Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 339 alm. del stillet af udvalget den 28. april
2020 efter ønske fra ikkemedlem Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre
–
evt. i fortrolighed og med bidrag fra andre
myndigheder
–
for fremdriften i behandlingen af klagerne til Miljø- og
Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet, der i øjeblikket blokerer for
gennemførelsen af Danmarks største landvindmølleprojekter i Nørrekær
Enge og dermed indirekte bremser den nødvendige grønne omstilling og
elektrificeringen af Danmarks energiforbrug?
Svar:
Nævnenes Hus, der sekretariatsbetjener Miljø- og Fødevareklagenævnet
og Planklagenævnet, har til besvarelsen af spørgsmålet oplyst:
”Miljø-
og Fødevareklagenævnet har to sager til behandling vedrørende
landvindmølleprojekter i Nørrekær Enge. Nævnet modtog sagerne den
14. januar 2019. Sagerne forventes afgjort inden udgangen af 4. kvartal
2020.
Planklagenævnet har to sager til behandling vedrørende landvindmølle-
projekter i Nørrekær Enge. Nævnet modtog sagerne 14. januar 2019.
Sagerne forventes afgjort inden udgangen af 4. kvartal 2020.”
Jeg kan oplyse, at der med aftale om finansloven for 2020 blev afsat 5
mio. kr. i 2020 og 2021 til behandling af sager vedrørende vedvarende
energi, herunder vindenergiprojekter, på tværs af nævn i Nævnenes Hus.
Med denne ekstraordinære bevilling har det været muligt at ansætte eks-
tra sagsbehandlere i Nævnenes Hus, således at ovenstående sager nu for-
ventes afgjort inden udgangen af 4. kvartal 2020. Uden denne ressource-
tilførsel forventedes sagerne, som er til behandling i Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, afgjort i 2. kvartal 2021, hvilket tidligere er meddelt parter-
ne. Parterne er den 12. maj 2020 blevet orienteret om det nye tidspunkt
for, hvornår sagerne forventes afgjort.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen