KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om mulighederne for og økonomien i at etablere solceller på store tage f.eks. på sportshaller, skoler og industribygninger, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Notat til besvarelse af KEF alm. del 334

Center

Grøn omstilling

Dato

15. maj 2020

J nr.

2020 - 2126

/ THKJE

Dette notat besvarer KEF alm. del 334. Spørgsmålet er blevet forelagt Energisty-

relsen, der har oplyst følgende:

Omkostninger for forskellige typer solcelleanlæg

Omkostningerne for forskellige typer solcelleanlæg kan sammenlignes med en

beregning af den gennemsnitlige omkostning per kWh over solcelleanlæggets leve-

tid (LCOE). Energistyrelsens teknologikatalog er delt op i tre kategorier af solcelle-

anlæg.

Små solcelleanlæg er typisk placeret på taget af private husholdninger,

hvor anlægsstørrelsen historisk har været på omkring 6 kW.

Mellemstore anlæg er typisk placeret på større tagflader, som fx et fladt in-

dustritag, en sportshal eller lignende. Størrelsen for de mellemstore solcel-

leanlæg varierer i højere grad, men er i teknologikataloget antaget at være

100 kW.

Store solcelleanlæg er i teknologikataloget antaget at være 8 MW, men er

modulære, så anlægsstørrelsen kan uden problemer være større. De store

solcelleanlæg vil grundet størrelsen være placeret på markarealer.

Af tabel 1 fremgår de forskellige typer anlægs LCOE. Heraf fremgår (uanset kapi-

talforrentningskravet), at de små solcelleanlæg er markant dyrere end både de

mellemstore anlæg, men især de store markanlæg. Det betyder samtidig, at de

store markanlæg ud fra LCOE-betragtningen er de mest effektive solcelleanlæg per

investeret krone.

Tabel 1

LCOE for forskellige typer solcelleanlæg

Enheder

Kapitalforrentning (WACC)

2,5%

37,8

26,2

15,2

5,0%

49,5

33,9

19,5

7,5%

62,8

42,6

24,3

10,0%

77,3

52,2

29,6

LCOE - Små anlæg

LCOE - Mellemstore anlæg

LCOE - Store markanlæg

øre/kWh

Anm.:

Note: LCOE = Levelized Cost of Energy (gennemsnitlig omkostning per kWh over levetiden).

Data for solceller fra Energistyrelsens teknologikatalog er anvendt til beregningen af LCOE.

Eksemplerne er på baggrund af en investeringsbeslutning i 2020. Levetid = 35 år. Der er tale

om gennemsnitlige betragtninger, hvorfor økonomien i enkelte solcelleanlæg kan se markant

anderledes ud.

Kilde: Energistyrelsen

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om mulighederne for og økonomien i at etablere solceller på store tage f.eks. på sportshaller, skoler og industribygninger, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Indtægten fra forskellige typer solcelleanlæg

Grundet reglerne om øjebliksafregning, egetforbrug og elafgiftssystemet vil indtæg-

ten for et solcelleprojekt variere alt efter, hvilken type forbruger der er tale om.

I elforsyningsloven gælder et krav om, at kommunal elforsyningsvirksomhed skal

udskilles i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Dermed har kommuner-

ne som udgangspunkt ikke mulighed for at producere elektricitet til egetforbrug og

blive fritaget for betaling af elafgift mv. Der findes dog dispensationsmuligheder, der

giver kommunerne lov til at egetforbruge fra specifikke solcelleanlæg, fx hvis de er

opsat i forbindelse med nybyggeri eller større renoveringer.

Markanlæg har ikke et egetforbrug, idet hele den producerede mængde strøm leve-

res til det kollektive elnet.

Tabel 2

Eksempel på besparelse ved egetforbrug i 2020 (øre/kWh)

Erhverv

med elvar-

9,7

4,8

-15

65,5

Kommune

med dispen-

sation

9,7

4,8

89,2

-15

133,7

Enhed

Elpris (selve

strømmen)

Distributi-

onstarif

Transmissi-

ons-, net- og

systemtarif

PSO tarif

Elafgift

Private (m.

moms)

31,3

12,1

111,5

185,9

Liberale

erhverv

9,7

4,8

0,4

-15

44,9

Proces

erhverv

9,7

4,8

0,4

-15

44,9

Kommune

Mark-

anlæg

øre/kWh

Rådigheds-

tarif

I alt

Anm.: Note: Elprisen er et eksempel, men vil i realiteten variere fra time til time og fra år til år. Distributi-

onstariffen (lokal nettarif) er her antaget, men varierer fra netselskab til netselskab og vil desu-den være

afhængig af spændingsniveauet på det konkrete tilslutningspunkt. 1) Den generelle elafgift er på 89,2

øre/kWh, elvarmeafgiften er på 21 øre/kWh og proces-elafgiften er på 0,4 øre/kWh. I Energiaftalen 2018

aftaltes, at elafgiften lempes for liberale erhverv fra 2022 og frem, så denne er på EU's mindstesats på

0,4 øre/kWh. Der er regnet med denne afgiftssats, da denne forventes at være elafgiftssatsen for

størstedelen af levetiden for liberale erhverv.2) Rådighedstariffen (her antaget) betales som x øre/kWh for

solcelleanlæg over 50 kW. For solcelleanlæg under 50 kW betales en årlig engangsbetaling på 81,25 kr

(inkl. moms) - denne er ikke indregnet i eksemplet. Rådighedstariffen varierer fra netselskab til netselskab

og vil desuden være afhængig af spændingsniveauet på det konkrete tilslutningspunkt. Bortset fra private

anlæg, er det antaget, at anlægsstørrelsen er over 50 kW

Kilde: Energistyrelsen

Besparelsen ved egetforbrug gør sig kun gældende for den andel af den produce-

rede strøm, som egenproducenten kan forbruge øjeblikkeligt. Den resterende del

sælges til det kollektive elnet.

Som det fremgår af eksemplerne i tabel 3 nedenfor, er den forventede indtægt for-

skellig fra projekt til projekt. Der er ligeledes stor forskel på, hvor stor en del af ind-

tægten, der kommer fra staten i form af en indirekte støtte gennem fritagelse for

elafgift (og moms). Den indirekte støtte er en indtægt for projektejeren, men en

udgift for staten. Udbygningen med private solceller og kommunale solceller med

dispensation får en uforholdsmæssig stor indirekte støtte (hhv. ca. 25 øre/kWh og

ca. 62 øre/kWh i sparet elafgift og moms jf. tabel 3), hvis man fx sammenligner

Side 2/5

med det gennemsnitlige vindende pristillæg fra det teknologineutrale udbud i 2019,

som var på 1,54 øre/kWh.

Det er således ikke en samfundsøkonomisk efficient solcelleudbygning, hvis relativt

dyrere (og dermed ineffektive anlæg per investeret krone) bliver rentable via en høj

indirekte støtte. Visse taganlæg kan dog give god samfundsøkonomisk mening,

såfremt de er rentable uden en høj indirekte støtte. Det kan fx være mellemstore

solcelleanlæg placeret på taget af store industribygninger, lagerhaller eller lignen-

de, hvor anlægsejeren betaler procesafgift på 0,4 øre/kWh.

Tabel 3

Eksempler på indtægt fra forskellige solcelleprojekter

Private (m.

moms)

185,9

20%

80%

57,2

25,3

44%

Liberale

erhverv

44,9

70%

30%

38,9

0,3

Proces

erhverv

44,9

90%

10%

42,9

0,4

Erhverv

med

elvarme

65,5

90%

10%

61,5

18,9

31%

Kommune

med di-

spensation

133,7

70%

30%

101,1

62,4

62%

Markan-

læg

100%

Enhed

Gns. elpris ved

salg til elnettet

Besparelse ved

egetforbrug

Antaget egetfor-

brugsandel på

øjebliksafregning

Salg til elnettet

Gns. indtægt per

kWh

heraf udgør elafgift

(og moms)

heraf udgør elafgift

(og moms)

øre/kWh

Pct.

øre/kWh

Pct.

Kommune

100%

Anm.: Eksempler på indtægt i 2020 per kWh under de angivne forudsætninger i tabel 2. Egetfor-brugsandelen

for de forskellige forbrugstyper er Energistyrelsens standardantagelse

Kilde: Energistyrelsen

Antal bygninger og areal

Af tabel 4 nedenfor fremgår data for antal bygninger, bygningsejer, samlet areal,

gennemsnitligt areal per bygning, samt et groft skøn for potentialet for opsætning af

solceller. Heraf fremgår et groft skønnet potentiale på ca. 47 GW solceller på tag-

flader over 100 m . Der er ikke korrigeret for tagretning (nord, syd, øst, vest), skyg-

ger, taghældning med videre. Det er således forventningen, at det reelt egnede

potentiale vil være lavere end de ca. 47 GW.

Hvis hovedvarmekilden i en bygning er elvarme, bliver forbruget over 4.000 kWh

pålagt elvarmeafgift. Ca. 10% af det samlede antal bygninger i tabel 4 har registre-

ret elvarme, som sin hovedvarmekilde i BBR. Dette udgør dog kun 4% af det sam-

lede areal og dermed det skønnede potentiale for solceller på tagene af disse byg-

ninger.

Side 3/5

Tabel 4

BBR bygningsdata og groft skønnet potentiale for solceller

Potentiale GW

solceller

24,01

0,32

15,83

2,01

0,03

2,87

0,02

0,27

0,45

0,76

46,56

Bygningsejer

10 - Privatpersoner eller

interessentskab

20 - Alment boligselskab

30 - Aktie-, anpart- eller

andet selskab

40 - Forening, legat eller

selvejende institution

41 - Privat andelsboligfor-

ening

50 - Den kommune, hvori

ejendommen er beliggende

60 - Anden primærkommu-

–

Region

–

Staten

–

Andet

I alt

Samlet areal (m )

2 1

Antal bygninger

373.202

5.373

105.354

22.591

655

24.481

197

1.564

4.537

6.225

544.179

Gns. areal (m )

358

335

836

495

218

652

476

944

549

681

476

133.630.294

1.799.917

88.070.376

11.188.189

142.621

15.965.290

93.830

1.476.261

2.490.671

4.238.991

259.096.440

Anm.: BBR data er sorteret, så der kun indgår bygninger over 100 m2, som ikke er små garager,

udhuse, parcelhuse og rækkehuse. 1) Det er groft antaget, at tagarealet er det samme som

bygningens areal ved jorden. I realiteten vil forskellige tagkonstruktioner potentielt have et

større areal. 2)Groft skønnet potentiale under stor usikkerhed. Tallene bør således tolkes

med varsomhed. Skønnet under antagelse af 5,57 m2/kW. Der er ikke korrigeret for

taghældning og tagretning (nord, syd, øst, vest), skygger med videre. Det er således

forventningen, at det reelt egnede potentiale for opsætning af solceller vil være lavere end de

ca. 47 GW.

Kilde: BBR data samt Energistyrelsens beregninger

Bygningsintegrerede solceller

Bygningsintegrerede solceller (BIPV) adskiller sig fra bygningsmonterede solceller,

idet BIPV er integreret i taget eller bygningens facade. Integrationen betyder, at

BIPV-løsningerne erstatter traditionelle byggematerialer som f.eks. tagsten eller

bygningsbeklædning. Dette muliggør, at man i højere grad kan aktivere tag- og

bygningsflader til produktion af elektricitet og dermed tænke i helhedsorienterede

løsninger, der også har en æstetisk værdi.

Energistyrelsens teknologikatalog indeholder ikke data og priser på BIPV. Med et

groft skøn vurderes det i en analyse fra AAU , at BIPV er 2-3 gange dyrere end

almindelige tagmonterede solcelleanlæg, hvor byggematerialer også er inkluderet i

beregningen. Dette skal blot ses som en indikation, idet mange BIPV-løsninger er

projekttilpassede og dermed svære at sammenligne én til én med mere standardi-

serede solcelleanlæg, der er monteret på vidt forskellige tagmaterialer. Prisen, der

er væsentligt højere for BIPV end tagmonterede solcelleanlæg, er en økonomisk

ulempe, men der er også økonomiske fordele forbundet med BIPV. De fleste for-

ventes at installere BIPV i en bygning, hvor der indgår et egetforbrug af den produ-

cerede elektricitet, og ejeren derigennem kan opnå afgifts- og tarifbesparelser.

BIPV forventes i høj grad at blive installeret ifbm. med batterier, så egetforbruget og

afgiftsbesparelsen maksimeres for anlægsejeren.

http://vbn.aau.dk/files/266332758/Main_Report_The_role_of_Photovoltaics_towards_100_percent_Ren

ewable_Energy_Systems.pdf

(Side 26)

Side 4/5

BIPV forventes opsat ifbm. nybyggeri eller større renovationer (f.eks. udskiftning af

taget på en bygning), hvor BIPV kan erstatte traditionelle byggematerialer. Med

besparelsen af byggematerialer og produktion af elektricitet kan BIPV-løsningen

tjene sig selv hjem og afhængigt af elforbrugsprofil endda generere en merværdi

for ejeren. BIPV kan desuden indgå som led i overholdelsen af bygningsreglemen-

ter og energirammekrav (BR2020). Derudover kan der forekomme en CSR-værdi,

der kan skabes af det æstetiske eller det bæredygtige element i BIPV.

Hvis der ikke indgår et egetforbrug ifbm. BIPV, vil der være en markant længere

tilbagebetalingstid, men denne afhænger i høj grad af værdisætningen af de øvrige

parametre som f.eks. salg af elektricitet til det kollektive elnet, traditionelle bygge-

materialer, CSR-værdi, og lignende.

Side 5/5