Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. november 2019
Besvarelse af spørgsmål 44 alm. del stillet af udvalget den 4. november
(omtrykt) efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål:
Er det ministerens plan, at Nordsøfonden fremover - så længe der er pro-
duktion i Nordsøen - skal afholde 20 pct. af fossilselskabernes omkostnin-
ger i Nordsøen? Skal Nordsøfonden afholde disse omkostninger også
selvom, at de pågældende omkostninger/investeringer ikke tjener sig hjem
i et Paris-kompatibelt olieprisscenarie? Indgår det i Nordsøfondens inve-
steringsovervejelser, om fremtidige fossile investeringer er i overensstem-
melse med Paris-målene?
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet svarbidrag fra Nordsøfon-
den:
"Rammerne for Nordsøfondens aktiviteter er reguleret i Lov om Nordsø-
enheden og Nordsøfonden, som bl.a. skal sikre, at staten får størst mulig
værdi ud af ressourcerne i Nordsøen.
Nordsøfonden deltager som kommerciel partner i kulbrintelicenserne og
skal påtage sig de samme forpligtelser og rettigheder som de øvrige selska-
ber i licenserne. Når der gennemføres nye projekter i Nordsøen, sker det ud
fra en samlet forventning om, at investeringen vil medføre en nettoindtje-
ning, hvormed Nordsøfonden afholder sin forholdsmæssige andel af udgif-
terne og får tilsvarende sin forholdsmæssige andel af den olie og gas, der
produceres. Statsdeltagelse er et økonomisk vilkår i licenser, der udstedes,
og Nordsøfonden har derfor ikke mulighed for at træffe beslutning om egen
deltagelse.
For så vidt angår spørgsmålet om rentabilitet kan det oplyses, at Nordsø-
fonden foretager investeringer baseret på en markedsbaseret vurdering af
de forventede fremtidige oliepriser."
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen