Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31. marts 2020
J nr.
2020 - 1367
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget har i brev af 3. marts 2020 stillet mig følgen-
de spørgsmål 295 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål 295
I KEF alm. del
– svar på spm. 213 skriver ministeren følgende: ”Energieffektivise-
ringer, der leder til et reduceret elforbrug, vil dermed ikke påvirke den danske CO2-
udledning væsentligt.” Betyder det, at regeringen ikke har tænkt sig at spare på
energien og leve op til sine forpligtigelser i det europæiske energieffektiviseringsdi-
rektivs artikel 7? I så fald, hvordan kan Danmark være en grøn stormagt og gå
foran i EU på den grønne dagsorden, hvis vi ikke lever op til vores europæiske og
internationale forpligtigelser?
Svar
Som angivet i mit svar på KEF alm del. 294, så viser Energistyrelsens Basisfrem-
skrivning fra 2019, at mere end 100 pct. af det danske elforbrug i 2030 vil være
dækket af vedvarende energi, hvorfor reduktioner i elforbruget ikke i sig selv vil
medføre reduktioner i drivhusgasudledningen fra 2030 og frem. Som ligeledes
nævnt i det pågældende svar, så kan der dog være mange andre gode grunde til at
spare på energien. Derudover er det vigtigt at understrege, at energiforbruget ud
over elforbrug også omfatter blandt andet brugen af fossil energi, hvor energibe-
sparelser fortsat reducerer drivhusgasudledningen. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat
fører en aktiv energieffektiviseringsindsats.
Vi tager også vores EU-forpligtelser meget alvorligt, og vi vil leve op til de energief-
fektiviseringskrav der sættes til os i
artikel 7 i EU’s energieffektivitetsdirektiv.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1