Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2173002_0001.png
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. april 2020
J nr.
2020 - 1677
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget har i brev af 18. marts 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 315 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 315
Ministeren oplyser i KEF alm. del
svar på spm. 213, at fremtiden for dansk
fjernvarme går gennem elektrificering, hvorfor der skal investeres massivt i
vindmøller, infrastruktur og varmepumper. Vil det også give en signifikant samlet
CO2 reduktion, såfremt man genbrugte varmen fra de danske datacentre ved
eksempelvis direkte processorvandkøling, og vil det dermed give klimamæssig og
økonomisk mening at genbruge restvarmen i de danske datacentre?
Svar
Overskudsvarme udnyttes i dag i fjernvarmenettet til opvarmning af boliger mv.
Ifølge Energistyrelsens Basisfremskrivning 2019 forventes ca. 85 pct. af
fjernvarmeproduktionen i 2030 at være baseret på andre kilder end fossile
brændsler, hvoraf 5 pct. er overskudsvarme. Den resterende fjernvarmeproduktion
vil dermed ske på fossile brændsler, hvor langt det største bidrag kommer fra
affald.
Hvis overskudsvarme erstatter naturgas i fjernvarmeproduktionen, vil det give
anledning til færre CO
2
-udledninger. Fjernvarmeværket kunne dog også i stedet
have valgt at etablere en eldrevet varmepumpe eller en biomassekedel. Derfor er
spørgsmålet, hvorvidt yderligere fremme af overskudsvarme end det, som skønnes
i Basisfremskrivningen, kommer til at erstatte flere fossile brændsler end hvis
overskudsvarme ikke fremmes. Og det viser Basisfremskrivningen, at det ikke vil
gøre.
Øget udnyttelse af overskudsvarme vil dog understøtte en effektiv
ressourceanvendelse og vil endvidere kunne medvirke til at begrænse det høje
danske forbrug af biomasse, som sætter bæredygtigheden under pres.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1