KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have for hhv. erhvervslivet, borgerne og samfundsøkonomien, hvis prisen på CO2 i de officielle samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger bliver opjusteret, til finansministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg

Christiansborg

4. september 2020

Svar på Klima,- Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr.

398 (Alm. del) af 15. juni 2020 stillet efter ønske fra Marie Bjerre

(V)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det vil have for henholdsvis erhvervsli-

vet, borgerne og samfundsøkonomien, hvis prisen på CO2 i de officielle sam-

fundsøkonomiske beregningsforudsætninger bliver opjusteret, således som klima-

rådet har anbefalet i sit notat ”Grøn omstilling i en genopretningstid” offentlig-

gjort den 7. maj 2020 med henblik på at lede offentlige investeringer og forbrug i

en grønnere retning?

Svar

I Klimarådets vurderingsnotat:

” Grøn omstilling i en genopretningstid”

anbefales blandt

andet en opjustering af beregningsprisen på CO

til brug for samfundsøkonomi-

ske beregningsforudsætninger således, at denne afspejler 70 pct. målsætningen.

Konkret anbefaler Klimarådet, at beregningsprisen på CO

sættes til 1.500 kr. per

ton.

Hvis beregningsprisen på CO

til brug for samfundsøkonomiske analyser hæves,

som forslået af Klimarådet, vil det ændre resultaterne af samfundsøkonomiske

cost-benefitanalyser, hvor drivhusgasudledning indgår som en betydelig kompo-

nent. Projekter, der reducerer drivhusgasudledningen, vil i beregningerne i højere

grad blive mere rentable, mens projekter, der omvendt øger drivhusgasudlednin-

gen, i højere grad, vil blive mindre rentable. Hvordan, erhvervsliv, borgere og

virksomheder vil blive påvirket, er ikke umiddelbart muligt at vurdere, da sam-

fundsøkonomiske vurdering sjældent står alene, i forhold til at danne beslutnings-

grundlag om, hvorvidt et givent projekt i praksis skal gennemføres. Et positivt

samfundsøkonomisk resultat er således ikke en tilstrækkelig betingelse for projekt-

vedtagelse. Hertil kommer, at også projekter med et negativ samfundsøkonomisk

resultat kan gennemføres hvis andre politiske hensyn taler herfor.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have for hhv. erhvervslivet, borgerne og samfundsøkonomien, hvis prisen på CO2 i de officielle samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger bliver opjusteret, til finansministeren

Side 2 af 3

Den fastsatte beregningspris på CO

er således ikke en hindring for at lede offent-

lige investeringer og forbrug i en grønnere retning. Dette gælder særligt for klima-

området, hvor der er en fastsat national målsætning med 70 procents reduktions-

forpligtigelsen.

Ved fastsat politisk målsætning er det Finansministeriets generelle anbefaling, at

der i stedet for cost-benefitanalyser udføres såkaldte cost-effectivenes analyser for

at prioritere mellem forskellige tiltag til at opnå målsætningen.

Når der udføres cost-effectiveness-analyser bliver den gældende samfundsøkono-

miske beregningspris for CO

i praksis slet ikke anvendt. I stedet resulterer analy-

sen i en såkaldt skyggepris (omkostning per ton CO

), som kan hjælpe politikerne

til at prioritere mellem initiativer og vælge den mest omkostningseffektive vej (de

tiltag med de laveste CO2 skyggepriser) til indfrielse af målsætningen. Det står po-

litikerne frit for at vælge initiativer med en skyggepris på CO

, der er højere end

den anbefalede samfundsøkonomiske beregningspris. Forskellen mellem den i dag

fastsatte beregningspris på CO

og de fundne skyggepriser kan således anvendes

som udtryk for den politiske betalingsvilje forbundet med 70 procent målsætnin-

gen.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at Finansministeriet netop af denne grund

ikke finder det hensigtsmæssigt at ændre de gældende beregningsforudsætninger til

brug for samfundsøkonomiske analyser således, at prisen afspejler den fastsatte

nationale 70 pct. målsætning, som Klimarådet forslår.

Finansministeriet finder det væsentligt, at beregningsforudsætningerne til brug for

samfundsøkonomiske vurderinger er fagligt funderet, og ikke afspejler politisk

fastsatte præferencer. Hvis beregningspriserne bestemmes i overensstemmelse

med fastsatte politiske mål, så vil enhver politisk målsætning i princippet altid

”kunne svare sig” samfundsøkonomisk,

og den samfundsøkonomiske cost-benefit

analyse vil dermed ikke længere kunne benyttes til rent faktisk at belyse, hvad der

er den samfundsøkonomiske omkostning forbundet med et givent projekt under

givne markedsforhold.

Den danske 70 pct. målsætning er ambitiøs ud over de målsætninger, der er fastsat

internationalt. Det vil være forbundet med samfundsøkonomiske omkostninger at

leve op til denne forpligtigelse. I den forbindelse er det vigtigt at bevare den sam-

fundsøkonomiske analyses evne til i praksis at kunne belyse sådanne omkostnin-

ger bl.a. således, at det kan vurderes om målsætningen planlægges mest omkost-

ningseffektivt

I tillæg til dette skal fremhæves, at et af Klimarådets primære argumenter for at

øge beregningsprisen på CO

i samfundsøkonomiske analyser skyldes gældende

regulering på fjernvarmeområdet, der stiller krav om, at kun de samfundsøkono-

misk mest rentable fjernvarmeprojekter kan godkendes (se også Klimarådets rap-

port fra marts 2020:

”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”).

I Klimaaftale

Side 3 af 3

for energi og industri mv. 2020 er det aftalt at justere dette samfundsøkonomikrav

sådan, at fjernvarmeprojekter kan godkendes uden en sammenligning med fossile

alternativer, hvilket bl.a. vil sikre, at reguleringen ikke er en unødvendig bremse

for konverteringer af naturgasområder til fjernvarmeområder. Klimaaftale for

energi og industri mv. 2020 understøtter således en omkostningseffektiv omstil-

ling af fjernvarmeforsyningen uden at ændre de gældende, fagligt funderede bereg-

ningsforudsætninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister