Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. april 2020
J nr.
2020 - 1677
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget har i brev af 18. marts 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 313 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 313
Ministeren bekræfter i KEF alm. del
–
svar på spm. 213, at vandkøling i forhold til
luftkøling er mere energieffektivt, når det kommer til datacentre, men svarer
samtidig, at der ikke findes et konkret tal for den forventede besparelse på
landsplan, hvis alle benyttede teknologien. Agter ministeren at få dette undersøgt?
Og er ministeren enig i teknologivirksomheden Aseteks estimat om, at cirkulært
genbrug ved anvendelse af direkte processorvandkøling i danske datacentre ved
tilslutning til fjernvarmenettene ville kunne sikre opvarmning af ca. 355.000
husstande svarende til Aarhus, Aalborg og Odense året rundt?
Svar
Som jeg også forklarer i mine svar på KEF alm. del spm. 311 og 312 er det min
vurdering, at vi generelt bedst regulerer på dette område igennem en fælles indsats
på EU-niveau. Reguleringen af krav til produkters energieffektivitet (Ecodesign) har
vist sig at være den mest effektive fælleseuropæiske regulering til at opnå
energibesparelser, og det har frem mod 2020 bidraget med over halvdelen af EU’s
energisparemål.
En stor udbygning med datacentre i Danmark kan betyde, at der bliver genereret
store mængder overskudsvarme i fremtiden. Om denne varme kan udnyttes i
fjernvarmenettet, afhænger dog af lokale tekniske og økonomiske forhold
–
og
særligt af, hvor datacentrene bliver placeret.
I 2018 fik Energistyrelsen udarbejdet en analyse, der viser, at med en meget
betydelig udbygning kan datacentre i 2030 potentielt levere varme til omkring
110.000 husstande, når der tages højde for lokale tekniske og økonomiske forhold
mv.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen