Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2247056_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. september 2020
J nr.
2020 - 3017
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 26. juni 2020 stillet mig følgen-
de spørgsmål 411 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 411
Finder ministeren det i orden, at gasdistributører ofte tager et højt gebyr på f. eks.
8.200 kr. for at lukke for gassen hos en kunde, der skifter til en eldrevet varme-
pumpe, og er ministeren ikke enig i, at det høje gebyr kan være en forhindring for
nogle i skiftet fra gas til el? Kan ministeren oplyse, hvad den typiske pris er landet
over for at få lukket for gassen, aflæst måleren og nedtaget denne?
Svar
Når en gasfyret husstand skifter til en anden varmeforsyning, skal husstanden bl.a.
af sikkerhedsmæssige årsager afkobles fra gasnettet. Det er en forudsætning, at
den entreprenør, der forestår gravearbejdet, har de nødvendige uddannelser for at
foretage arbejdet. Det er derudover et krav, at den pågældende entreprenør har
fået gravetilladelse hos myndighederne.
Det fremgår af gasdistributionsselskabet Evidas oversigt over gebyrer og priser for
afkobling af gasnettet, at prisen for nuværende er mellem 7.017 kr. - 8.200 kr., når
Evida sørger for afbrydelse af stikket, nedtagning af måler og gasskab samt grave-
og genetableringsarbejdet. Hvis man som forbruger ønsker, at en anden entrepre-
nør forestår grave- og genetableringsarbejdet, er prisen mellem 4.040 kr. - 5.400
kr. for Evidas afbrydelse af stikket, nedtagning af måler og gasskab
dertil lægges
udgifter til grave- og genetableringsarbejdet.
Der er således forskelle i gebyrstørrelserne på tværs af landet. Dette skyldes, at
Evida er sammensat af tre tidligere distributionsselskaber for naturgas. I processen
med at skabe ét samlet distributionsselskab har Evida igangsat en lang række
harmoniseringsprojekter, og de forventer i den forbindelse en ensartet prissætning
på tværs af de tre selskaber i oktober 2020, hvorefter det anmeldes til Forsynings-
tilsynet.
Forsyningstilsynet er tilsynsmyndighed på området og har godkendt metoden til
fastsættelse af afkoblingsgebyrerne. Forsyningstilsynet godkender et selskabs
metode til prisfastsættelse, såfremt metoden opfylder kravet i naturgasforsynings-
loven om, at prisfastsættelsen sker efter rimelige, objektive og ikke diskriminerende
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om, at gasdistributører ofte tager et højt gebyr på f. eks. 8.200 kr. for at lukke for gassen hos en kunde, der skifter til en eldrevet varmepumpe, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2247056_0002.png
kriterier i forhold til, hvilke omkostninger ved effektiv drift de enkelte brugere af net-
tet og forbrugere giver anledning til, jf. naturgasforsyningsloven § 37, stk. 2.
Det fremgår af klimaaftale for energi og industri af d. 22. juni 2020, som er indgået
af et bredt flertal i Folketinget, at danskernes varmeforsyning skal være grøn
og
det betyder bl.a., at anvendelsen af naturgas skal udfases i den individuelle op-
varmning. Som følge af klimaaftalen tilskyndes mange husstande derfor til at blive
koblet af gasnettet og blive tilknyttet et CO
2
-reducerende alternativ, typisk eldrevne
varmepumper eller fjernvarme.
Jeg er enig i, at et gebyr af en sådan størrelse som afkoblingsgebyret kan udgøre
en barriere for den grønne omstilling. Derfor er det også en del af klimaaftalen for
energi og industri, at der oprettes en afkoblingsordning, som finansierer hushold-
ningernes omkostninger til afkobling fra gasnettet. Jeg ser frem til at drøfte den
konkrete udmøntning af ordningen med aftaleparterne.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2