringspotentiale

blandt de selskaber, der ikke indgår i regressionen, hvilket hovedsageligt er selskaber, der en-

ten udelukkende har transport eller rensning af spildevand. Dette er dog af forsigtighedshen-

syn ikke regnet med i det samlede effektiviseringspotentiale i vandsektoren.

Figur 2.3

Konsolideringspotentialet er 650 mio. kr. i spildevandssektoren ved 50 pct. konsolidering

Konsolideringspotentiale i spildevandsektoren ved forskellige niveauer af konsolidering

Konsolideringspotentiale i mia. kr.

Anm.:

Til at beregne effektiviseringspotentialet fra konsolidering anvender vi estimationskoefficienterne fra modellen, der kontrollerer for tæthed, selskabets alder og

best-of-two-scorene

fra seneste benchmarking i 2019. Alle koefficienter er statistisk signifikante på et 1 procents signifikansniveau. Når selskaberne konsoliderer, vil deres

gennemsnitlige debiterede vandmængde stige, hvilket presser enhedsomkostningerne ned. Det antages, at den gennemsnitlige tæthed, alder og

best-of-two-scorer

forbli-

ver uændrede. Herfra er beregnet det årlige konsolideringspotentiale ved alle grader af konsolidering i spildevandssektoren.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data indberettet fra selskaberne

Der er desuden omkostninger forbundet med at konsolidere. Disse omkostninger inkluderer

forskellige engangsomkostninger, fx sammenkobling af forsyningsnet, omlægning til fælles IT-

systemer og samling af administration. Det er vigtigt at bemærke, at disse omkostninger er en-

gangsomkostninger, mens konsolideringspotentialet er en årlig besparelse for de danske for-

brugere

–

år efter år.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 20

KAPITEL 2 EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET I DEN DANSKE VANDSEKTOR FREM TIL 2030

En del af omkostningerne er medtaget implicit i analysen, da de store selskaber har foretaget

en række investeringer, hvorved de i gennemsnit har lavere enhedsomkostninger. Disse inve-

steringsudgifter påvirker deres enhedsomkostninger og er derfor i hvert fald delvist inklude-

ret i analysen.

Boks 2.4

Metode til bestemmelse

af konsolideringspoten-

tialet i spildevandssek-

toren

Spildevandsselskaber med højere debiteret vandmængde har i gennemsnit lavere faktiske to-

tale enhedsomkostninger. Der er opstillet en enkel økonometrisk model, som afspejler denne

sammenhæng. Konkret estimeres de faktiske totalomkostninger pr.

��

debiteret vand som en

funktion af (logaritmen) til den debiterede vandmængde og flere kontrolvariable, jf. Tabel 2.2.

Fortolkningen af koefficienten for debiteret vandmængde er, at når den debiterede vand-

mængde stiger én procent, falder de faktiske totalomkostninger pr. m

debiteret vand med lidt

over 5 øre. Fortegnene på koefficienterne for kundernes tæthed og selskabernes benchmar-

king-scorer er som forventet. Et selskab har lavere totale enhedsomkostninger des tættere

dets kunder er placeret og des mere effektivt det er i benchmarkingmodellerne. Desuden er

der en lille effekt af, at ældre selskaber har lavere totale enhedsomkostninger.

Tabel 2.2

Regressionsoutput for spildevand, gennemsnit for 2017 og 2018

Faktiske totalomkostninger pr. m

debiteret vand

Log(debiteret vandmængde i mio. m

)

Tæthed

Best-of-two score

Selskabets alder

Konstantled

-5,23 ***

-193,36 ***

-35,48 ***

-0,93 ***

115,04 ***

Adjusted R

Antal observationer

0,51

Anm.:

Tabelen viser regressionsoutput for en OLS-regression på baggrund af gennemsnitlige observationer for 2017 og 2018. ***,

** og * angiver signifikant forskellig fra nul ved 99 pct., 95 pct. og 90 pct. konfidensinterval. Tabellen præsenterer en level-log-

regression. En anden måde at specificere regressionen er, hvor log(faktiske totalomkostninger pr. m

debiteret vand) anvendes

som forklaret variabel. I det tilfælde er koefficienten for log(debiteret vandmængde i mio. m

) givet ved -0,129. Denne specifika-

tion af modellen indikerer, at enhedsomkostningerne reduceres med 0,13 pct. når den debiterede vandmængde stiger med én pct.

Kilde: Egne beregninger

Datagrundlaget er spildevandsselskaber, der debiterer over 800.000 m

vand og som både har

rense- og transportaktiviteter. Der er 68 selskaber i observationssættet.

Når selskaberne konsoliderer, vil den gennemsnitlige debiterede vandmængde per selskab

stige. Det antages beregningsteknisk, at de selskaber, der konsoliderer, har en gennemsnitlig

debiteret vandmængde. Konsolideringen vil således øge den debiterede vandmængde per sel-

skab og dermed reducere den estimerede enhedsomkostning i spildevandssektoren. Det læg-

ges beregningsteknisk til grund, at den gennemsnitlige tæthed,

best-of-two-scorer

og alder er

uændret ved konsolidering.

__________________

Ikke alle omkostninger er medregnet på denne måde. Det skyldes, at nogle af de større selskabers investeringer kan være

fuldt afskrevne og derfor ikke længere indgå i deres omkostninger. Dette kan dog i lige høj grad være tilfældet for de mindre

selskabers omkostninger. Det vurderes derfor ikke at have en betydelig effekt på det estimerede konsolideringspotentiale.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 21

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

Der laves ingen beregningstekniske antagelser om, hvordan produktionen fordeles, når selska-

ber konsoliderer. Beregningen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige debiterede vand-

mængde pr. selskab. Når der er færre selskaber, vil den gennemsnitlige debiterede vand-

mængde pr. selskab stige. Det vil ske uagtet om et givent selskab konsolideres med et selskab

af samme størrelse, eller om det fx overtages af de større selskaber i branchen. En anden måde

at sige det på er, at regressionsmodelen for omkostningerne pr. m3 (enhedsomkostningerne)

med bl.a. den debitererede vandmængde som forklarende variabel viser, hvor meget enheds-

omkostningerne falder, når den debiterede vandmængde vokser marginalt. Dette svarer til et

større gennemsnitligt selskab.

Det antages i beregningen, at de selskaber der konsoliderer, har en gennemsnitlig størrelse

målt ved deres debiterede vandmængde.

Til at estimere konsolideringspotentialet blandt de selskaber, der ikke indgår i regressionen,

lægges den samme procentvise reduktion i enhedsomkostningerne til grund som for de 68 sel-

skaber i populationen. Konsolideringspotentialet i denne del af spildevandssektoren estimeres

til omkring 200 mio. kr.

Der er gennemført nogle sammenlægninger i spildevandssektoren af varierende omfang. I Fi-

gur 2.4 nedenfor fremgår de faktiske driftsomkostninger i tre år op til og indtil 4 år efter sam-

menlægningerne. Der er tale om fem konkrete danske sammenlægninger, som blev gennem-

ført i perioden 2012-2017. Det samlede billede er, at driftsomkostningerne i gennemsnit er

faldet med i omegnen af 10 pct. Men der er også eksempler på, at de målte driftsomkostninger

er forøget på kort sigt. Figuren indikerer således, at der i de fleste tilfælde realiseres bespa-

relser umiddelbart efter sammenlægningen, og at besparelserne er vedvarende. I analysen

kontrolleres dog ikke for ændringer i driftsomkostninger som følge af andre ændringer i peri-

oden, herunder om der er givet nye tillæg til selskabernes rammer, som fører til øgede drifts-

omkostninger.

__________________

Det drejer sig om HOFOR i 2012, Biofos i 2013, FORS i 2016, Novafos i 2017 og DIN Forsyning i 2017. Der er tale om sammen-

lægninger, der har fundet sted siden konsolideringspotentialet blev analyseret i Deloitte (2013)

Evaluering af vandsektorloven.

Flere af sammenlægningerne har desuden fundet sted siden konsolideringspotentialet blev analyseret i 2016.

Ordet sammenlægninger er bredt anvendt til at beskrive en række forskellige former for øget samarbejde selskaberne imel-

lem. Det dækker derfor både over fusioner og etablering af fælles selskaber. Der skelnes ikke mellem forskellige grader af sam-

menlægninger i Figur 2.4.

Figurens konklusioner er indikative. Det har ikke været muligt at finde en retvisende kontrolgruppe for de fem selskaber og

på den måde statistisk undersøge, om sammenlægningerne er den direkte årsag til eventuelle besparelser.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 22

KAPITEL 2 EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET I DEN DANSKE VANDSEKTOR FREM TIL 2030

Figur 2.4

Forventet besparelse er omkring 10 pct. af driftsomkostninger ved sammenlægninger

Faktiske driftsomkostninger for fem selskaber, der er sammenlagt i perioden 2012-2017

Indeks, sammenlægningstidspunkt = 100

120

FORS

110

DIN Forsyning

100

Biofos

Vægtet

gennemsnit

Novafos

HOFOR

t-3

t-2

t-1

Tidspunkt for

sammenlægning

t+1

t+2

t+3

t+4

Anm.:

HOFOR inkluderer sammenlægningen af otte selskaber i 2012. Data mangler for Dragør og Vallensbæk selskaber i 2016 (t+4). For disse to selskaber har vi anvendt

data fra 2017. I 2016 (t+4) fik HOFOR-selskaberne godkendt tillæg til deres indtægtsramme for samlet omkring 42 mio. kr. Noget af den stigning, der ses i figuren for

HOFOR i denne periode, forventes at skyldes disse tillæg.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af indberettet data.

Konsolideringspotentialet i drikkevandssektoren

Større drikkevandsselskaber har også lavere faktiske driftsomkostninger pr. m

debiteret

vand, jf. Figur 2.5. Der er også opstillet en enkel økonometrisk model, der belyser denne sam-

menhæng. Til illustration peger denne opgørelse på, at driftsomkostningerne er ca. 32 pct. la-

vere per debiteret vandmængde for et selskab, der producerer 3 mio. m

debiteret vand end

for et selskab, der debiterer 0,2 mio. m

vand, jf. Figur 2.5.

__________________

Konsolideringspotentialet i drikkevandssektoren fokuserer kun på driftsomkostninger, da vi på grund af den nuværende re-

gulering ikke får data for de faktiske totalomkostninger i selskaber, der debiterer under 800.000 m

vand om året. Men da en

stor del af drikkevandselskaberne debiterer mellem 200.000 og 800.000 m

vand, er det vigtigt at inkludere disse selskaber.

Vandforsyninger under 200.000 m

er ikke indeholdt i analysen af konsolideringspotentialet i drikkevandssektoren på grund af

manglende data. I spildevandssektoren debiterer langt størstedelen af selskaberne over 800.000 m

vand om året, og vi har der-

for data for faktiske totalomkostninger for langt størstedelen af spildevandssektoren.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 23

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

Figur 2.5

Større drikkevandsselskaber har lavere driftsomkostninger pr. m

vand

Driftsomkostninger pr. m

drikkevand afhænger af debiteret vandmængde

Faktiske driftsomkostninger pr. m

, 2017

Debiteret vandmængde pr. år (mio. m

)

Anm.:

Figuren viser sammenhængen mellem debiteret vandmængde og faktiske driftsomkostninger for 2017. HOFOR København er ekskluderet fra figuren som en out-

lier.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af indberettet data

Den nævnte model er herefter brugt til at beregne et stiliseret konsolideringspotentiale efter

samme principper som for spildevandssektoren. Konsolideringspotentialet i drikkevandssek-

torens driftsomkostninger er på den baggrund anslået til godt 100 mio. kr. ved en konsolide-

ring på 50 pct., jf. Figur 2.6. I henhold til beregningen øges potentialet med graden af konsoli-

dering, og potentialet er således omkring 250 mio. kr. årligt ved 75 pct. konsolidering. Det re-

elle potentiale er sandsynligvis højere, fordi besparelserne på kapitalomkostningerne ikke er

medregnet på grund af manglende data. Drifts- og kapitalomkostningerne udgør hver omkring

50 pct. af totalomkostningerne i drikkevandsselskaberne.

Konsolideringspotentialerne for de drikkevandsselskaber, der ikke indgår i regressionen, er

knap 50 mio. kr. ved 50 pct. konsolidering, hvis det beregningsteknisk lægges til grund at re-

sultaterne fra regressionsanalysen også gælder for dem. Det betyder, at det samlede konsoli-

deringspotentiale i drikkevandssektorens driftsomkostninger er op til 150 mio. kr. ved 50 pct.

konsolidering. Det samlede konsolideringspotentiale er omkring 300 mio. kr. ved 75 pct. kon-

solidering. Ligesom for spildevandssektoren er der en særlig usikkerhed om disse skøn. Det

__________________

I perioden 2011-2019 har 36 selskaber fusioneret. Det svarer til fire om året. Fusioner er dog kun én ud af flere måder at ind-

hente stordriftsfordele. Den reelle konsolidering er formentlig højere, hvis der også betragtes andre metoder til at konsolidere

end fusioner, fx tekniske sammenlægninger eller administrative samarbejder

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 24

KAPITEL 2 EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET I DEN DANSKE VANDSEKTOR FREM TIL 2030

vurderes således at der er et potentiale i de resterende 38 selskaber, der ikke indgår i regres-

sionsanalysen, men det er ikke medtaget i den samlede potentialeberegning.

Figur 2.6

Konsolideringspotentialet er over 100 mio. kr. årligt i drikkevandssektoren ved 50 pct. konsolidering

Årligt konsolideringspotentiale for driftsomkostninger i drikkevandsektoren ved forskellige niveauer af konsolidering

Konsolideringspotentiale i mio. kr.

Anm.:

Til at beregne effektiviseringspotentialet fra konsolidering anvender vi estimationskoefficienterne fra modellen, der kontrollerer for tæthed. Vi kontrollerer ikke for

selskabernes alder eller de seneste

best-of-scorer,

da denne information ikke er tilgængelig for de mindre drikkevandsselskaber. Koefficienten for den debiterede vand-

mængde er statistisk signifikant på et 1 procents signifikansniveau, mens koefficienten for tæthed ikke er signifikant. Når selskaberne konsoliderer vil deres gennemsnit-

lige debiterede vandmængde stige (lavere driftsomkostningerne pr. m

vand). Det antages, at den gennemsnitlige tæthed forbliver uændret. Herfra er konsolideringspo-

tentialet beregnet ved alle grader af konsolidering i drikkevandssektoren. 38 selskaber er ekskluderet fra analysen på grund af manglende data eller fordi de er outliers.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data indberettet af selskaberne.

Der er indikationer på, at større drikkevandsselskaber har bedre mulighed for at opnå højere

forsyningssikkerhed. Konsolidering kan derfor potentielt også understøtte en styrket forsy-

ningssikkerhed. Det skal ses i sammenhæng med, at den nuværende miljølovgivning pålægger

større selskaber at teste kvaliteten af deres drikkevand oftere end mindre selskaber. Større

forsyninger må også formodes at have mulighed for større faglig ekspertise indenfor fx forsy-

ningssikkerhed og for at foretage omkostningseffektive investeringer, idet de kan udnytte de-

res stordriftsfordele.

Drikkevandsselskaberne er i nogen grad begrænsede i forhold til at fortage teknisk konsolide-

ring, da renheden af drikkevand kan falde, hvis vandet transporteres for langt. Det betyder

imidlertid ikke, at selskaberne ikke kan konsolidere og udnytte både administrative og tekni-

ske fordele. Ligesom for spildevandsselskaberne vil konsolideringen i nogen grad være for-

bundet med øgede investeringer i form af især engangsomkostninger. Disse omkostninger

__________________

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bilag 5, tabel 1:

https://www.retsinforma-

tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=210700#id407116a4-d444-4d3a-9812-837156a10068.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 25

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

skal omregnes til en årlige udgift i investeringens levetid før de kan sammenholdes med den

årlige besparelse, som konsolideringen sikrer, og som har mere permanent karakter. Ligesom

for spildevandssektoren må i hvert fald en del af omkostningerne ved konsolidering implicit

antages medregnet i analysen, da omkostningerne ved at etablere større anlæg i de større sel-

skaber er inkluderet i disse selskabers enhedsomkostninger.

Boks 2.5

Metode til bestemmelse

af konsolideringspoten-

tialet i drikkevandssek-

toren

Selskaber med højere debiteret vandmængde har i gennemsnit lavere faktiske enhedsomkost-

ninger på driftsaktiviteter, jf. Tabel 2.2. Analysen inkluderer 172 drikkevandsselskaber, der

debiterer over 200.000 m

vand om året. Fortolkningen af koefficienterne er den samme som

for spildevand, se Boks 2.3.

Tabel 2.3

Regressionsoutput for drikkevand, 2017

Faktiske driftsomkostninger pr. m

debiteret vand

Log(debiteret vandmængde i mio. m

)

Tæthed

Konstantled

-0,79 ***

-0,78

5,52 ***

Adjusted R

Antal observationer

0,08

172

Anm.:

Tabelen viser regressionsoutput for en OLS-regression på baggrund af data for 2017. ***, ** og * angiver signifikant forskel-

lig fra nul ved 99 pct., 95 pct. og 90 pct. konfidensinterval. Tabellen præsenterer en level-log-regression. En anden måde at specifi-

cere regressionen er, hvor log(faktiske driftsomkostninger pr. m

debiteret vand) anvendes som forklaret variabel. I det tilfælde

er koefficienten for log(debiteret vandmængde i mio. m

) -0,121. Denne specifikation af modellen indikerer, at enhedsomkostnin-

gerne reduceres med 0,12 pct. når den debiterede vandmængde stiger med en pct.

Kilde: Egne beregninger

Når selskaberne konsoliderer, vil den gennemsnitlige debiterede vandmængde stige, hvilket

vil reducere den estimerede enhedsomkostning på driftsaktiviteter i drikkevandssektoren.

Der er ikke data for alle selskabernes alder, ligesom selskaberne under 800.000 m

debiteret

vand om året ikke bliver benchmarket og derfor ikke har fået fastsat

best-of-two-scorer.

Derfor

indgår disse to forklarende variable ikke i drikkevandsanalysen. Der lægges til grund, at den

gennemsnitlige tæthed er uændret ved konsolidering. Den procentvise besparelse i enheds-

omkostningerne ganges på de 172 selskabers samlede faktiske driftsomkostninger, som er

omkring 1,1 mia. kr.

Til at estimere konsolideringspotentialet blandt de selskaber, der ikke indgår i regressionen,

lægges den samme procentvise reduktion i enhedsomkostningerne til grund som for de 172

selskaber i populationen. Denne besparelse holdes op mod de omtrent 250 mio. kr. disse sel-

skaber har i faktiske driftsomkostninger.

2.5

Løn ned til konkurrenceudsat niveau

Mangel på konkurrence medfører isoleret set et mindre incitament til at sikre effektiv drift og

god service. Én indikation på svag konkurrence

–

og for forsyningssektoren på effektivise-

ringspotentiale

–

er overnormal indtjening, herunder for høje lønpræmier. For høje lønpræ-

mier kan med andre ord være et tegn på, at et marked ikke drives omkostningseffektivt.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 26

KAPITEL 2 EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET I DEN DANSKE VANDSEKTOR FREM TIL 2030

En lønpræmie er den ekstra løn, der betales, når der er taget højde for sammensætningen af

arbejdskraften og dennes erfaring, uddannelsesniveau og andre forklarende variable. Nogle

brancher betaler højere lønninger end andre, men der er kun tale om lønpræmier, hvis lønfor-

skellen skyldes, at jobbet ligger i en bestemt branche og

ikke

skyldes forskelle i de ansattes

kompetencer.

Lønpræmierne i

spildevandssektoren

er ifølge beregningerne 5,0-7,6 pct. højere end i møbelin-

dustrien. Møbelindustrien er valgt som referencebranche, fordi møbelindustrien er udsat for

international konkurrence og derfor ikke formodes at have lønpræmier, som knytter sig til

svag konkurrence. Der er i analysen taget højde for en lang række karakteristika, bl.a. køn, al-

der, uddannelsesniveau og geografisk placering. I perioden 2008-2018 havde spildevandssel-

skaberne i gennemsnit lønudgifter for omkring 980 mio. kr. om året. Det årlige lønpræmiepo-

tentiale er 5,0-7,6 pct. af de årlige lønudgifter, hvilket svarer til 49-74 mio. kr.

Hvis lønpræmien defineres i forhold til medianbranchen (dvs. den branche som har en løn-

præmie, der ligger i midten af alle 128 brancher), er lønpræmien 1-5 pct. i spildevandssekto-

ren, hvilket fører til et forventet potentiale på 10-50 mio. kr.

Sammenfattende vurderes det forsigtigt på baggrund af ovenstående resultater, at potentialet

fra lønpræmier inden for spildevandssektoren kan være omkring 50 mio. kr.

I drikkevandssektoren er lønpræmierne i henhold til beregningerne på 1,5-7,7 pct. i forhold til

møbelindustrien. Det nedre estimat for lønpræmien (1,5 pct.) er ikke signifikant. Én ud af

seks empiriske modeller i analysen finder ikke en signifikant lønpræmie i drikkevandssekto-

ren. I perioden 2008-2018 havde vandforsyningerne i gennemsnit lønudgifter for omkring

420 mio. kr. om året. Det betyder, at det årlige potentielle lønpræmiepotentiale er 6-32 mio.

kr. om året.

Hvis lønpræmien defineres i forhold til medianbranchen, er lønpræmien 1,0-1,6 pct., hvilket

fører til et forventet potentiale på 5-7 mio. kr.

Sammenfattende vurderes, at der er et potentiale fra lønpræmier i drikkevandssektoren, men

grundet usikkerhederne i estimaterne medtager vi ikke dette i den samlede vurdering af effek-

tiviseringspotentialet.

2.6

Eksisterende, dokumenteret teknologiudvikling i sektorens aktiver

Der sker hele tiden en teknologiudvikling. Metoder, der tidligere var

state of the art,

er i dag

alment anvendte. I den proces falder indkøbspriserne på nye aktiver på grund af produktivi-

tetsforbedringer i fremstillingen fx som konsekvens af international arbejdsdeling og den tek-

nologiske udvikling.

__________________

Konkurrence og Forbrugerstyrelsen (2019)

Konkurrencen på markedet for pension.

Her analyseres bl.a. lønpræmierne på

tværs af 117 forskellige brancher. Der er anvendes seks forskellige økonometriske tilgange. Vi har i beregningen af effektivise-

ringspotentialet i vandsektoren lagt os op af model 3 og 5, hvor den ene er en OLS-model og den anden en

fixed effects-model.

estimerede lønpræmier er statistisk signifikante.

Medianbranchen er den midterste branche, hvis alle brancher blev rangeret efter deres estimerede lønpræmie.

Konkurrence og Forbrugerstyrelsen (2019)

Konkurrencen på markedet for pension

Bemærk at det øvre estimat for lønpræmien i forhold til medianbranchen (1,6 pct.) ikke er signifikant.

Copenhagen Economics (2017) har ligeledes estimeret en signifikant positiv lønpræmie inden for vandforsyning, kloakvæsen,

affaldshåndtering mv på omkring 3-6 kr. (2-3 pct.) i timen inkl. pension. Det konkluderes dog samtidig, at denne i gennemsnit er

lavere end tilfældet i el-, gas og varmeforsyning. Copenhagen Economics (2017)

Lønniveau i forsyningssektoren.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 27

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

Ved øget anvendelse af de teknologier, der allerede er tilgængelige på markedet for vandtek-

nologier i dag, finder vi et potentiale i drikkevandssektoren på omkring 300 mio. kr. årligt, jf.

Figur 2.7. Det er identificeret ved at sammenholde omkostningerne ved selskabernes nuvæ-

rende aktivbase med den omkostning de ville have haft, hvis selskaberne havde de mest effek-

tive aktiver, der i dag er tilgængelige. Det svarer til omkring 21 pct. af de årlige afskrivninger

på drikkevandsselskabernes aktiver, som udgør omkring 1,4 mia. kr. Metoden er beskrevet i

Boks 2.5.

Figur 2.7

Årlige besparelser i drikkevandsektoren på omkring 300 mio. kr. ved anvendelse af ny teknologi i aktiver

Årlige afskrivninger af aktivbase med selskabernes nuværende aktiver og tilgængelige aktiver

Mia. kr., 2019-priser

Anm.:

Afrundet til nærmeste hundrede millioner. Den venstre søjle angiver drikkevandsselskabernes nuværende årlige afskrivninger beregnet ved at sammenholde alle

store drikkevandsselskabers nuværende aktiver. Estimerede anskaffelsespriser og forventede levetider er taget fra pris- og levetidskataloget, jf. https://www.kfst.dk/vej-

ledninger/kfst/dansk/2016/pris-og-levetidskatalog-for-vandforsyning-og-spildevand/. Herfra beregnes de årlige afskrivninger på den samlede nuværende aktivmasse.

Dette er et mål for selskabernes årlige omkostninger til de nuværende aktiver. Søjlen til højre angiver ligeledes selskabernes nuværende aktivmasse, men hvor anskaffel-

sespriser og forventede levetider er estimeret i teknologikataloget for drikkevand. Teknologikataloget er 11 år nyere end pris- og levetidskataloget, og viser, at den tek-

nologiske udvikling 2009-2020 har ført til lavere priser på selskabernes aktiver. Nogle aktiver har ikke været mulige at sammenligne på tværs af pris- og levetidskataloget

og teknologikataloget. Det er tilfældet for årlige afskrivninger til en værdi af knap 300 mio. kr.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Pris- og levetidskataloget (2009), Teknologikataloget for drikkevand (2020) samt selskabernes indberetninger fra 2019.

Mange aktiver har stadig lang levetid, og det er sjældent optimalt at udskifte før tid. Det er al-

drig optimalt at udskifte alle aktiver på én gang. Det betyder, at det ikke er hele det årlige po-

tentiale, der kan hentes hvert år frem mod 2030. Selskabernes årlige reinvesteringer udgør

__________________

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2020)

Teknologikatalog for drikkevand.

Kan læses her: https://www.kfst.dk/vandtil-

syn/analyser/

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 28

KAPITEL 2 EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET I DEN DANSKE VANDSEKTOR FREM TIL 2030

omkring 1,53 pct. af aktivmassen. Med denne reinvesteringshastighed er effektiviseringspo-

tentialet ved udskiftning af aktiver med eksisterende nye teknologier på omkring 50 mio. kr. i

perioden 2020-2030.

I modsætning til for drikkevandsteknologi råder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke

over et teknologikatalog for spildevandsteknologier. Effektiviseringspotentialet fra eksiste-

rende teknologiudvikling i spildevandssektorens aktiver skønnes alligevel, om end mere usik-

kert, at være 250 mio. kr. i perioden 2020-2030. Effektiviseringspotentialet fra bedre udnyt-

telse af eksisterende teknologi forventes således at være højere for spildevandsselskaberne,

da de har en større aktivbase end drikkevandselskaberne. Ved seneste opgørelse havde spil-

devandsselskaberne omkring 5,5 gange så høje kapitalomkostninger som drikkevandsselska-

berne. Potentialet i spildevandssektoren er således beregnet med afsæt i den mulige bespa-

relse i drikkevandsselskaberne, og at spildevandsselskabernes har en noget større aktivbase.

Dette estimat er behæftet med betydelig usikkerhed.

De potentielle besparelser kan realiseres i takt med, at selskaberne løbende udskifter deres

aktiver. For drikkevandsselskaberne drejer det sig eksempelvis om følgende aktiver:

Ledninger:

Tidligere er der blandt andet anvendt eternitledninger og støbejernsledninger

til at transportere drikkevand. Disse ledninger koster omkring 1.400 kr. pr. meter i genan-

skaffelsesværdi, jf. pris- og levetidskataloget. Når disse ledninger skal udskiftes, sker det i

dag næsten altid til ledninger af PE-plast, der koster omkring 440 kr. pr. meter. Det giver en

besparelse på omkring 68 pct. Derudover har ledninger af PE-plast en længere forventet

levetid, fordi de i højere grad kan give sig i samlingerne i stedet for at bryde.

Filteranlæg, åbne filtre:

Et filteranlæg med en kapacitet på 200 m

vand i timen kostede i

2009 omkring 14.000 kr. I dag er prisen nede på lidt over 8.000. Det er en besparelse på

omkring 43 pct.

Pumper:

Prisen for pumper var omkring 2.300 kr. pr. m

vand i timen ved prisopgørelsen i

2009, jf. pris- og levetidskataloget. I dag er prisen omkring 1.750 kr. pr. m

vand i timen.

Det er en besparelse på omkring 25 pct.

På grund af manglende data er de afledte besparelser på drift og vedligehold af de nye aktiver

ikke medregnet. Besparelserne ved de teknologier, der overflødiggør tidligere aktiver, indgår

heller ikke.

Ny teknologi har ikke kun gjort drikkevandsselskabernes aktiver billigere. Der er også sket en

kvalitetsforbedring på en lang række punkter til gavn for miljø, sundhed og generel bæredyg-

tighed. Fx fremstilles vandledninger i dag af PE-plast, hvilket har forlænget levetiden, reduce-

ret risikoen for brud, reduceret risikoen for indtrængning af fremmede stoffer og givet renere

forbrænding ved kassering. Et andet eksempel er udfasningen af iltningstrapper til fordel for

lukkede systemer med en lavere forureningsrisiko.

__________________

Konkurrence og Forbrugerstyrelsen (2018)

Totaløkonomisk benchmarking for drikkevandsselskaber

Teknologikataloget for spildevand er endnu ikke udarbejdet

Beregnet som gennemsnit af ledninger med diameter mellem 110 og 250 mm.

Beregnet som et gennemsnit på tværs af fire størrelsesintervaller af pumper

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 29

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

Boks 2.6

Metode til bestemmelse

af effektiviseringspoten-

tiale ved løbende ud-

skiftning af aktivbasen

med nyere teknologi

Den samlede mulige besparelse er beregnet som forskellen mellem de årlige afskrivninger,

hvis alle store drikkevandsselskaber (med en debiteret vandmængde over 800.000 m

) ud-

skifter deres nuværende aktiver med aktiver, der er tilgængelige på markedet i dag. Mange af

de aktiver, der anvendes af drikkevandsselskaberne er i dag blevet overhalet af nyere produk-

ter, som enten er billigere eller bedre eller begge dele. Effektiviseringspotentialet fra eksiste-

rende, dokumenteret teknologiudvikling i sektorens aktiver er beregnet ud fra selskabernes

løbende reinvestering i nye aktiver, hvormed den mulige besparelse løbende hentes.

På baggrund af selskabernes indberetninger af aktiver i forbindelse med benchmarkingen i

2019 er der skabt et overblik over den samlede aktivbase i drikkevandssektoren. Vi lægger

denne aktivbase til grund for analysen.

Vi har for hvert aktiv i den nuværende aktivbase

–

som opgjort efter kategorierne i pris- og le-

vetidskataloget (POLKA)

–

fundet det bedste alternativ, der er tilgængeligt i dag. Der tages ud-

gangspunkt i teknologikataloget for drikkevandssektoren. Teknologikataloget giver et over-

blik over de teknologier, der er tilgængelige på markedet i dag og angiver både anskaffelses-

pris herfor og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ved de forskellige teknologier. Der ses

dog bort fra drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i denne analyse, da denne information

ikke er tilgængelig i POLKA.

Vi har beregnet forskellen i årlige afskrivninger ved at skifte til den nyeste teknologi for hvert

aktiv. De årlige afskrivninger er et mål for selskabernes årlige omkostninger forbundet med at

have investeret i den givne aktivbase.

Der er antaget en årlig besparelse på 0 kr. for de aktiver i POLKA, hvor der ikke findes et sam-

menligneligt aktiv i teknologikataloget

–

det kunne være, fordi typen af aktiver ikke længere

installeres, men stadig finder anvendelse. Det betyder, at de årlige afskrivninger antages at

være uændrede. Et eksempel på et sådant aktiv er iltningstrapper, som ikke længere installe-

res, men som stadig finder anvendelse i drikkevandsselskaberne. Der er ligeledes antaget en

besparelse på 0 kr. for aktiver, der opgøres i én enhed i POLKA og en ikke-sammenlignelig en-

hed i teknologikataloget. Både aktiver, der ikke længere installeres, og aktiver uden sammen-

lignelige enheder, er inkluderet i Figur 2.7 som ikke-sammenlignelige aktiver.

Den årlige afskrivning for hvert aktiv i POLKA og teknologikataloget er beregnet ved at gange

selskabernes samlede mængde med aktivets enhedspris og dividere med aktivets levetid.

Det samlede effektiviseringspotentiale i perioden 2020-2030 er beregnet ved at lægge selska-

bernes forventede årlige reinvestering på 1,53 pct. af deres aktivmasse til grund. Det betyder,

at de realiserer 1,53 pct. af den samlede mulige besparelse hvert år.

2.7

Produktivitetsudviklingen frem til 2030

Frem mod 2030 vil der ske en fortsat generel produktivitetsudvikling i samfundet. Udviklin-

gen viser sig både i højere kvalitet og/eller lavere priser på konkurrenceudsatte markeder.

Uden økonomisk regulering vil monopolmarkeder som de danske vandselskaber formentlig

ikke følge med denne udvikling, og forbrugere og virksomheder vil dermed gå glip af fordelene

ved produktivitetsudviklingen.

Det lægges til grund at produktivitetsudviklingen i industrien kan ses som et rimeligt centralt

bud på den produktivitetsudvikling der må forventes af en effektivt drevet vandsektor. Vi esti-

merer, at der vil opstå et effektiviseringspotentiale fra produktivitetsudviklingen på omkring

1,6 mia. kr. i den samlede vandsektor frem mod 2030. Potentialet fordeler sig på omkring

1.250 mio. kr. i spildevandssektoren og 350 mio. kr. i drikkevandssektoren. Beregningen in-

kluderer, at selskabernes omkostninger forventes at stige som følge af nye opgaver, fx bedre

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 30

KAPITEL 2 EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET I DEN DANSKE VANDSEKTOR FREM TIL 2030

grundvandsbeskyttelse, øgede miljøkrav, udvidelser af forsyningsområder osv. Nye opgaver

finansieres ved tillæg, der øger selskabernes indtægtsrammer svarende til omkostningerne.

Produktivitetsudviklingen frem mod 2030 er estimeret på baggrund af den gennemsnitlige

udvikling i totalfaktorproduktiviteten i perioden 2007-2016, jf. Boks 2.7.

Boks 2.7

Metode til at bestemme

effektiviseringspotenti-

alet frem til 2030

Vi lægger perioden 2007-2016 til grund for den forudsatte produktivitetsudvikling frem til

2030. Vi har taget udgangspunkt i totalfaktorproduktivitetsudviklingen i industrien.

Den gennemsnitlige totalfaktorproduktivitetsudvikling i industrien for perioden 2007-2016 er

omkring 1,4 pct., mens den er 1,7 pct. for perioden 2006-2015.

Selskabernes faktiske totale omkostninger (eksklusiv ikke-påvirkelige omkostninger på ca. 3

mia. kr.) er på omkring 11,5 mia. kr. i 2018, og forventede tillæg i perioden 2020-2030 er om-

kring 1,5 mia. kr. Med en forudsat produktivitetsstigning på 1,4 pct. er potentialet fra produk-

tivitetsudviklingen dermed på omkring 1,6 mia. kr. Det antages her, at udviklingen i tillæg

fremadrettet svarer til forløbet i perioden 2011-2019. Her fik drikkevandsselskaberne i gen-

nemsnit tillæg på 44 mio. kr. om året, mens spildevandsselskaberne i gennemsnit fik tillæg for

69 mio. kr. om året. Der er desuden taget højde for, at de øvrige delpotentialer også reducerer

det forventede omkostningsgrundlag over perioden 2020-2030.

__________________

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2019)

Udviklingen i den danske vandsektors økonomi 2010-2019,

hvor tillægsmeka-

nismen er beskrevet, og udviklingen siden 2010 er analyseret.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 31

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

Kapitel 3

Den nuværende regulering kan ikke indhente hele

effektiviseringspotentialet

Boks 3.1

Hovedkonklusioner

Kapitel 3 - Den nuværende regulering kan ikke indhente hele effektiviseringspotentia-

let

Den nuværende regulering forventes at indhente omkring 3,0 mia. kr. i perioden 2020-

2030, hvilket svarer til omkring 78 pct. af det identificerede potentiale.

Den besluttede introduktion af bl.a. fleksible rammer og forrentningsrammer fra 2022 for-

ventes at have en positiv effekt på indhentningen af potentialet. Dette vil dog afhænge af de

endelige modeller.

som ikke kan indhentes med hverken den nuværende eller den kommende, politisk beslut-

tede regulering.

Der anbefales 4 nye tiltag, som kan bidrage til at indhente det effektiviseringspotentiale,

3.1

Den nuværende regulering kan forventeligt indhente størstedelen af potentialet

Den nuværende regulering vil forventeligt indhente 3,0 mia. kr. i perioden 2020-2030, jf. Ta-

bel 3.1. Det svarer til omkring 78 pct. af det samlede potentiale på 3,9 mia. kr. Det resterende

forventes ikke at kunne indhentes med den nuværende regulering. Metoden til at beregne ind-

hentningen af potentialet med den nuværende regulering er beskrevet i Boks 3.2.

Hvis det generelle effektiviseringskrav fremover bliver lavere på et stabilt niveau som følge af

ny fastsættelsesmetode, vil der indhentes mindre end de 78 pct.

Tabel 3.1

Den nuværende regulering vil indhente 78 pct. af potentialet

Spildevand

i mia. kr.

Samlede økonomiske rammer 2019

Forventede effektiviseringskrav 2020-2030

10,2

2,3

Drikkevand

i mia. kr.

4,8

0,7

Den samlede vandsektor

i mia. kr.

15,0

3,0

Effektiviseringspotentiale 2020-2030

3,1

0,75

3,85

Anm.:

Tabellen viser de nuværende samlede økonomiske rammer og effektiviseringspotentialet for drikke- og spildevandsselskaberne (afrundet til nærmeste hundrede

millioner).

Kilde: Egne beregninger

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 32

KAPITEL 3 DEN NUVÆRENDE REGULERING KAN IKKE INDHENTE HELE EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET

Boks 3.2

Indhentning af effektivi-

seringspotentialet un-

der den nuværende re-

gulering

Den nuværende regulering stiller to typer effektiviseringskrav til selskaberne: Generelle og

individuelle krav.

Beregning af generelle effektiviseringskrav

Den nuværende metode til fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav bestemmes for-

skelligt på tværs af selskabsstørrelser.

Mindre selskaber (200.000-800.000 m

debiteret vand årligt):

Det generelle effektiviserings-

krav, der stilles til disse selskaber, er på 1,7 pct. af den økonomiske ramme eksklusiv ikke-på-

virkelige omkostninger. Ikke-påvirkelige omkostninger dækker over omkostninger, som det

ikke vurderes at selskaberne kan påvirke og derfor heller ikke kan gennemføre effektiviserin-

ger af.

Store selskaber (over 800.000 m

debiteret vand årligt):

Det generelle effektiviseringskrav, der

stilles til disse selskaber, fastsættes forskelligt på tværs af selskabernes drifts- og kapitalom-

kostninger. På driftsomkostningerne (OPEX) fastsættes det generelle effektiviseringskrav til 2

pct., mens effektiviseringskravet på selskabernes kapitalomkostninger (CAPEX) fastsættes på

baggrund af et vægtet gennemsnit for femårsgennemsnittet i timeproduktivitetsudviklingen i

bygge- og anlægsbranchen (vægtet 70 pct.) og inden for den markedsmæssige økonomi (væg-

tet med 30 pct.).

I beregningen af indhentningen af effektiviseringspotentialet lægges et generelt krav på CA-

PEX på 1,65 pct. årligt til grund for de større selskaber. Det er baseret på et geometrisk gen-

nemsnit af produktivitetsudviklingen i perioden 2009-2018. De estimerede generelle krav i

perioden 2020-2030 er behæftet med usikkerhed, da den fremtidige produktivitetsudvikling

er ukendt.

Beregning af individuelle effektiviseringskrav

De individuelle effektiviseringskrav fastsættes ved benchmarkinganalyser og stilles frem til

2022 kun til større selskaber (over 800.000 m

debiteret vand om året). Individuelle krav stil-

les til de selskaber, der er mindre effektive end de mest effektive, eller som har økonomiske

rammer, der overstiger deres omkostninger. Der anvendes to metoder til at beregne selska-

bernes relative effektivitet: en DEA- model og en SFA-model. I fastsættelsen af de individuelle

krav anvendes for hvert selskab den metode, der giver selskaberne den bedste score. Dette fø-

rer

–

alt andet lige

–

til lavere krav til selskaberne, end hvis der kun blev anvendt én model.

Der er altså tale om et forsigtighedshensyn.

De gennemsnitlige individuelle effektiviseringskrav på tværs af selskaberne er 0,92 pct. for

drikkevandsselskaberne og 0,85 pct. for spildevandsselskaberne. Dette er beregnet på bag-

grund af benchmarking af drikkevandsselskaberne i 2018 og spildevandselskaberne i 2019.

De gennemsnitlige individuelle effektiviseringskrav tager højde for, at det efterslæb der esti-

meres i benchmarkingmodellerne, skal indhentes over en periode på otte år, og at hvert sel-

skabs årlige individuelle effektiviseringskrav ikke må overstige 2 pct. Der lægges til grund, at

de gennemsnitlige individuelle effektiviseringskrav vil blive stillet gennem hele perioden

2020-2030. Det skyldes, at der historisk ikke er indikation på, at de individuelle krav reduce-

res over tid. Det kan være en konsekvens af, at de mest effektive selskaber (den såkaldte

”front”)

løbende gennemfører tiltag, der øger deres effektivitet og derfor løbende øger forskel-

len ned til de mindre effektive selskaber.

Den nuværende regulering tager en række forsigtighedshensyn ved fastsættelsen af de indivi-

duelle krav. Disse inkluderer at det individuelle krav maksimalt må udgøre 2 pct. af indtægts-

rammen, at hvert selskabs bedste score fra to forskellige benchmarkingmetoder anvendes og

at der tages højde for selskabers alder og hver selskabs geografiske afstand mellem kunder.

__________________

Vandsektorlovens § 6 stk. 5

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 33

VANDSEKTORENS EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE, 2020-2030

Der foretages desuden en grundig kontrol af, om hvert frontselskab er repræsentativt som

sammenligningsgrundlag for resten af sektoren.

To grupper af selskaber er ekskluderet fra analysen af indhentningen af effektiviseringspoten-

tialet i vandsektoren.

For det første

ekskluderes selskaber, der debiterer under 200.000 m

vand om året. Det skyldes, at disse selskaber udelukkende er reguleret efter et hvile-i-sig-selv-

princip. Den nuværende indtægtsrammeregulering stiller derfor ingen krav til disse selskaber.

For det andet

ekskluderes forbrugerejede selskaber, der debiterer 200.000-800.000 m

vand

om året. Det skyldes, at disse selskaber kan vælge at blive fritaget for regulering fra 2021. Det

drejer sig om 86 pct. af drikkevandsselskaberne (80 pct. af indtægtsrammerne) i denne stør-

relsesgruppe. Spildevandsselskaberne er alle kommunalt ejede.

Beregningen af indhentningen af effektiviseringspotentialet tager desuden højde for, at der

bliver givet tillæg til selskabernes indtægtsrammer i perioden 2020-2030. Der stilles i den nu-

værende regulering også effektiviseringskrav til tillæggene. Det lægges til grund, at de gen-

nemsnitlige tillæg følger den historiske udvikling. I perioden 2011-2019 blev der i gennemsnit

givet årlige tillæg for 44 mio. kr. til drikkevandselskabernes indtægtsrammer og 69 mio. kr. til

spildevandsselskabernes indtægtsrammer.

3.2

Politisk besluttede tiltag forventes i nogen grad at øge indhentningen af potentialet

Afhængigt af den konkrete udmøntning kan de politisk besluttede ændringer til reguleringen,

der forventes at træde i kraft i 2022, potentielt i nogen grad øge indhentningen af effektivise-

ringspotentialet.

Introduktion af individuelle krav til mindre selskaber:

Selskaber, der debiterer

200.000-800.000 m

vand om året bliver benchmarket fra 2022. De mindre forbrugerejede

selskaber kan imidlertid fra 2020 vælge at træde helt ud af den økonomiske regulering. Det

lægges derfor til grund, at der fremover kun kan stilles benchmarkbaserede, individuelle

effektiviseringskrav til de mindre kommunalt ejede selskaber

Introduktion af fleksible rammer:

Introduktionen af fleksible rammer fra 2022 betyder,

at selskabernes indtægtsrammer efter hver reguleringsperiode (dvs. hvert fjerde år) skal

bringes ned til deres gennemsnitlige faktiske omkostninger, men at rammerne også ud fra

en række kriterier kan opjusteres. En endelig model for fleksible rammer er ikke fastlagt

endnu. Det forventes dog, at de fleksible rammer vil reducere det regulatoriske overskud i

vandsektoren.

Introduktion af forrentningsrammer og WACC i reguleringen:

Indføring af forrent-

ningsrammer kan potentielt øge indhentningen af effektiviseringspotentialet, da det for-

ventes at føre til højere grad af lånefinansiering blandt selskaberne. Det betyder, at selska-

berne på kortere sigt kan reducere de nuværende vandtakster, da de ikke er nødsaget til at

lade nuværende forbrugere betale for fremtidige investeringer gennem henlæggelser i

egenkapitalen. Formålet med at introducere forrentningsrammer og WACC (Weighted

Aver-

age Cost of Capital)

i reguleringen er derfor at sikre en bedre fordeling mellem lånefinansie-

__________________

Stemmeaftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren (2018),

https://www.kfst.dk/media/54111/justeret-oeko-

nomisk-regulering-af-vandsektoren-22112018.pdf

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 34

KAPITEL 3 DEN NUVÆRENDE REGULERING KAN IKKE INDHENTE HELE EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALET

ring og finansiering gennem egenkapitalen i vandsektoren. Samtidig øger forrentningsram-

men dog også selskabers mulighed for at opkræve en højere pris. Tiltaget skal derfor ses og

implementeres i tæt sammenhæng med introduktionen af fleksible rammer.

3.3

Fire anbefalinger til nye tiltag, der kan bidrage til at realisere det fulde potentiale

Ud over de tiltag, der allerede er politisk vedtaget, er der mulighed for at forbedre regulerin-

gen og realisere en større andel af det estimerede effektiviseringspotentiale i vandsektoren

–

og også dele af det potentiale, der ikke er indregnet i estimatet. Anbefalingerne vurderes at

kunne gennemføres under fuld hensyntagen til grøn omstilling, høj forsyningssikkerhed, høj

kundeservice og fortsat teknologiudvikling.

Nye og stærkere incitamenter til konsolidering.

Reguleringen indeholder i dag forholds-

vist svage incitamenter til konsolidering

–

og nogle forhold i lovgivningen kan være barrie-

rer. Det anbefales derfor, at der samles op på tidligere analyser og anbefalinger og foretages

supplerende analyse af yderligere muligheder og barrierer for konsolidering. Det anbefales

også, at kommunerne forpligtes til at undersøge mulige gevinster og omkostninger ved

konsolideringer af kommunale vandselskaber.

Et højere loft for effektiviseringskrav.

I dag må benchmarkingbaserede, individuelle ef-

fektiviseringskrav til de mindst effektive selskaber

–

og til selskaber med indtægtsrammer,

der overstiger deres omkostninger

–

ikke overstige 2 pct. om året, selvom den lave effekti-

vitet tilsiger, at kravet burde være højere. I 2019 havde 13 pct. af spildevandsselskaber en

effektivitet, der tilsagde et højere individuelt krav end 2 pct. Tallet er 14 pct. i 2018 for

drikkevandsselskaberne, der debiterer over 800.000 m

vand om året. Det betyder, at for-

brugerne, der forsynes af disse selskaber, har for høje vandregninger i dag, og at de vil for-

blive for høje i de kommende år som følge af de for lave effektiviseringskrav. Det anbefales

derfor at opjustere loftet for det maksimale årlige individuelle effektiviseringskrav.

3. Bedre mulighed for at undgå krydssubsidiering og for høje afregninger.

Reduceret

gennemsigtighed som følge af spredt myndighedskompetence og uklare regler indebærer

risiko for krydssubsidiering og at afregninger i større forsyningskoncerner ikke sker til

markedsmæssige priser. Begge dele kan føre til eller evt. skjuler for høje omkostninger for

forbrugerne. Det anbefales derfor at samle tilsynsforpligtelsen hos én myndighed og ind-

føre klarere regler, der giver tilsynsmyndigheden tilstrækkelig mulighed for på forbruger-

nes vegne at påse, at reglerne overholdes. Det bør i den forbindelse sikres, at tilsynsmyn-

digheden kan indhente alle nødvendige oplysninger om vandselskabernes transaktioner

–

både internt med andre selskaber i en koncern og eksternt, herunder med ejerkommuner.

Effektivitet i forbrugerejede vandværker.

I dag er vandværker, der debiterer under

200.000 m

vand, ikke underlagt økonomisk regulering. Dette gælder fra 2021 også de for-

brugerejede vandværker, der debiterer under 800.000 m

vand og vælger at træde ud af

reguleringen. Alle disse værker er forbrugerejede og kan opkræve takster til det omkost-

ningsniveau, de selv vurderer. Incitamentet til omkostningseffektivitet kan dermed være

svagt, idet forbrugerne som ejere reelt kan have svært ved at sikre effektiv drift. Et generelt

effektiviseringskrav til disse vandværker vil kunne stilles på en simpel og administrativt

enkel måde

–

til gavn for de forbrugere og virksomheder, der forsynes af mindre, forbru-

gerejede vandværker. Et generelt effektiviseringskrav vil kun kunne hente en mindre del af

effektiviseringspotentialet i disse vandværker, men det vil kunne tilskynde til konsoliderin-

ger og dermed lavere samlede omkostninger. Der er i dag godt 2.000 mindre vandværker i

Danmark. Det anbefales, at der laves en analyse af, hvordan en simpel reguleringsmodel

kan designes, og hvad en nedre grænse herfor kan være.