Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2236040_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. august 2020
J nr.
2020-3464
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 10. august 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 441 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål 194
Vil ministeren redegøre for, om Altibox har monopol på at levere fiberforbindelser til
et nybygget hus i Thisted/dele af Thisted, og herunder for, hvorfor det er således?
Svar
Jeg skal indledningsvis gøre opmærksom på, at der på det danske telemarked,
herunder bredbåndsmarkedet, ikke eksisterer teleselskaber, antenneforeninger
eller lignende med monopol på at levere teleydelser til forbrugere eller virksomhe-
der.
Ethvert teleselskab kan frit etablere en bredbåndsforbindelse, for eksempel via
fibernet, til en husstand, hvis denne ønsker dette. Et selskabs etablering af fx fiber-
net til en adresse betyder således ikke, at andre selskaber er afskåret fra at etable-
re en tilsvarende fiberforbindelse til den samme adresse. Det er dog teleselskaber-
nes egne kommercielle beslutninger, hvilke husstande de er interesseret i at levere
en bredbåndsforbindelse til.
Ifølge Energistyrelsens seneste bredbåndskortlægning er det hovedsageligt Thy-
Mors Energi, der tilbyder fiberforbindelser i Thisted Kommune. Thy-Mors Energi,
som har forpligtet sig til at tilbyde fibernet til alle andelshavere i selskabets elforsy-
ningsområde inden udgangen af 2020, har indgået en aftale med Altibox. Aftalen
indebærer, at Altibox varetager detailforretningen for Thy-Mors Energis fibernet og
varetager således kundeforholdet for Thy-Mors Energi Fibernet.
Jeg kan dog forstå, at Thy-Mors Energi er i gang med at åbne sit fibernet for flere
tv- og internetudbydere, og den første aftale med en tjenesteudbyder faldt på plads
i maj 2020. Det er derfor min forventning, at den enkelte husstand på Thy-Mors
Energis fibernet, fx i Thisted Kommune, i fremtiden vil kunne vælge mellem flere
udbydere af fiberbredbånd.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1
Dan Jørgensen