Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2192606_0001.png
BOLIGMINISTEREN
18. maj 2020
2020-4222
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 16. april 2020 stillet mig følgende spørgsmål (KEF
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 328:
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der ved individuel VE-
produktion modregnes i energiforbruget, mens VE-produktion ved fjernvarme-
selskabet tæller som et forbrug i den totale primærenergifaktor?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Det er i store dele af Europa fordelagtigt, at bygninger bliver forsynet med
individuel VE-produktion, da bygninger oftere opvarmes med fossil energi, fx
olie eller naturgas. Få lande er så langt fremme med den kollektive VE-
produktion som Danmark.
Bygningsdirektivet stiller krav om, at VE, som er produceret på bygningens
matrikel, skal kunne modregnes i bygningens samlede energibehov. Det giver
incitament til, at den enkelte bygningsejer installerer individuelle VE-løsninger
på bygningen, fx solceller. Det er således en EU-forpligtelse at sikre, at indivi-
duel VE-produktion kan modregnes i energibehovet.
VE-produktion på matriklen kan godt bidrage til at forbedre den energimæssi-
ge ydeevne af bygninger op til en vis grænse. En for høj produktion af VE på
egen matrikel kan dog medføre, at meget af energien sendes ud i elnettet, hvil-
ket ikke gør bygningen mere energieffektiv. I bygningsreglementet er der derfor
en maksimal grænse for, hvor meget VE-elproduktion fra en bygnings egen
matrikel, der kan indregnes i bygningens samlede energibehov.
Samlet set vurderer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at der er fundet en hen-
sigtsmæssig balance inden for direktivets rammer, og at bygningsreglementet
fremmer de rette løsninger til at sikre energieffektive bygninger.
Hvad angår spørgsmålet om VE i den totale primærenergifaktor, henvises til
besvarelsen
af spørgsmål 326 (KEF alm. del).”
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm., om det er hensigtsmæssigt, at der ved individuel VE-produktion modregnes i energiforbruget, til boligministeren
2192606_0002.png
Side 2/2
Jeg kan henholde mig til styrelsens svar.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek