KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om provenueffekterne ved fremover ikke at ændre beskatningen ved etablering af vedvarende energi på landbrugsjord, til skatteministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

14. september 2020

J.nr. 2020 - 6377

Til Folketinget

–

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 419 af 7. juli 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra udvalget.

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om provenueffekterne ved fremover ikke at ændre beskatningen ved etablering af vedvarende energi på landbrugsjord, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren estimere provenueffekterne ved fremover ikke at ændre beskatningen ved

etablering af vedvarende energi på landbrugsjord, så det ikke medfører en hårdere beskat-

ning end ved etablering af traditionelle afgrøder på samme jordareal? Bedes opgjort med

umiddelbar virkning og efter tilbageløb og adfærd ud fra en gennemsnitlig solcellepark.

Svar

Det bemærkes at denne besvarelse skal ses i sammenhæng med besvarelsen på SAU alm.

del spm. 357 af 22. april 2020.

Efter ejendomsvurderingslovens § 28 forstås ved produktionsjord arealer i landzone til-

hørende landbrugsejendomme eller skovejendomme, hvis sådanne arealer anvendes til

landbrugsmæssige formål eller er undergivet fredskovspligt og ikke efter forskrifter ud-

stedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre

formål.

Gældende ret indebærer, at produktionsjord vurderes til en værdi, der ligger under han-

delsprisen, og dermed, at landbrug og skovbrug beskattes af en lavere værdi end andre ty-

per ejendomme. Endvidere beskattes produktionsjorden med en særligt lav grundskylds-

sats. Den lempeligere beskatning af produktionsjord har til formål at tage hensyn til, at

jorden er en central produktionsfaktor for landbrugs- og skovdriften.

Da produktionsjord således er beskattet af en værdi, der ligger betydeligt under handels-

prisen, vil det umiddelbart medføre et mindreprovenu, hvis jord til VE-formål beskattes

ligeså lempeligt som produktionsjord. Hertil må forventes en betydelig adfærdseffekt i

form af, at det vil blive mere attraktivt at anvende jord til VE-formål.

Det er imidlertid ikke muligt at give et robust estimat på de provenumæssige konsekven-

ser af forslaget, da der pt. pågår et arbejde med at udvikle og implementere nye modeller

for vurderinger af produktionsjord og erhvervsejendomme.

Herudover bemærkes, at det generelt ikke er hensigtsmæssigt at støtte specifikke sektorer

via jordbeskatningen, da jordejerne så ikke længere vil være tilskyndet til at anvende jor-

den efter bedste økonomiske anvendelse. Det vil medføre et markant brud med tænknin-

gen bag den danske jordbeskatning, hvor jord generelt vurderes ud fra handelsværdien

ved bedste økonomiske anvendelse.

Endvidere bemærkes, at anvendelse af jord til VE-formål allerede indirekte er støttet via

eksisterende tilskuds- og støtteordninger til VE-formål.

Det skal endeligt bemærkes, at den foreslåede udvidelse af definitionen af produktions-

jord vurderes at kunne

indebære statsstøtte efter EU’s statsstøtteregler.

Det skyldes, at en

sådan udvidelse vil udgøre en selektiv fordel for de virksomheder, der gives mulighed for

at opnå en særligt lempelig beskatning ved opsætning af VE-anlæg på denne jord set i for-

hold til andre virksomheder, der opsætter VE-anlæg på andre typer erhvervsdomme. En

Side 2 af 3

sådan forskelsbehandling synes endvidere ikke at kunne begrundes i beskatningssystemets

natur og logik.

På baggrund af EU-Kommissionens nugældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbe-

skyttelse og energi vurderes det umiddelbart, at det ikke vil være muligt at opnå statsstøt-

tegodkendelse af en ordning som den foreslåede.

Side 3 af 3