KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om, at der i bygningsreglementets energiramme diskrimineres mellem den kollektive og individuelle varmeforsyning, til boligministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

BOLIGMINISTEREN

18. maj 2020

2020-4222

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. april 2020 stillet mig

følgende spørgsmål (KEF alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).

Spørgsmål nr. 326:

Hvad mener ministeren om, at der i bygningsreglementets energiramme dis-

krimineres mellem den kollektive og individuelle varmeforsyning? Vil ministe-

ren i den forbindelse kommentere, om det er hensigtsmæssigt, at primærener-

gifaktoren for fjernvarme produceret på grøn energi regnes ud på lige fod med

fossil energi?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser

følgende:

”Bygningsreglementets energikrav er en implementering af dele af Danmarks

EU-forpligtelser i henhold til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne,

normalt omtalt bygningsdirektivet.

Bygningsdirektivet fastlægger rammerne for bygningers energiforbrug og for-

pligter Danmark til at basere kravene til bygningers energimæssige ydeevne på

primærenergiforbruget, dvs. en bygnings forbrug af energi inklusiv forsynin-

gens tab og omdannelse af energi.

Bygningers energiforbrug reguleres i bygningsreglementet gennem den såkald-

te energiramme, dvs. en ramme for, hvor meget primærenergi der må benyttes

i bygningen til bygningsdrift, herunder til opvarmning, køling, pumper, ventila-

tion, varmt brugsvand og belysning.

Effektiviteten af energiforsyningen medregnes i energirammen gennem energi-

faktorerne. En energifaktor er et udtryk for, hvor meget energi der skal bruges

for at levere én enhed energi til forsyning af bygninger. Energifaktoren udtryk-

ker dermed forsyningsformens effektivitet. Energifaktorerne er således forskel-

lige for forskellige forsyningsformer.

Det er formålet med energikravene i bygningsreglementet at sikre gode, energi-

effektive bygninger, uanset hvilken forsyningsform der er tilgængelig i den

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om, at der i bygningsreglementets energiramme diskrimineres mellem den kollektive og individuelle varmeforsyning, til boligministeren

Side 2/3

landsdel, hvor bygningen opføres. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der er et

fornuftigt styrkeforhold mellem de forskellige forsyningsformer, så nye bygnin-

gers energimæssige ydeevne er lige høj, uanset hvor i landet de opføres og med

hvilken energiforsyning.

Fastsættelsen af energifaktorerne i bygningsreglementet er baseret på Energi-

styrelsens energistatistik og tilhørende fremskrivninger af energisystemet. Da

elforsyningen i stigende grad bliver baseret på vedvarende energi, betyder det,

at elfaktoren falder (1,9). Det skyldes, at der anvendes en større og større andel

af vindmøllestrøm, som indgår i beregningen med en faktor 1,0, imens et kraft-

værks energifaktor uden anvendelse af vedvarende energi er ca. 2,5.

Fjernvarmefaktoren ligger lavere og mere stabilt (0,85). Grunden til, at energi-

faktoren for fjernvarme er under 1,0 skyldes, at der på kraftvarmeværker pro-

duceres el og fjernvarme på samme tid. Derfor fordeles forbruget af primær-

energi på de to anvendelser.

Figur 1: Elfaktor og fjernvarmefaktor over årene 2004-2025 baseret på Energi-

styrelsens Energi- og Klimafremskrivning 2015. Figur fra SBi 2017:04.

Omdannelsen af energiforsyningen i Danmark bør ikke være drevet af byg-

ningsreglementet, som i relation til energirammerne alene har til formål sikre,

at der kan opføres energieffektive bygninger i hele Danmark.

Hvis der er fjernvarme tilgængeligt for bygningen, skal det være økonomisk

rentabelt at opføre bygningen med fjernvarme. Omvendt skal fjernvarmefakto-

ren balanceres i forhold til elfaktoren, så kravene til bygninger bliver nogen-

lunde de samme, uanset om der benyttes fjernvarme eller varmepumper til

opvarmning af bygninger. Balanceringen af faktorerne medvirker til, at der ikke

sker en skævvridning af bygningers energieffektivitet på tværs af forskellige

typer af bygninger, og hvorvidt bygninger er placeret i fjernvarmeområder.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om, at der i bygningsreglementets energiramme diskrimineres mellem den kollektive og individuelle varmeforsyning, til boligministeren

Side 3/3

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at der med den gældende

energiramme er fundet den rette balance, uanset at fossil energi indregnes på

lige fod med grøn energi i fjernvarmefaktoren.

I forbindelse med den seneste ændring af reglerne i 2017 blev det aftalt, at der

skulle gennemføres en evaluering af energirammen i 2020.

BUILD (Institut for Byggeri, By og Miljø) har derfor på foranledning af Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen igangsat en analyse, som forventes afsluttet ultimo

2020. BUILD er blevet bedt om at evaluere, om ændringerne i 2017 har haft

indflydelse på, hvordan der bliver bygget, herunder om der er forskel på opfø-

relsesomkostninger for bygninger med forskellige forsyningsformer.

På baggrund af analysens resultater vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurde-

re, om energirammen i tilstrækkeligt omfang tilvejebringer en fornuftig balance

mellem forsyningsformer

og bygningstyper”

Jeg kan henholde mig til styrelsens svar.

Med

venlig

hilsen

Kaare Dybvad Bek