Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. juni 2020
J nr.
2020-2742
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. juni 2020 stillet mig følgen-
de spørgsmål 394 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 394
Vil ministeren fremover sikre, at der i den årlige energistatistik indgår et særligt
afsnit om biomasse og heri indgår en årlig opgørelse af CO2-bidraget herfra (ab
skorsten), eventuelt fordelt på dansk biomasse og importeret biomasse, som igen
er fordelt på de udenlandske geografiske kilder, og indeholdende en opdeling på
biomassetyper?
Svar
Jeg er som udgangspunkt enig i, at det er vigtigt at fremskaffe viden om Danmarks
forbrug af biomasse, og hvordan det bidrager til reduktion af CO
2
-koncentrationen i
atmosfæren.
Med implementering af de kommende lovkrav om bæredygtig biomasse til energi-
formål i 2021 vil vi få flere data om biomasseforbruget i Danmark. I forlængelse
heraf vil det være relevant at vurdere, om disse informationer skal udgives som en
årlig statistik. Hvorvidt det skal ses som en del af den årlige energistatistik, vil jeg
overlade til Energistyrelsen at beslutte.
Helt overordnet mener jeg, at med den grønne omstilling kan der være behov for at
se på, hvilke nye informationer og data om vores energisystem og -forbrug, der kan
blive behov for at indsamle og videreformidle. I den forbindelse vil jeg selvfølgelig
også være lydhør over for ønsker fra udvalget. Vi bør dog altid huske på, at data-
indsamling og -formidling altid har omkostninger
–
både for centraladministrationen
og for de markedsaktører, vi ønsker skal bidrage med data.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1