Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2177738_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. april 2020
J nr.
2020-1784
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 25. marts 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 317 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 317
Vil det være muligt at tildele betingede licenser til efterforskning og indvinding af
geotermisk energi til mere end et firma ad gangen i et givent område, hvor der er
planer om udbud af et geotermiprojekt fra f. eks. det lokale fjernvarmeselskab, så-
ledes at licensen kun bliver ubetinget for det firma, der vinder kontrakten, og vil der
være væsentlige meromkostninger med en sådan fremgangsmåde?
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges om, hvorvidt det er muligt at med-
dele tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi til flere geoter-
miselskaber i et givent område.
Det er ikke muligt at meddele tilladelser til flere geotermiselskaber i et givent områ-
de, idet rettighedshaveren efter gældende regler får en eneret til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi i området. Eneretten, som meddeles efter under-
grundsloven, er et grundlæggende element i reglerne om meddelelse af tilladelse til
efterforskning og indvinding af råstoffer omfattet af undergrundsloven og udgør et
centralt incitament for geotermiselskaber til at investere i den fornødne efterforsk-
ning, som ligger til grund for geotermiprojekter.
Geotermianalysen, som er i sin afsluttende fase, vil belyse eventuelle barrierer i
nuværende udbudsmodel, jf. svar på KEF alm. del spørgsmål 316.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1