Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2211087_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 311
Offentligt
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. april 2020
J nr.
2020 - 1677
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget har i brev af 18. marts 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 311 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 311
I sit svar på KEF alm. del
– spm. 212 skriver ministeren, at ”vi generelt regulerer
bedst på dette område igennem en fælles indsats på EU-niveau, da fælles
europæisk regulering har et væsentligt energibesparelsespotentiale”. Henset til, at
energibehovet til drift af danske datacentre er hastigt stigende, så der er allerede
alene i Danmark et væsentligt energibesparelsespotentiale at hente ved hurtigst
muligt at stille de relevante krav, så branchen kan tilpasse sig, giver det da
ministeren anledning til overvejelser om, at Danmark selv stiller de tekniske og
økonomiske mest relevante miljøkrav forud for, at EU eventuelt gør det?
Svar
Først vil jeg henvise til mit svar på spm. 214 om, hvorfor energieffektivisering af
datacentre er et vigtigt indsatsområde for Danmark i europæisk regi, og hvordan
regeringen arbejder for at fremme denne dagsorden.
Datacentre vælger bl.a. at placere sig i Danmark i dag på grund af vores høje
forsyningssikkerhed, lave elpriser og høje andel af vedvarende energi i nettet. Ved
at indføre nationale krav der går ud over det, som er vedtaget på EU-niveau, kan vi
risikere, at virksomhederne placerer deres datacentre andetsteds, hvilket kan få
negative konsekvenser for klimaet. Derfor mener jeg, at der er behov for en fælles
indsats på EU-niveau. Regeringen vil derfor fortsætte dialogen med Europa-
Kommissionen og andre medlemslande om hvilke tiltag, der kan tages på EU-
niveau for at mindske datacentres energiforbrug.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1