KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Dato: 27. september 2019

Sag: 19/05289-4

Teknisk baggrundsnotat: Metode for opgørelse af effektiviseringer i

vandsektoren

Dette notat redegør for, hvordan effektiviseringer i vandsektoren opgøres.

Denne metode er anvendt siden indførelsen af den økonomiske regulering,

dvs. både under den tidligere prisloftregulering fra 2010-2016 og under den

nuværende indtægtsrammeregulering fra og med 2017.

Effektiviseringer i vandsektoren opgøres som summen af de effektivise-

ringskrav, der årligt er stillet til vandselskabernes økonomiske

rammer

(ikke omkostninger) ved hjælp af både det generelle og det individuelle

effektiviseringskrav.

Hvordan stilles effektiviseringskrav til vandselskaberne?

Der stilles et generelt og et individuelt effektiviseringskrav.

Alle selskaber får et

generelt

krav, så hele sektoren følger den produktivi-

tetsudvikling, som kunne forventes, hvis vandmarkedet var kendetegnet

ved konkurrence

, samt for at tilskynde de mest effektive selskaber (de så-

kaldte frontselskaber) til kontinuerligt at blive mere effektive. Kravet er

politisk fastsat.

Det

individuelle

effektiviseringskrav fastsættes på baggrund af de årlige

benchmarkingresultater for selskaber med en debiteret vandmængde over

800.000 m

. Det individuelle krav kan maksimalt udgøre 2 pct. af en samlet

indtægtsramme om året ekskl. ikke-påvirkelige omkostninger. Det bench-

markingbaserede krav skal tilskynde de mindre effektive vandselskaber til

at blive lige så effektive som de mest effektive i sektoren (fronten).

Indtægtsrammerne er i udgangspunktet fastlagt på baggrund af selskaber-

nes historiske omkostninger. Formålet med effektiviseringskravene er

hvert år at bringe hvert enkelt selskabs indtægtsramme ned mod det effek-

tive niveau for selskabets samlede omkostninger. Et fuldt effektivt niveau

svarer til et effektiviseringspotentiale på 0 kr. Derfor sættes effektivise-

ringskravene til

indtægtsrammerne.

Rammerne afspejler den pris, selska-

berne har ret til at opkræve hos forbrugerne.

KONKURRENCE- OG

FORBRUGERSTYRELSEN

ERHVERVSMINISTERIET

Har selskabet en debiteret vandmængde under 800.000 m

, er det generelle krav 1,7

pct. årligt af deres samlede indtægtsramme ekskl. ikke-påvirkelige omkostninger. Dette

niveau er politisk fastsat. Er den debiterede vandmængde over 800.000 m

, er kravet 2

pct. årligt af driftsomkostningerne samt en procentdel af deres anlægsomkostninger sva-

rende til gennemsnittet af de seneste fem års timeproduktivitetsudvikling vægtet som

udviklingen i bygge- og anlægsbranchen (70 pct.) og hele økonomien (30 pct.). Kravet

om de 2 pct. er ligeledes politisk fastsat i ”Aftale om en ny og forbedret regulering af den

danske vandsektor” fra 2015.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvor store effektiviseringskrav er der stillet indtil nu?

Figur 1 og 2 redegør for allerede stillede effektiviseringskrav 2010-2019.

Figur 1 Effektiviseringskrav i løbende priser fordelt på drikkevand og spildevand (venstre akse)

og akkumulerede krav i perioden 2011-2019 (højre akse) (løbende priser)

Figur 2 Generelt og individuelt effektiviseringskrav i perioden 2011-2019 (løbende priser).

Det ses af figur 1, at krav til spildevandselskaberne udgør en beløbsmæs

sigt større andel af de samlede effektiviseringskrav, end krav stillet til drik

kevandsselskaberne. Det afspejler forskellen i rammernes samlede stør

relse mellem de to sektorer, idet kravene stilles på samme måde.

De samlede, akkumulerede effektiviseringskrav 2011-2019 beløber sig til

1,9 mia. kr.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Af figur 2 fremgår det, at det individuelle krav fyldte mest, indtil den æn-

drede regulering trådte i kraft i 2016. Det skyldes metoden, som kravene

fastættes ud fra

Ændret regulering i 2016 – hvilken betydning har den for effektiviserin-

gerne?

Fra Folketingets vedtagelse af indførelse af økonomisk regulering i vand-

sektoren i 2009 og frem til og med 2016, hvor der blev indført en ændret

økonomisk regulering, blev prislofterne i udgangspunktet fastsat ud fra sel-

skabernes

indtægter

i perioden 2003-2005 som et estimat for omkostnings-

niveauet. Prislofterne blev udmeldt første gang i 2010 med virkning fra

2011. Effektiviseringskrav til prislofterne blev dengang kun fastsat til

driftsomkostningerne. Det betød, at selskaberne frem til 2016 kunne fore-

tage anlægsinvesteringer uden et loft og uden effektiviseringskrav.

Da den ændrede regulering trådte i kraft i 2016 med virkning for rammerne

i 2017, indebar den blandt andet, at anlægsinvesteringer nu også skulle ind

i indtægtsrammerne og underlægges effektiviseringskrav.

I forbindelse med overgangen til denne nye regulering blev det politisk

besluttet at foretage en såkaldt luftkorrektion. ”Luft” er forskellen mellem

et selskabs ramme og dets faktiske omkostningsniveau. Denne forskel blev

i 2016 ikke fjernet som følge af effektiviseringskrav.

Den oparbejdede luft i selskabernes indtægtsrammer før 2017 var udeluk-

kende baseret på driftsomkostninger. I praksis havde luften således funge-

ret som en slags opsparing for selskaberne, idet selskaberne før 2016 uden

begrænsninger havde kunnet opkræve anlægsomkostninger fra forbru-

gerne.

Hvorfor medregnes korrektioner af rammerne ikke?

Mange selskaber har højere indtægtsrammer end omkostninger og har der-

for mulighed for at sætte tariffer over for kunderne, som overstiger om-

kostningerne. Den positive forskel mellem rammer og faktiske driftsom-

kostninger betyder, at effektiviseringskrav - mod de politiske hensigter -

ikke nødvendigvis fører til effektiviseringer af omkostningerne i selska-

https://www.kfst.dk/vandtilsyn/benchmarking/

https://www.kfst.dk/vandtil-

syn/analyser/

Den ændrede regulering var en TOTEX-regulering med indtægtsrammer. TOTEX er et

udtryk for de samlede omkostninger, dvs. summen af driftsomkostninger (OPEX) og ka-

pitalomkostninger (CAPEX).

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

berne, da effektiviseringskrav kan imødekommes ved at nedsætte indtæg-

terne uden at reducere omkostningerne

. To tidligere korrektioner af denne

forskel i hhv. 2012 og 2016 – dvs. at rammerne blev bragt ned til de fakti-

ske omkostningsniveauer - pressede derfor ikke nødvendigvis omkost-

ningsniveauet nedad via effektiviseringer i selskaberne.

En sådan korrektion påvirker ikke nævneværdigt effektiviseringspotentia-

let i sektoren. Effektiviseringspotentialet kan inddeles i et effektiviserings-

potentiale som følge af generel produktivitetsudvikling i sektoren, som

indhentes gennem det generelle effektiviseringskrav, og et effektivise-

ringspotentiale som følge af en

catch up-effekt

i sektoren, hvor de mindre

effektive selskaber indhenter de mest effektive, hvilket indhentes gennem

det benchmarkingbaserede effektiviseringskrav.

Det generelle effektiviseringskrav skal afspejle den teknologiudvikling,

som kan forventes, hvis vandsektoren var underlagt konkurrence. Denne

udvikling vil korrektion af positive forskelle mellem rammer og omkost-

ninger kun i lille grad påvirke størrelsen på. Det skyldes, at forskellen kun

udgør en lille andel af sektorens samlede indtægtsrammer. Derfor er for-

ventningen til teknologiudviklingen – og dermed det generelle effektivi-

tetspotentiale – næsten uændret.

Det individuelle effektiviseringspotentiale kan påvirkes, hvis sektoren som

helhed bevæger sig tættere på de mest effektive selskaber. Derfor ændrer

potentialet i forhold til benchmarkingen sig ikke som følge af korrektion

af rammer ned til omkostningsniveauet.

Dette betyder, at der ikke er faglig grund til at ændre på det potentiale, som

kan nås i 2025 gennem effektiviseringskrav. En korrektion af rammer ned

til omkostningsniveauet har altså ikke effekt på det effektiviseringspoten-

tiale, som skal indhentes.

Fortsat potentiale for effektiviseringer i vandsektoren

Det er politisk besluttet, at der skal indhentes 2,5 mia. kr. i effektiviseringer

i vandsektoren i 2025 i forhold til 2014 til gavn for forbrugere og virksom-

heder. Dette politisk fastsatte mål skal ses i sammenhæng med de allerede

stillede effektiviseringskrav på 1,9 mia. kr.– og med det fortsatte effektivi-

seringspotentiale i sektoren. De 2,5 mia. kr. stammer fra en undersøgelse

I reguleringen før 2016 var intentionen med, at indtægtsrammerne kun dækkede

driftsomkostninger, at selskaberne kunne finansiere deres anlægsinvesteringer på an-

den vis. Da et vandselskab har mange anlægsaktiver, kunne dette give anledning til, at

vandselskaberne fik et element af usikkerhed i deres økonomi, og man valgte derfor

kun at lade rammene omfatte driften. Da selskaberne ikke har behov for opsparing til

driften, idet de har været en del af rammen, og heller ikke har haft behov for at spare

op til anlægsinvesteringer, har en opsparing ikke været nødvendig.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 20/8-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren

gennemført af McKinsey og Struensee (2016)

. Det er værd at bemærke,

at McKinsey og Struensee angiver et spænd for sektorens effektiviserings-

potentiale. De 2,5 mia. kr. ligger i den lave ende af spændet.

Ud over effektiviseringspotentialet, som kan indhentes ved hjælp af gene-

relle og individuelle krav, viser McKinsey og Struensee, at der også er et

effektiviseringspotentiale ved konsolidering i sektoren. Dette potentiale

blev i 2016 estimeret til 1,4 mia. kr. Det er Forsyningssekretariatets vurde-

ring, at kun en mindre del af dette konsolideringspotentiale er realiseret.

Forsyningssekretariatets benchmarkingmodeller viser hvert år, at der fort-

sat er et effektiviseringspotentiale i sektoren, dvs. at der stadig er mange

selskaber, som ikke har indhentet de såkaldte front-selskaber i sektoren.

Mange selskaber er med andre ord stadig ikke omkostningseffektive. Hertil

kommer, at også frontselskaberne kontinuerligt bliver mere effektive –

bl.a. på grund af god ledelse med fokus på bl.a. omkostninger, teknologi-

udvikling og det generelle effektiviseringskrav.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/forsyningssektorens_effektiviseringspoten-

tiale_endelig_afrapportering_aug2016.pdf