Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. juni 2020
J nr.
2020-2355
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 14. maj 2020 stillet mig følgende
spørgsmål 352, alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Ruben Kidde (RV).
Spørgsmål 352
Vil ministeren sørge for, at næste udgave af analyseforudsætningerne for Energi-
nets arbejde er i overensstemmelse med 70 pct. målsætningen, herunder for inve-
steringer i elnettet/transmissionsnettet?
Svar
Næste version af analyseforudsætninger til Energinet (AF20) vil være baseret på et
udviklingsforløb, der muliggør opnåelse af de mellem- og langsigtede politiske mål-
sætninger om 70% drivhusgasreduktion i 2030, og et Danmark med netto-0 driv-
husgasemissioner i 2050. Dette vil inkludere antagelser om en væsentlig omstilling
af el- og gassystemet. Dermed vil næste udgave af analyseforudsætningerne være
i overensstemmelse med 70 pct. målsætningen.
Der er væsentlig usikkerhed forbundet med udviklingsforløbet i analyseforudsæt-
ningerne, da der kan være flere veje til opfyldelse af de politiske målsætninger,
heriblandt 70%-målet. Folketinget kan prioritere mellem, hvordan de forskellige
elementer i energisystemet skal bidrage og i hvilket tempo ift. opfyldelse af mål-
sætningerne.
Analyseforudsætningerne er et kvalificeret bud på et sandsynligt udviklingsforløb
for den del af det danske energisystem, der har betydning for Energinets arbejde.
Analyseforudsætningerne er grundlaget for Energinets arbejde med analyser og
planlægning inden for deres forretningsområde. Energinet ejer og udvikler det dan-
ske el- og gastransmissionsnet og skal sørge for, at Danmarks forsyning af el og
gas er gearet til en fremtid med øget grøn energi samtidig med, at de skal opret-
holde forsyningssikkerheden på det niveau, som fastsættes af klima-, energi- og
forsyningsministeren. Til dette arbejde anvendes analyseforudsætningerne som
grundlaget for Energinets langsigtede planlægning.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/2