Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. juni 2020
J nr.
2020-2547
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. maj 2020 stillet mig følgen-
de spørgsmål 370 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Sikandar Siddique (UFG).
Spørgsmål 370
Det fremgår af artiklen bragt i Politiken den 25. maj 2020: ”Vindbranchen: Ener-
giøer er risikabel satsning, der forsinker
nye vindmøller på havet”, at de allerede
besluttede havvindmølleparker vil blive forsinket med mindst to år, inden de kan
opføres, som følge af regeringens udspil til klimahandlingsplan. Vil ministeren re-
degøre for, hvad udspillet betyder for energiaftalens næste to havvindmølleparker?
Svar
Regeringen præsenterede d. 20. maj 2020 sit udspil om, at Danmark skal gå forrest
i et paradigmeskifte for havvindudbygning og påbegynde etableringen af to ener-
giøer i hhv. Nordsøen og Østersøen med færdigetablering senest i 2030. I regerin-
gens udspil blev der lagt op til, at der i den første fase af energiøerne frem til 2030
skal tilkobles 2 GW havvind til hver af øerne. Det var også en del af udspillet, at de
to sidste parker aftalt med Energiaftale 2018 skulle indgå i energiøerne.
Det er efterfølgende med
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
af 22. juni
2020 blevet besluttet dels, at energiøen i Nordsøen skal udvides til at have 3 GW
havvindkapacitet tilkoblet senest i 2030, men derudover også, at park 2 fra Energi-
aftale 2018 skal etableres separat og i tillæg til de to energiøer og placeres ved
Hesselø. Aftaleparterne besluttede, at park 2 skal stå færdig i 2027 og dermed
fremrykkes i forhold til det aftalte i Energiaftalen 2018. Med aftalen besluttede par-
terne desuden, at park 3 fra Energiaftale 2018 skal indgå i den første fase af ener-
giøerne, og dermed blive realiseret senest i 2030.
Hvis park 2 og 3 skulle have været opført enkeltvis ville de jf. tidsplaner for Energi-
aftale 2018 skulle stå færdig i henholdsvis 2028 og 2029. Når park 3 lægges ind i
energiøerne, forventes parken færdigetableret senest i 2030, men til gengæld frem-
rykkes etableringen af park 2 og ambitionerne for havvindudbygningen hæves mar-
kant frem mod 2030. Med klimaaftalen af 22. juni 2020 vil der være opsat 4 GW
yderligere havvind i 2030 end aftalt med Energiaftale 2018.
Klimaaftalen for energi og industri markerer et epokeskifte i havvindudbygningen. I
stedet for at fortsætte med traditionen om enkeltstående parker, vil vi med energi-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2