Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. august 2020
J nr.
2020 - 3260
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. juli 2020 stillet mig følgende
spørgsmål 429 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sikandar Siddique (UFG). Spørgsmålet er
stillet af formanden, Rasmus Helveg Petersen (RV), på udvalgets vegne.
Spørgsmål 429
Hvor stor er Danmarks samlede historiske udledning af drivhusgasser (gerne for-
delt på gasarter) siden industrialiseringen og frem til i dag? Hvor stor en del udgør
den af verdens samlede udledning, og hvilke tanker gør ministeren sig om det hi-
storiske ansvar, Danmark har for den udledning?
Svar
Der foreligger kun opgørelser af Danmarks årlige drivhusgasudledning siden 1990.
Det er derfor ikke muligt at opgøre Danmarks akkumulerede drivhusgasudledning
siden industrialiseringen og frem til i dag, herunder Danmarks andel af verdens
samlede akkumulerede drivhusgasudledning siden industrialiseringen.
Regeringen har sammen med et bredt flertal af Folketingets partier indført en af
verdens mest ambitiøse klimalove, der skal sikre, at Danmark skal reducere udled-
ningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Dan-
mark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 og med Parisaftalens
målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader for øje.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1