Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2229895_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 230
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. marts 2019
J nr.
2019-1068
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 6. marts 2019 stillet mig følgen-
de spørgsmål 230 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 230
Hvis en fremtidig regering ønsker at udfase efterforskning og indvinding af kulbrin-
ter fra Nordsøen tidligere end de tidsrammer, der findes i Nordsøaftalen af 2017,
hvilke erstatningskrav kan bevillingshaverne da gøre gældende? Hvilke forhand-
lingsmuligheder har henholdsvis staten og bevillingshaverne, hvis man ønsker at
lave en anden aftale end Nordsøaftalen med henblik på afvikling af kulbrinteaktivi-
teterne i Nordsøen?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Hvis
en fremtidig regering ønsker at udfase efterforskning og indvinding af kulbrin-
ter i Nordsøen skal de udstedte tilladelser hertil tilbagekaldes.
En tilladelse kan tilbagekaldes uden erstatningskrav, hvis følgende omstændighe-
der gør sig gældende, jf. undergrundslovens § 30:
- såfremt undergrundsloven ikke overholdes,
- såfremt en ansøgning om tilladelse indeholder urigtige eller vildledende op-
lysninger, eller
- såfremt rettighedshaveren tages under rekonstruktionsbehandling eller er-
klæres konkurs.
Hvis disse omstændigheder ikke gør sig gældende, vil tilbagekaldelse af en tilladel-
se være ekspropriation. Ifølge grundloven kræver ekspropriation hjemmel i den
pågældende lovgivning. Undergrundslovens eksisterende regel om ekspropriation
omfatter ikke tilbagekaldelse af tilladelser.
Det vil derfor kræve en lovændring at få hjemmel til at tilbagekalde tilladelserne ved
ekspropriation. Ekspropriering vil endvidere indebære, at der skal betales erstat-
ning til indehaverne af de tilbagekaldte tilladelser.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm., om ministeren har bemyndigelse til at stoppe fortsættelsen af efterforskningsaktiviteter fra tidligere runder (før 8. udbudsrunde), til klima-, energi- og forsyningsministeren
2229895_0002.png
Der eksisterer ikke i dansk ret en generel lovgivning om principperne for fastsættel-
se af ekspropriationserstatning.
Det må først og fremmest forventes, at rettighedshaverne vil kræve erstatning for
handelsværdien af tabte aktiver. Det vil blandt andet kunne indbefatte tabte indtæg-
ter ved fremtidige aktiviteter forbundet med tilladelserne, værdien af de anlæg og
installationer, som skal afvikles som følge af udfasningen, eventuelle fordyrelser af
afviklingen som følge af den fremrykkede udfasning, øvrige driftstab m.v.
Dertil kommer rettighedshavernes eventuelle tab, der måtte følge af, at de er tvun-
get til at hæve aftaler med underleverandører eller andre tredjeparter. Disse tab vil
formentlig også indgå i et erstatningskrav mod staten.
Tabet af fremtidige indtægter vil formentlig udgøre størstedelen af statens eventuel-
le erstatningsforpligtelse. Det medfører, at jo tidligere en udfasning en fremtidig
regering eventuelt måtte ønske at gennemføre, jo større vil erstatningskravet blive.
Energistyrelsen bemærker i den henseende, at Nordsøaftalen ikke indeholder juri-
diske bestemmelser vedrørende tidsrammer for udfasning af olie- og gasaktiviteter.
Størrelsen af det samlede erstatningskrav er svært at opgøre. Det skyldes blandt
andet, at en eventuel opgørelse af tabt indtægt over en årrække vil afhænge af en
forventet oliepris, som fastlægges forskelligt i de enkelte selskaber.
Det ville desuden være uhensigtsmæssigt for statens retlige position at offentliggø-
re et skøn over størrelsen af et muligt erstatningskrav. Det skyldes, at en rettig-
hedshaver kan bruge statens skøn som udgangspunkt for sit krav i en eventuel
retlig tvist.
Staten kan som udgangspunkt frit indgå aftaler med private aktører, herunder med
rettighedshaverne om afvikling. Det er vanskeligt at pege på, hvad staten kan tilby-
de som modydelse for, at selskaberne afvikler deres virksomhed, andet end en
erstatning baseret på de samme forudsætninger som ved ekspropriation i øvrigt”.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2