KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Solcelleforenings foretræde den 27/2-20 om solcellers bidrag til den grønne omstilling, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

25. marts 2020

J nr.

2020 - 1333

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. februar stillet mig følgende

spørgsmål 275 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 275

Vil ministeren kommentere den præsentation, som Dansk Solcelleforening anvend-

te ved sit foretræde for udvalget den 27. februar 2020, jf. KEF alm. del

–

bilag 221,

og herunder oplyse begrundelsen for den nævnte rådighedsbetaling samt provenu-

tabet, hvis rådighedsbetalingen fjernes?

Svar

Der rejses særligt tre emner i præsentationen, som jeg vil forholde mig til nedenfor.

1) Rådighedsbetalingen

Rådighedsbetalingen og rådighedstariffen er en betaling for at have elnettet til rå-

dighed, som distributionstariffen (lokal nettarif) og netabonnementet ikke dækker.

Elforbrugerne betaler for kapaciteten i elnettet (etablering, drift og vedligeholdelse)

gennem et fast netabonnement og en forbrugsafhængig lokal nettarif. Egenprodu-

center pålægges rådighedsbetalingen, fordi betalingen af nettarif ikke vil være nok

til at dække den enkelte egenforbrugers reelle behov for at have kapacitet til rådig-

hed i det kollektive elforsyningsnet. Produktionen fra et solcelleanlæg på taget af

en privat husstand eller en virksomhed varierer fra dag til dag og producerer kun

strøm, når solen skinner. Derfor har husstanden eller virksomheden til enhver tid

behov for at have tilstrækkelig kapacitet til rådighed i elnettet til at kunne dække sit

fulde elforbrug gennem elnettet, når solen ikke skinner.

En solcelleejer forbruger typisk mindre el fra nettet og betaler derfor samlet set

mindre i nettarif. Men samtidig har solcelleejeren behov for at have den samme

kapacitet i elnettet som andre elforbrugere. Rådighedsbetalingen er derfor med til

at sikre, at solcelleejerne også betaler for de omkostninger, de giver anledning til i

elnettet.

Ejere af solcelleanlæg på 50 kW eller derunder betaler en årlig rådighedsbetaling

på 65 kr. (ekskl. moms). Ejere af solcelleanlæg over 50 kW betaler en rådighedsta-

rif per kWh for egetforbruget. Rådighedstariffen varierer, ligesom nettariffen, fra

netselskab til netsselskab.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Solcelleforenings foretræde den 27/2-20 om solcellers bidrag til den grønne omstilling, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Ved en ophævelse af rådighedsbetalingen og rådighedstariffen vil der ikke være et

provenutab for statskassen. En ophævelse vil dog betyde, at de øvrige forbrugere

skal dække den omkostning, der fortsat vil være til drift og vedligehold af fuld kapa-

citet i elnettet ud til de elkunder, som dækker en del af deres forbrug gennem

egenproduktion. Omkostningen ville blive dækket af en forøgelse af den lokale

nettarif, som alle elkunder betaler.

Dermed vil en ophævelse af rådighedsbetalingen være en ulempe for almindelige

elforbrugere uden fx et solcelleanlæg, men en fordel for egenproducenterne.

Den nuværende tarifmodel, hvor rådighedsbetalingen og rådighedstariffen indgår,

er metodeanmeldt til og godkendt af det uafhængige Forsyningstilsynet. Det frem-

går af elforsyningsloven, at fastsættelse af tariffer skal ske efter rimelige, objektive

og ikke-diskriminerende kriterier ift. de omkostninger, som elkunderne giver anled-

ning til. Det er op til netselskaberne at fastsætte tarifferne, og det er op til Forsy-

ningstilsynet at vurdere, om tarifferne er rimelige.

2) Mikset mellem solceller og vindmøller

I præsentationen sætter Dansk Solcelleforening tal på det optimale miks mellem

vindmøller og solceller i Danmark. Energistyrelsen har oplyst mig om, at der ikke

findes et præcist optimalt miks mellem solceller, landvindmøller og øvrige vedva-

rende energikilder.

Energistyrelsen oplyser dog, at der af forsyningssikkerhedshensyn generelt kan

være en interesse i at have flere forskellige produktionskapaciteter, der kan supple-

re hinanden, så der også vil være strøm på en overskyet og vindstille dag. Da sol-

celler og landvindmøller sjældent producerer ved maksimal kapacitet på samme tid,

kan der være store fordele ved at integrere begge dele, så elinfrastrukturen udnyt-

tes optimalt. Det optimale miks mellem solceller og landvindmøller vil afhænge af

netudbygningen og forbruget i det specifikke område.

3) Solceller i det danske energimiks i 2030

Dansk Solcelleforening forventer i præsentationen 11.800 MW solceller i Danmark i

2030. Jeg har bedt Energistyrelsen redegøre for deres forventninger til solcelleka-

paciteten i 2030. Energistyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”I

Basisfremskrivning 2019 forventes det under væsentlig usikkerhed, at der vil

være nettilsluttet ca. 5.300 MW solcellekapacitet i 2030. Det forventes at fordele sig

mellem ca. 700 MW i private husholdninger, ca. 300 MW i erhverv og industri, samt

ca. 4.300 MW som store markanlæg. Der forventes således ca. 1.000 MW tagan-

læg og ca. 4.300 MW markanlæg. Der er dog stor usikkerhed om både udbygnin-

gen i alt og fordelingen på installationstyper.

Side

2/3

I begyndelsen af 2020 var der nettilsluttet ca. 1.100 MW solceller i Danmark. I Ba-

sisfremskrivning 2019 forventes der således ca. en femdobling af solcellekapacite-

ten i 2030 ift. i dag. Dansk Solcelleforenings bud på en solcellekapacitet på ca.

11.800 MW i 2030 ligger således markant over forventningen fra Basisfremskriv-

ning 2019.

Energistyrelsen følger løbende udviklingen i markedet og tager højde for ændringer

i markedsudviklingen i de kommende fremskrivninger. Energistyrelsen forventer

dog, at der med den kommende basisfremskrivning vil ske en mindre opskrivning af

solcellekapaciteten.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3