Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. maj 2020
J nr.
2020-2045
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. april 2020 stillet mig følgen-
de spørgsmål 336 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål 336
Vil ministeren oplyse sammenhængen mellem prisen på olie og investeringslysten i
grøn teknologi? Er der lavet beregninger eller delberegninger på sammenhængen
mellem oliepriser og 1) reduktion af CO2-udledningen og 2) investeringer i grønne
løsninger? Hvilke tanker gør ministeren sig i forhold til, hvordan olieprisen påvirker
Danmarks vej til målsætningen om 70 pct. CO2-reduktion i 2030?
Svar
Energistyrelsen har oplyst, at der ikke er lavet eksplicitte beregninger på sammen-
hængen mellem olieprisen, inkl. den faldende oliepris, og investeringer i grøn tek-
nologi. Den langsigtede forventning til olieprisniveauer indgår dog i Energistyrel-
sens Basisfremskrivning og andre langsigtede fremskrivninger.
Det har heller ikke været muligt umiddelbart at finde nogle nyere analyser fra andre
lande om, hvad den lave oliepris kan have af konsekvenser for investeringer i den
grønne teknologi.
Prisen på olie kan have betydning for omstillingen til grønne energiformer og brug
af grøn teknologi. Har et land i forvejen et energisystem, der er baseret på fossile
brændsler og ikke-bindende klimamål, kan incitamentet til at omstille til vedvarende
energi blive mindre, hvis prisen på olie falder. Teoretisk set er der dog ikke nød-
vendigvis en direkte årsagssammenhæng mellem prisen på olie og investeringsly-
sten i grøn teknologi. Fastsættelsen af ambitiøse klimamål og forpligtelser til at
reducere CO
2
-udledninger påvirker investeringslysten i og behovet for grøn tekno-
logi mere eller mindre uafhængigt af olieprisen. Eksempelvis er der i EU fastsat et
loft frem til 2030 for udledningerne af drivhusgasser i de sektorer, der er omfattet af
kvotehandelssystemet, ligesom hvert land har bindende reduktionsmål for de sek-
torer, som ikke er omfattet af kvotesystemet. Landene i EU skal derved reducere
forbruget af fossile brændsler for at leve op til målene, også selvom olieprisen er
lav.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2803
www.kefm.dk
Side 1/2