Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. maj 2020
J nr.
2020 - 1079
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har den 7. april 2020 stillet mig følgende
alm. del spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 320
Vil ministeren tage initiativ til at opsplitte den resterende implementering af aftalen
om ”Justeret økonomisk regulering af vandsektoren” fra november 2018, så mini-
mum punkt 1 (Fleksible indtægtsrammer) og punkt 2 (Dækning af finansieringsom-
kostninger) implementeres hurtigst muligt, og så den nye regulering ikke forsinkes
af øvrige udestående dele af aftalen?
Svar
Som nævnt under lovbehandlingen af
L 50 Forslag til lov om ændring af lov om
vandsektoren mv.
vil Energistyrelsen og Forsyningssekretariatet frem til primo 2021
færdiggøre de analyser og udvikle de modeller, der danner grundlag for udformning
af regler om fleksible indtægtsrammer og dækning af finansieringsomkostninger.
Der arbejdes sideløbende med lovforslaget, som dog først kan færdiggøres, når det
nødvendige analysearbejde er afsluttet. Jeg forventer derfor fortsat i 2021 at kunne
fremsætte et lovforslag, der implementerer hovedparten af den politiske aftale,
herunder regler om fleksible rammer og dækning af finansieringsomkostninger.
Konsekvensen af at fremrykke dele af implementeringen kan være, at de modeller,
den justerede regulering baseres på, ikke bliver korrekte og ikke tænkes ordentligt
sammen med den øvrige regulering, og at reglerne derfor bliver udformet på et
usikkert grundlag. Det medfører blandt andet risiko for, at selskaberne systematisk
vil mangle finansiering fremadrettet, eller at forbrugerne systematisk betaler for
meget for deres drikke- og spildevandsforsyning.
Reguleringen skal tilgodese dels, at selskaberne kan finansiere deres investeringer
fremadrettet, dels sikre en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse. Det er vigtigt, at vi ser
på sektoren med det lange blik, så der skabes forudsigelighed for
vandselskaberne mange år frem.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1