KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvor stort det samlede årlige biomasse- og biogasforbrug (fra dansk produceret biomasse og biogas) er i Danmark, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

24. marts 2020

J nr.

2020-1406

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. marts 2020 stillet mig følgen-

de spørgsmål 306 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål 306

Vil ministeren oplyse, hvor stort det samlede årlige biomasse- og biogasforbrug (fra

dansk produceret biomasse og biogas) er i Danmark, og herunder om, hvilke driv-

husgasudledninger de giver anledning til? Vil ministeren efter samme opgørelses-

metode oplyse Energistyrelsens forventning til omfanget af biomasse- og biogas-

ressourcen til energi frem mod henholdsvis 2030, 2040 og 2050?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har fremsendt nedenstående

svar, som jeg kan henholde mig til:

”Danmarks

forbrug af biomasse og biogas

Det samlede årlige forbrug fra dansk produceret biomasse og biogas var 106 PJ i

2018. Herudover blev der anvendt 65 PJ importeret biomasse, især i form af træpil-

ler. Det samlede forbrug i 2018 var dermed 157 PJ fast biomasse og 13,4 PJ bio-

gas jf. tabel 1 og 2.

Dansk produktion af biomasse og biogas til energi (PJ)

Biomasse

- Halm

- Skovflis

- Brænde

- Træpiller

- Træaffald

- Affald, bionedbrydeligt

- Anden bioenergi (bioolie)

Biogas

I alt

Tabel 1. Energiindhold i dansk produceret biomasse og biogas.

Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2018.

2018

92,7

17,6

22,4

22,2

2,7

9,1

18,5

0,2

13,4

106,1

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvor stort det samlede årlige biomasse- og biogasforbrug (fra dansk produceret biomasse og biogas) er i Danmark, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Importeret biomasse til energi (PJ)

Brænde

Skovflis

Træpiller

Affald, bionedbrydeligt

I alt

Tabel 2. Energiindhold i importeret biomasse.

Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2018.

Hvilke drivhusgasudledninger giver forbruget af biomasse anledning til?

2,6

6,3

52,9

2,7

64,5

Anvendelsen af biomasse og biogas til energi giver anledning til tre typer af driv-

husgasudledninger:

1. Udledninger fra afbrændingen, altså direkte udledning fra skorstenen.

2. Udledninger i produktionskæden fx som følge af brug af energi til høst,

transport, tørring og forarbejdning.

3. Udledninger fra arealsektoren

(den såkaldte ”LULUCF-sektor”)

i oprindel-

seslandet, fx som følge af ændringer i skovkulstoflageret, fordi der er hø-

stet biomasse til energi. Eller udledninger fra landbrugssektoren i oprindel-

seslandet for landbrugsbiomasse.

Hvis både udledningerne fra skorstenen i anvendelseslandet (punkt 1) og udled-

ningen fra arealsektoren i oprindelseslandet (punkt 3) medregnes, ville der være

tale om dobbelttælling, da det samme kulstof indgår begge steder.

I henhold til FN og EU's regneregler regnes biomasse og biogas derfor for at have

en CO

-udledning på 0, når det afbrændes i energisektoren (punkt 1). Drivhusgas-

udledningen fra afbrændingen indgår dog som et såkaldt ”memo item” i Danmarks

årlige drivhusgasopgørelse . Ifølge denne var CO

udledningen fra afbrænding af

biomasse i el- og varmeanlæg 15,576 mio. tons i 2017.

For værker omfattet af Dansk Energi og Dansk Fjernvarmes Brancheaftale om

sikring af bæredygtig træbiomasse foreligger der opgørelser af udledningen i pro-

duktionskæden (punkt 2). Udledningen opgøres som en drivhusgasbesparelse

sammenlignet med en fossil reference. Rapporterne fra omfattede værker i 2017

viste, at værkernes rapporterede CO

-reduktion lå på mellem 75% og 95%. Udled-

ningerne fra produktionskæden udgør således 5

–

25 % af udledningen fra fossil

energi for disse værker. For træbiomasse, der ikke er omfattet af brancheaftalen,

foreligger der ikke oplysninger om udledninger i produktionskæden.

Ifølge den senest indrapporterede danske drivhusgasopgørelse var den gennem-

snitlige danske udledning fra arealsektoren (den såkaldte LULUCF-sektor) 2,3 mio.

tons CO

e i perioden 2013-2017. I 2017 var udledningen på knap 3 mio. tons

DENMARK’S NATIONAL INVENTORY REPORT 2019

Emission Inventories 1990-2017

–

Submitted

under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol

Side

2/4

e. Generelt er der i Danmark nettoudledninger af CO

e fra jorde og skove sam-

let set. Dette skyldes hovedsageligt en stor udledning fra drænede lavbundsjorde.

Samtidig har der ifølge

DCE’s emissionsopgørelser over en længere årrække sam-

let set været tale om et nettooptag af CO

i de danske skoves kulstofpuljer. De

udledninger, der er forbundet med høst af biomasse til energi, opgøres ikke sær-

skilt.

For biogas afhænger udledningerne i produktionskæden af energiforbruget til

transport, forbehandling og af energiforbruget i produktionen (punkt 2). Klimaregn-

skabet afhænger desuden af hvilke biomasser, der anvendes. Hvis der anvendes

husdyrgødning, som ellers ville have givet anledning til metanudledning fra gyllela-

geret, medfører biogasproduktion en reduceret udledning fra landbrugssektoren

(punkt 3). Hvis der anvendes energiafgrøder, eller hvis der sker metantab fra bio-

gasanlægget, bliver klimaregnskabet mindre gunstigt.

Energistyrelsens forventning til omfanget af biomasse- og biogasressourcer til

energi frem mod henholdsvis 2030, 2040 og 2050.

Energistyrelsens forventning til forbruget af biomasse til energi fremgår af Energi-

styrelsens Basisfremskrivning 2019, som angiver det forventede forbrug i fravær af

nye politisk tiltag. Det forventede forbrug frem til 2030 er vist i figur 1.

Figur 1: Fremskrivning af bioenergiforbruget frem til 2030. Kilde: Basisfremskrivning

2019.

Forbruget af træpiller steg frem til 2018, mens forbruget af flis forventes at stige

frem til 2023. Derefter forventes forbruget af træpiller at falde, mens forbruget af flis

stagnerer. Forbruget af træaffald, halm og bionedbrydeligt affald forbliver nogen-

lunde konstant med en svag faldende tendens.

Side

3/4

Produktionen af biogas forventes at stige markant frem mod 2022 pga. den aktuelle

store udbygning af kapaciteten. Herefter forventes produktionen at stabiliseres på

28 PJ i fravær af nye politiske tiltag. Det tekniske potentiale ligger højere. Syddansk

Universitet har vurderet, at biogaspotentialet er 55 PJ i 2030, hvis dobbelt så meget

gylle og dybstrøelse bioafgasses sammen med mere grønt landbrugsaffald, mere

biologisk husholdningsaffald og al den halm, der ikke bjerges i dag.

Det kan endelig bemærkes, at der kan opstå et øget træk på biomasse eksempel-

vis som led i fremstilling af VE-brændstof eller til materialeproduktion.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

4/4