Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2211024_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. juni 2020
J nr.
2020-2554
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. maj stillet mig følgende
spørgsmål 359 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 359
Vil ministeren gøre status over implementeringen og udøvelsen af forsyningsstra-
tegiens (”Forsyning for fremtiden”, september 2016) retningslinjer
for god selskabs-
ledelse i forsyningsselskabernes bestyrelser (s. 23 i forsyningsstrategien)?
Svar
Forsyningsstrategien (”Forsyning for fremtiden”, september 2016) var den tidligere
regerings ramme for forsyningssektoren. Den nuværende regering er derfor ikke
forpligtet til at fortsætte implementeringen og udøvelsen af strategien.
Den forrige regering udviklede initiativer om god selskabsledelse i forsyningsstrate-
gien og herefter udarbejdede brancheorganisationerne kodeks for god selskabsle-
delse. Brancheorganisationerne har siden fuldt op på selskabernes efterlevelse af
deres kodeks og har fundet, at deres kodeks spiller en central rolle for selskaber-
nes arbejde med god selskabsledelse. Den nuværende regering har ligeledes fo-
kus på, at god selskabsledelse understøtter, at selskaberne bliver drevet klogt i
forhold til at understøtte den grønne omstilling af samfundet.
Forsyningssektoren spiller en væsentlig og kritisk rolle i samfundet. Forsyningssel-
skaberne forvalter store samfundsmæssige aktiver, som blandt andet omfatter kri-
tisk infrastruktur. Sektoren sikrer, at danske borgere og virksomheder forsynes med
bl.a. vand, varme, energi og at affald og spildevand håndteres, og spiller samtidig
en betydelig rolle i den grønne omstilling.
Den offentlige kontrol med kritisk infrastruktur har i høj grad regeringens opmærk-
somhed. Som det fremgår af forståelsespapiret
”Retfærdig retning for Danmark”
mellem regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er der fokus på, at sikre
det demokratiske ejerskab af den kritiske infrastruktur i Danmark.
Forsyningsselskabernes aktiviteter er af stor betydning for forbrugerne og er ofte
lokalt forankret. En del af selskaberne i forsyningssektoren er eksempelvis forbru-
gerejet og forbrugeren har dermed direkte indflydelse på strategien og ledelsen af
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om status over implementeringen og udøvelsen af forsyningsstrategiens retningslinjer for god selskabsledelse i forsyningsselskabernes bestyrelser, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2211024_0002.png
forsyningsselskabet. Det kan have stor værdi, at beslutningerne træffes tæt på
forbrugerne, som beslutningen vedrører.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2