Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2244061_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. september 2019
J nr.
2020-3619
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. august 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 445 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål 445
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man ønsker at etablere en kystnær havvindmøl-
lepark i Jammerland Bugt, når den ifølge havbiologer vil stå midt i fuglenes trækru-
te, hvorved tusindvis af fugle vil blive ramt af møllevingerne og dø? Der henvises til
artiklen i Jyllands-Posten
den 3. august 2019: ”Sverige advarer mod danske kyst-
nære havvindmøller” (https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11530527/Sverige-
advarer-mod-danske-kystn%C3%A6re-havvindm%C3%B8ller/).
Svar
Havvindmøller er en effektiv kilde til vedvarende energi, som har betydelige miljø-
mæssige fordele, fordi elektricitet produceret fra vindmøller kan erstatte elprodukti-
on baseret på fossile brændsler. Men lige som andre el-producerende anlæg, på-
virker havvindmøller også omgivelserne. Det er derfor vigtigt, at denne type infra-
struktur til havs respekterer miljøet.
Energistyrelsen stiller derfor også krav om, at der laves en miljøkonsekvensrapport,
som grundigt belyser effekterne på det omgivende miljø, inden det besluttes, om
der kan etableres en havvindmøllepark.
Der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for projektet Jammerland Bugt Hav-
møllepark. Det er i den forbindelse påvist, at projektet potentielt kan have væsentli-
ge påvirkninger på havfugle. Den potentielt væsentlige påvirkning skyldes i mindre
grad kollision med møllevinger og er i højere relateret til, at visse havfugle, som
sortænder og edderfugle, kan blive fortrængt fra mølleområdet, og dermed må
søge andre steder hen. Energistyrelsen har stillet krav om, at projektområdet for
havvindmølleparken indskrænkes med det formål at reducere påvirkningen af ra-
stende fugle. Efter indskrænkning af projektområdet er det både Miljøstyrelsen og
Energistyrelsens vurdering, at de potentielt væsentlige påvirkninger på fugle fra
projektet i Jammerland Bugt er inden for et acceptabelt niveau.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 447: MFU spm. om det faktum, at de svenske myndigheder har frarådet etableringen af kystnære havvindmøller i Jammerland Bugt, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2244061_0002.png
Danmark er desuden forpligtet til at overholde Espoo-konventionen, der handler om
at inddrage berørte nabolande, hvis et planlagt projekt vurderes at kunne have en
grænseoverskridende påvirkning af miljøet.
Derfor er Sverige blevet inddraget i processen for Jammerland Bugt Havvindmølle-
park fsva. eventuel grænseoverskridende miljøpåvirkning. De svenske myndighe-
der har i den forbindelse udtrykt bekymring for den kumulative påvirkning på fugle
fra Jammerland Bugt Havvindmøllepark og et andet planlagt projekt Omø Syd Hav-
vindmøllepark.
Energistyrelsen oplyser, at de svenske myndigheders vurdering er, at man ikke
skal opføre havvindmølleparkerne af hensyn til påvirkningen på fugle. Dette stem-
mer ikke overens med danske myndigheders vurdering af påvirkningen. Energisty-
relsen og Miljøstyrelsen har i november 2018 afholdt et samrådsmøde vedr. Omø
Syd med de svenske myndigheder, hvor myndighederne havde en faglig drøftelse
af projektets påvirkning på fugle. Idet problematikken især berører de kumulative
effekter på fugle af både Omø Syd og Jammerland Bugt projekterne, blev Jammer-
land Bugt ligeledes drøftet på samrådsmødet. Samrådet resulterede ikke i enighed
mellem myndighederne, og Espoo-processen for hhv. Omø Syd og Jammerland
Bugt er derfor endnu ikke afsluttet. De svenske myndigheder vil således blive ind-
draget igen, med henblik på at opnå enighed om, hvorvidt påvirkningen fra projek-
terne er inden for det acceptable.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2