Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2195592_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. maj 2020
J nr.
2020 - 1313
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. april 2020 stillet mig følgen-
de spørgsmål 331 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ruben Kidde (RV).
Spørgsmål 331
Vil ministeren redegøre for de klimamæssige konsekvenser, såfremt landbrugsjord
med vedvarende energianlæg, herunder solceller bliver beskattet som produktions-
jord og ikke som industrijord efter ejendomsvurderingsloven § 28, stk. 2?
Svar
Den forventede klimaeffekt af at ændre beskatningen af landbrugsjorder med ved-
varende energianlæg afhænger af, hvor stort et areal, der forventes omlagt som
følge af lovændringen, samt hvilke jorder der er tale om, og hvordan de anvendes i
dag.
Hvad angår arealændringen fremgår det af skatteministerens besvarelse af SAU
alm. del spm. 357 af 22. april 2020, at det ikke umiddelbart er muligt for Skattemini-
steriet at give et robust estimat af adfærdseffekten, der kan være afledt af, at det
bliver mere attraktivt at anvende landbrugsjord til VE-formål. Der pågår pt. et arbej-
de med at udvikle og implementere nye modeller for vurderinger af produktionsjord
og erhvervsejendomme. Dog oplyser Skatteministeriet, at der kan være en ad-
færdseffekt i form, af, at det vil blive mere attraktivt at anvende jord til VE-formål.
Det bemærkes i øvrigt, at Skatteministeriet rejser en række forbehold over for det
omtalte forslag af mere generel karakter, jf. samme besvarelse.
Hvad angår klimaeffekten ved udtagning af landbrugsjorder varierer denne betyde-
ligt, og afhænger bl.a. af hvad jorden anvendes til i dag, jordens kulstofindhold og
jordens dræningstilstand. Den største klimaeffekt opnås ved at udtage kulstofrige
lavbundsjorder i omdrift, da disse i dag udleder de største mængder klimagasser.
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at der ved udtagning af sådanne jorder, hvor
vandstanden hæves, erfaringsmæssigt kan opnås en gennemsnitlig drivhusgasre-
duktion på ca. 15 ton CO
2
per hektar om året. Det er dog ikke umiddelbart muligt at
forudsige, hvilke jorder der vil blive udtaget med en ordning som den, der spørges
til, og det er derfor vanskeligt at bestemme den forventede drivhusgasreduktion.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
P: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om de klimamæssige konsekvenser, såfremt landbrugsjord med vedvarende energianlæg bliver beskattet som produktionsjord og ikke som industrijord, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2195592_0002.png
Foruden drivhusgasreduktionen fra selve jorderne kan det oplyses, at et solcellean-
læg i gennemsnit kan bidrage med 0,59 MW per hektar. Det bemærkes dog, at der
ifølge Energistyrelsens Basisfremskrivning 2019 vil være 100 pct. vedvarende
energi i elforbruget i 2028 og knap 110 pct. i 2030. Den øgede elproduktion fra
solcelleanlæg på landbrugsjorder vil derfor ikke have en direkte effekt på det dan-
ske CO
2
-regnskab. Initiativet vil ikke desto mindre kunne bidrage til mere grøn
strøm, hvilket der vil være behov for i takt med, at en øget elektrificering af det dan-
ske samfund forøger elforbruget.
På baggrund af disse betragtninger er det vurderingen, at der formentlig vil være en
positiv klimaeffekt af at beskatte landbrugsjorder med vedvarende energianlæg
som produktionsjord, men at det er vanskeligt at kvantificere denne effekt mere
præcist.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2