Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2229980_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. august 2020
J nr.
2020 - 3321
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 10. juli stillet mig følgende
spørgsmål KEF alm. del spm. 425, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 425
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 6. juli 2020 fra Floating Power Plant
om flydende vind og unikt kombineret vind- og bølgekraftanlæg, jf. KEF alm. del -
bilag 387.
Svar
Jeg er først og fremmest glad for, at der i Danmark findes så mange dygtige grøn-
ne teknologivirksomheder, som går forrest med ambitiøse grønne forretningsmo-
deller.
Danmark har en unik grøn førerposition, bl.a. på vindområdet. Det har Danmark
vist gennem flere årtier, hvor verden har kigget mod Danmark for den nyeste og
bedste vindmølleteknologi. At virksomheder som Floating Power Plant (FPP) nu
tager det næste skridt og ikke alene arbejder med flydende vindteknologi, men
også i kombination med bølgekraft, ser jeg som meget positivt og et vidnesbyrd om
de stærke innovative kræfter, som findes i Danmark.
En del af FPP’s løsning er et flydende fundament til en havvindmølle, hvilket en del
andre virksomheder også udvikler på, idet flydende fundamenter forventes at blive
en vigtig brik i udbygning med havvind på store havdybder. Derudover er FPP’s
løsning et bølgekraftanlæg, som har et stort potentiale for produktion af VE.
Energistyrelsen er bekendt med FPP’s teknologi, idet der af flere omgange er tildelt
støtte til virksomheden gennem Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstra-
tionsprogram (EUDP), senest i 2019. Desuden har Energistyrelsen tidligere givet
tilladelser til, at anlægget er blevet testet i dansk farvand, herunder senest på en
lokalitet ved Vindeby Havvindmøllepark frem til 2015. Det er Energistyrelsens op-
fattelse, at de fleste bølgeteknologier fortsat befinder sig på forsøgs- og demonstra-
tionsstadiet og derfor fortsat er et stykke fra markedsintroduktion.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om kommentarer til henvendelse af 6/7-20 fra Floating Power Plant om flydende vind og kombineret vind- og bølgekraftanlæg, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2229980_0002.png
Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget sat nogle meget ambitiø-
se mål på klimaområdet. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at skulle anvende
alle tilgængelige midler og metoder for at opnå målsætningerne. Jeg ser derfor
fortsat teknologiudvikling som absolut nødvendigt og ser frem til at følge med i ud-
viklingen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2