Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2192257_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. maj 2020
J nr.
2018-1441
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. april 2020 stillet mig følgen-
de spørgsmål 333 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 333
I den danske debat om klimabelastningen ved olieproduktion henvises ofte til Stan-
ford-2018-studiet, jf. KEF alm. del
–
spm. 49. Heraf fremgår, at den danske olie- og
gasproduktion er blandt de mindst klimabelastende i verden. Stanford-studiet base-
rer sig dog på data, der efterhånden er nogle år gamle. Af KEF alm del
–
svar på
spm. 204 fremgår, at flaringen fra den danske olie- og gasproduktion har været
stort set uændret de senere år, samtidig med at produktionen er faldet markant, og
at dette har bidraget til, at der i dag flares væsentligt mere pr. produceret enhed i
Danmark end i Norge. Vil ministeren redegøre for, om det forhold, at flaringen er
stort set uændret, samtidig med at den danske produktionen er faldet, giver anled-
ning til en revurdering af, at den danske produktion af olie og gas er blandt de
mindst klimabelastende i verden?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Den videnskabelige og peer reviewed artikel af Masnadi et al. (2018)
angiver
karbonintensiteten (CI, g CO
2
eq/MJ råolie produceret og leveret til raffinaderi) rela-
teret til produktion af olie og er baseret på data fra 2015, herunder Energistyrelsens
danske data for året 2015. Den omfatter et estimat af karbonintensitet på 8966
producerende oliefelter (15 i Danmark) fordelt på 90 lande, men forholder sig ikke
til karbonintensiteten forbundet med produktionen af naturgas.
1
Den danske produktion af olie er faldet fra 2015 til 2018. I samme periode har ni-
veauet for flaring og den relaterede CO
2
eq udledning været stort set uændret. Når
produktionen falder, vil andelen af karbonintensitet (CO
2
eq udledning) relateret til
flaring stige, selvom den faktiske mængde af flaringen ikke stiger.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
1
Masnadi et al. (2018) Global carbon intensity of crude oil production, Science vol. 361
(6405), 851-853.
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2803
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm., om det forhold, at flaringen er stort set uændret samtidig med, at den danske produktionen er faldet giver anledning til en revurdering af, at den danske produktion af olie og gas er blandt de mindst klimabelastende i verden, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2192257_0002.png
Energistyrelsen har ikke mulighed for at estimere udviklingen i karbonintensiteten i
de øvrige lande. Det kan på dette grundlag således ikke konkluderes, at udviklin-
gen i Danmark relateret til produktion og flaring giver anledning til en revurdering af,
om den danske produktion af olie og gas stadig er blandt de mindst klimabelasten-
de i verden.
Der er dog nogle grundlæggende forhold, som taler for at dansk produktion af olie
stadigvæk har en relativ lav karbonintensitet, herunder geologiske forhold, oliety-
pen i Nordsøen og regelsæt vedrørende afbrænding af gas (flaring).
Desuden modelleres karbonintensiteten i artiklen af en given olieproduktion fra op
til 50 bestemmende parametre. Disse parametre opsummeres i artiklen i følgende
kategorier:
produktionsmetoder, reservoir egenskaber, olietype, proceshåndtering
og type af sluttransport.
Karbonintensitet relateret til flaring indgår som en del af
kategorien proceshåndtering og sker i Danmark af sikkerhedshensyn for at undgå
for højt tryk i anlægget, der kan føre til brud og ukontrolleret gasudslip”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2