Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2242490_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. september 2020
J nr.
2020-3235
Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget har i brev af 9. juli 2020 stillet mig følgende
spørgsmål 423 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 423
Tænketanken Concito har den 18. juni 2020 i blokken: ”EU bør
stille krav om ener-
gieffektive
køleløsninger i datacentre” anbefalet ti ”Konkrete
forslag til krav til data-
centre
i
EU
som
kunne
indskrives
i
Energieffektivitetsdirektivet”
(https://concito.dk/concitobloggen/eu-boer-stille-krav-om-energieffektive-
koeleloesninger-datacentre). Vil ministeren i den forbindelse oplyse:
Hvordan ministeren stiller sig til de ti krav og vurderingerne bag?
Om og hvordan Danmark kan gå forrest og i EU stille krav, der fremhæver
teknologi med direkte vandkøling på servernes processorer, som den for
tiden mest egnede?
Om ministeren vil igangsætte en ekspertvurdering af, om Concitos vurde-
ringer holder stik?
Om ministeren er enig i, at disse krav vil nyttiggøre en væsentlig del af de
enorme mængder spildvarme, som datacentrene nu og i fremtiden forven-
tes at udlede, i fjernvarmenettene og dermed indirekte vil kunne spare EU
og Danmark for væsentlig CO
2
-udledning?
Hvordan ministeren stiller sig til Concitos vurdering af, at de toneangivende
hyperscaledatacenteroperatører, som Facebook, Google og Apple, som
også opererer i Danmark, ikke uden påbud vil opfylde disse krav frivilligt,
bl.a. fordi amerikanske virksomheder ikke har meget kendskab til fjernvar-
me, som man kender det i Europa?
Hvorvidt ministeren ser et potentiale i at lade Danmark være foregangsvalg
og ensidigt stille Concitos forslag til krav eller noget, der ligner
til gavn for
miljøet, klimaet og grønne danske arbejdspladser, som hos Asetek i Aal-
borg?
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om konkrete forslag til krav til datacentre i EU, som ville kunne indskrives i Energieffektivitetsdirektivet, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2242490_0002.png
Svar
Concitos artikel kommer med en række forslag til den kommende revidering af
Energieffektiviseringsdirektivet. Overordnet set indeholder artiklen nogle interes-
sante betragtninger. Jeg tager med fra forslagene, at Concito ønsker, at vi i Dan-
mark fremmer energieffektiv køling af datacentre og udnytter overskudsvarmen til
fjernvarme, således at vi både i el- og varmesektoren kan skabe en grøn udvikling,
der understøtter vores ambitiøse 70 pct.-målsætning.
Jeg og mit embedsværk i dialog med både Europa-Kommissionen og andre med-
lemslande om hvilke tiltag, der kan tages på EU-niveau for at mindske datacentres
energiforbrug. Konkret vil vi se nærmere på, hvordan vi i samarbejde med andre
ambitiøse medlemslande i EU kan arbejde for styrkelse af eksisterende og udvidel-
se af krav til fremme af energieffektivitet i datacentre. Det gælder eksempelvis pro-
duktregulering som uddybet i mit svar på KEF alm. del spg. 214 (01-02-2020).
Placeringen af datacentre i Danmark sker i dialog med relevante myndigheder med
henblik på at identificere den mest hensigtsmæssige placering. Eksempelvis har
flere af datacentrene i Danmark placeret sig tæt på større fjernvarmesystemer, som
dermed kan aftage overskudsvarmen. Fjernvarme dækker ca. 60 pct. af det danske
varmebehov, og det giver muligheder for at udnytte overskudsvarme fra et datacen-
ter i et fjernvarmenet. For en uddybning kan jeg henvise til mit svar på KEF alm. del
spg. 211 (22-01-2020) om, hvorvidt fremtidige datacentre skal placeres på lokatio-
ner, som giver mulighed for, at overskudsvarmen kan udnyttes til fjernvarmenettet.
Jeg har med stor interesse fulgt etableringen af demonstrationsanlægget i Aalborg,
som udnytter overskudsvarme fra Aseteks vandkøling af servere. Det ser ud til at
være et godt eksempel på, at samarbejdet mellem virksomheder og forsyningssel-
skaber kan lede til grønne og billige løsninger.
Energieffektivitet i datacentre er et komplekst område. Som jeg har oplyst i mit svar
på KEF alm. del spg. 312 (18-03-2020) afhænger det af en række faktorer, hvorvidt
direkte vandkøling på serverprocesser er mere effektivt end traditionel luftkøling af
serverne afhænger af flere faktorer. Det kan være relevant at tage Concitos indsigt
og vurderinger i betragtning i igangværende arbejde med datacentre i Energistyrel-
sen for dermed at opnå større viden om området.
Øget brug af overskudsvarme i Danmark vurderes primært at erstatte biomasse og
andre vedvarende energikilder. Øget anvendelse af overskudsvarme vurderes der-
for kun at have en begrænset effekt på Danmarks CO
2
-udledning. For en uddyb-
ning kan jeg henvise mit svar på på KEF alm. del spg. 213 (22-01-2020) om, hvor
meget CO2 og hvor mange GWh Danmark ville kunne spare, hvis man stillede krav
om at genanvende varmen gennem direkte vandkøling på processorerne i fjern-
varmenettet.
Side
2/3
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om konkrete forslag til krav til datacentre i EU, som ville kunne indskrives i Energieffektivitetsdirektivet, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2242490_0003.png
Vandkøling kan dog levere en højere temperatur end luftkøling, og derfor skal der
bruges mindre el til at udnytte overskudsvarmen. Et krav til nye datacentre om at
genanvende overskudsvarmen gennem direkte vandkøling på servere kan deraf
bidrage til, at elforbruget til køling af servere i nye datacentre reduceres. Direkte
vandkøling skal dog normalt indbygges i serveren fra start. Derfor vil et krav til ek-
sisterende datacentre medføre, at alle omfattede serverinstallationer skal udskiftes,
hvilket kan påføre operatørerne betydelige omkostninger.
Det er velkendt, at datacentre bl.a. vælger at placere sig i Danmark på grund af
vores høje forsyningssikkerhed, lave elpriser og høje andel af vedvarende energi i
elnettet. Ved at indføre nationale krav, der går ud over det, som er vedtaget på EU-
niveau, kan vi risikere, at virksomhederne placerer deres datacentre andetsteds,
hvilket kan få negative konsekvenser for klimaet. Derfor mener jeg, at der er behov
for en fælles indsats på EU-niveau.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
3/3