Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2197019_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. maj 2020
J nr.
2020-2045
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 18. maj 2020 stillet mig følgen-
de spørgsmål 354 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 354
Vil ministeren redegøre for, om det vil være vanskeligt for staten at undlade at give
tilladelse til udvinding af nye olie- og gasfund, som er resultatet af efterforskningstil-
ladelser tildelt i forbindelse med en evt. 8. udbudsrunde?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter
meddeles efter under-
grundslovens § 13, stk. 1, med en efterforskningsperiode på 6 år med mulighed for
forlængelse. Den samlede efterforskningsperiode kan kun undtagelsesvis overstige
10 år. Efter undergrundslovens § 13, stk. 2, har rettighedshaveren ret til forlængel-
se af tilladelsen med henblik på indvinding, hvis vilkårene herfor i tilladelsen er
opfyldt. Tilladelsen kan kun forlænges for de dele af området, der omfatter kom-
mercielt indvindelige forekomster, som agtes indvundet, og højst for et tidsrum af
30 år jf. undergrundslovens § 13, stk. 2.
Rettighedshavers ret til forlængelse med henblik på indvinding følger således direk-
te af undergrundsloven, når de i loven og tilladelsen fastsatte betingelser og vilkår
herfor er opfyldt.”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2803
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1