KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om regeringens holdning til energieffektiviseringer, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20

KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 89

Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

11. december 2019

J nr.

2019

–

4484

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 14. november 2019 stillet mig

følgende spørgsmål 89 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).

Spørgsmål 89

Hvor vurderer ministeren, at det samfundsøkonomiske optimale krydspunkt ligger

mellem effektiv brug af energien og udbygningen af vedvarende energi? Spørgs-

målet skal ses i forlængelse af KEF alm. del

–

svar på spm. 11.

Svar

Der er en række studier , som viser, at der fortsat er et betydeligt potentiale for

energieffektiviseringer, og at de tekniske meromkostninger ved at opnå disse i

mange tilfælde er lave. For energieffektiviseringstiltag i eksisterende bygninger er

det afgørende, at tiltagene gennemføres i forbindelse med den løbende renovering.

Som det fremgår af mit svar på KEF alm. del

–

spm. 11, er det imidlertid afgørende,

at alle omkostninger tælles med i forbindelse med vurderingen af de samfundsøko-

nomiske omkostninger ved energieffektiviseringer og ved udbygning med vedva-

rende energi. Der skal således også tages højde for de samfundsøkonomiske om-

kostninger ved de virkemidler, som skal bruges til at få borgerne og virksomheder-

ne til at gennemføre energieffektiviseringer og til at investere i udbygning med ved-

varende energi.

Så længe de konkrete virkemidler for energieffektivisering ikke er fastlagt, er det

således ikke muligt at foretage en detaljeret beregning af de samfundsøkonomiske

omkostninger ved energieffektiviseringer, og dermed er det ikke muligt at fastlægge

den samfundsøkonomiske balance mellem energieffektivisering og udbygning med

vedvarende energi.

Herunder eksempelvis:

Varmebesparelser i eksisterende bygninger, Potentiale og økonomi,

SBI for Energistyrelsen,

2017:16

Gevinster ved øget brug af data og digitalisering i bygninger,

Viegaand & Maagøe for Ener-

gistyrelsen, 2018

Kortlægning af energisparepotentialerne i erhvervslivet,

COWI for Energistyrelsen, 2015

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om regeringens holdning til energieffektiviseringer, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Energieffektivisering vil fortsat være et vigtigt element i den grønne omstilling i

Danmark og ikke mindst globalt. Der er stadig, bl.a. som følge af den teknologiske

udvikling, mange energieffektiviseringer, som er rentable både for brugerne og for

samfundet. Udfordringen er i høj grad at udvikle de omkostningseffektive virkemid-

ler, som er nødvendige for at få nye energieffektiviseringstiltag realiseret.

Som det fremgår af mit svar på KEF alm. del

–

spm. 16 skal reduktionen af energi-

forbruget via energieffektiviseringer ikke alene vurderes ud fra den direkte effekt på

-udledningen, men også ud fra andre forhold i energisystemet i forbindelse

med den grønne omstilling. Fx har energieffektivisering positive effekter i forhold til

ressourceforbruget, herunder forbruget af biomasse og behovet for udbygning med

vind og transmissionsledninger. Der kan også være andre positive effekter, eksem-

pelvis ift. komfort og indeklima. En række af disse forhold vil normalt ikke indgå i en

samfundsøkonomisk vurdering.

Balancen mellem energieffektivisering og udbygning af vedvarende energi skal

således ses både ud fra de direkte omkostninger forbundet med energieffektivise-

ring og vedvarende energi og fra virkemiddelomkostninger og afledte gevinster.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2