Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. marts 2020
J nr.
2020-1196
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget har i brev af 21. februar 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 264 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 264
Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget i forbin-
delse med foretræde den 20. februar 2020 fra Siemens A/S vedrørende en selvfi-
nansierende samarbejdsmodel som katalysator for CO2-reduktioner i offentligt
ejede bygninger, jf. KEF alm. del - bilag 206 og 214.
Svar
I oplægget fra Siemens A/S blev det bl.a. fremført, at der er potentiale for 20-30
pct. CO
2
-reduktioner i den offentlige bygningsmasse gennem energieffektiviserin-
ger, og at ESCO-metoden er et relevant værktøj til at høste disse potentialer.
Selvom der er usikkerhed om det faktiske potentiale, er jeg enig i, at der er et po-
tentiale for energieffektivisering af offentlige bygninger. Regeringen er derfor ved at
se nærmere på, hvordan energieffektivisering af den offentlige bygningsmasse kan
styrkes.
Energieffektiviseringer kan fremmes gennem forskellige virkemidler, herunder øget
brug af ESCO. Jeg ser derfor positivt på, at Siemens A/S bidrager til at høste po-
tentialet for energieffektiviseringer ved at udbyde ESCO-løsninger.
Vi har fra offentlig side gjort forskellige ting for at supplere de private initiativer på
området. Helt konkret har Energistyrelsen løbende arbejdet på at øge vidensni-
veauet om ESCO og udbrede kendskabet til metoden. Fx igangsatte Energistyrel-
sen i 2019 et projekt vedrørende udbredelse af viden om ESCO-samarbejder i
kommunerne. Det skete gennem en kampagne på sparenergi.dk og ved, at Energi-
styrelsen på kommunernes Tekniske Chefers årsmøde i 2019 var vært for et oplæg
om brug af ESCO-modellen i kommuner. Energistyrelsen har desuden fået udar-
bejdet en analyse af udbredelsen og tilslutningen til ESCO-projekter i kommuner og
regioner. Analysens resultater kan læses på Energistyrelsens
hjemmeside,
men
kort fortalt rapporterer kommunerne om udfordringer med kendskab og tillid til ES-
CO-metoden.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2