Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. august 2020
J nr.
2020-3240
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 10. juli 2020 stillet mig følgende
spørgsmål 426 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 426
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 1. juli 2020 fra Dansk Skovforening
om klimaaftalen og træbiomasse, jf. KEF alm. del - bilag 379.
Svar
Dansk Skovforening udtrykker i bilag 379 bekymring for, at afsætningsmuligheder-
ne for dansk træflis reduceres som følge af klimaaftalen for energi og industri mv.
af 22. juni 2020. Foreningen anfører, at de reducerede afsætningsmuligheder på
længere sigt også risikerer at føre til et mindre CO
2
-optag i de danske skove, fordi
skovejerne ikke længere vil have de fornødne incitamenter til at tilrettelægge skov-
driften efter et øget CO2-optag.
Dansk Skovforening anbefaler, at implementeringen af VE-direktivet holder sig til
direktivkravene og ikke overimplementeres.
Lad mig indledningsvis slå fast, at den betydelige brug af biomasse i den danske
energiforsyning har gjort det muligt at udfase brugen af kul. Der har været bred
enighed i Folketinget om rammerne for den udvikling.
Vi skal nu gradvist have energiproduktionen over på de typer af vedvarende energi,
som helt åbenbart er forbundet med en lavere klimabelastning. Det er i overgangs-
perioden vigtigt, at den træbiomasse der bruges til energi, er så bæredygtig som
muligt.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har d. 22. juni 2020 indgået en ambitiøs
klimaaftale, hvor det bl.a. er aftalt, at der skal stilles lovkrav om bæredygtighed af
træbiomasse til energi og, at regeringen skal komme med et oplæg til de konkrete
krav. Regeringen forventer i sit oplæg at komme med et forslag, der bl.a. er baseret
på brancheaftalen og et revideret direktiv for vedvarende energi.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2