KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Forskere: Stenstøv på verdens marker kan indfange 2 mia. ton CO2 fra Ingeniøren den 9. juli 2020, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

24. august 2020

J nr.

2020-3292

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. juli 2020 stillet mig følgende

spørgsmål 432 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål nr. 432

Vil ministeren kommentere artiklen ”Forskere: Stenstøv på verdens marker kan

indfange 2 mia. ton CO

” fra Ingeniøren den 9. juli 2020 og herunder

redegøre for

potentialet i Danmark ved anvendelse af restprodukter fra cementproduktion ift.

-reduktion samt redegøre for eventuelle andre fordele og ulemper og komme

med et overslag over, hvilken økonomi der vil være ved tiltaget?

Svar

Denne teknologi er relativ teknisk. Jeg har derfor forelagt den benævnte artikel for

GEUS, som har oplyst mig følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Artiklen ”Forskere: Stenstøv på verdens marker kan

indfange 2 mia. ton CO

” fra

Ingeniøren den 9. juli 2020 bygger på en videnskabelig artikel af Beerling et al.

(2020) med titlen "Potential for large-scale CO

removal via enhanced rock weathe-

ring with croplands", der er offentliggjort i tidsskriftet Nature. Studiet er grundigt,

overordentligt omfattende og dets resultater er lovende. Det er dog plausibelt, at

forfatterne overvurderer potentialet for CO

-optag og hermed undervurderer om-

kostningerne pr. opfanget ton CO

Når silikatmineraler opløses under forvitring, optages CO

fra atmosfæren, så den

bindes på opløst form som ionen bikarbonat (HCO

) eller på fast form som for ek-

sempel calcium karbonat (kalk; CaCO

). Yderligere frigiver silikatmineraler næ-

ringsmidler under opløsningen, såsom kalium, fosfat og jern, der kan gøde jorden.

Forvitring forekommer langsomt i naturen; ved forceret forvitring tages en række

skridt for at øge hastigheden: Reaktivt materiale benyttes, såsom basalt, materialet

knuses, og det fordeles, så store mængder overflade er blottet og kan reagere med

omkringliggende vand.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Forskere: Stenstøv på verdens marker kan indfange 2 mia. ton CO2 fra Ingeniøren den 9. juli 2020, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Både cement og en række af restprodukterne fra produktionen er rig på substan-

ser, såsom calciumhydroxid og hydrerede Ca-silikater, der ved opløsning kan lede

til dannelsen af kalk eller til optagelse af CO

i vand. Eksempelvis viser et studie, at

betragtelige mængder CO

optages af cement under dets levetid. Restprodukter fra

cementproduktion er som udgangspunkt velegnede til forceret forvitring, specielt

det finkornede filterstøv. Undersøgelser fra 2003 indikerer, at dette materiale kan

udgøre op til 75 pct. af det totale deponerede materiale.

Under produktion af cement tilsættes dog en rækker restprodukter fra andre indu-

strier såsom flyveaske, hvilket kan medføre udvaskning af høje koncentrationer af

tungmetaller, mest betydeligt arsen og krom, men andre stoffer som nikkel og anti-

mon kan eventuelt også udvaskes i forhøjede koncentrationer. Hvorvidt dette vil

være problematisk for anvendelsen af materialet til forceret forvitring er for indevæ-

rende ukendt.

Med de umiddelbart tilgængelige data kan der kun foretages et groft og konserva-

tivt overslag over potentialet for CO

optag under forceret forvitring af restprodukter

fra cementindustrien i Danmark. Overslaget giver et potentiale på omtrentlig 0,1

mio. ton CO

over en tiårig periode og er beregnet under antagelse af:

1) at mængden af deponeret materiale er 1 mio. ton, svarende til halvdelen af

kapaciteten for det største depot "støvsøen"

2) at halvdelen af materialet kan udnyttes til forceret forvitring.

3) at materialet indeholder 30 pct. calcium på massebasis, af hvilken 50 pct.

vil forvitres inden for et årti.

4) at halvdelen af det frigjorte calcium danner calciumkarbonat i jorden med

en CO

/Ca støkiometri på 1 og den resterende halvdel leder til optag af

i vandet med CO

/Ca støkiometri på 1.72 (tal fra benævnte studie)

Dette overslag er behæftet med store usikkerheder og er bl.a. baseret på et kon-

servativt skøn for den tilgængelige mængde restprodukter til dette formål. Potentia-

let for anvendelse af restprodukter fra cementindustrien i Danmark kan dog ikke

vurderes mere konkret, uden at der gennemføres målrettede undersøgelser med

netop dette formål. Yderligere er det væsentligt at bemærke, at den deponerede

mængde af filterstøv for indeværende mindskes betragteligt hvert år, idet materialet

bringes til genanvendelse af cementproducenterne.

På det nuværende vidensgrundlag har det for GEUS ikke været muligt at kommen-

tere på eventuelle andre fordele og ulemper eller at give et overslag over, hvilken

økonomi, der vil være forbundet med anvendelse af restprodukter fra cementpro-

duktion ift. CO

-reduktion.”

Jeg kan derudover oplyse, at regeringen ser positivt på nye teknologier og løsnin-

ger, der kan bidrage til at nedbringe Danmarks CO

-udledninger på en smart og

omkostningseffektiv måde. Jeg var derfor glad for, at vi med klimaaftalen af 22. juni

Side

2/3

2020 for eksempel afsatte, hvad der svarer til 800 mio. kr. årligt indfaset fra 2024 til

en pulje, der skal målrettes fangst og lagring af CO

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3