Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2163888_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. marts 2020
J nr.
2020-1215
Svar på KEF alm. del
–
spm. 248
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 18. februar 2020 stillet
mig følgende spørgsmål 248 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål 248
Kan ministeren bekræfte, at potentialerne for de såkaldte Power-to-X-produkter
og lagring af energi er relativt begrænsede inden 2030? I bekræftende fald be-
des ministeren redegøre for, hvad det har af betydning for rentabiliteten af pro-
jektet om etableringen af en ”energi-ø”.
Svar
Omdannelsen af elektricitet til andre
”energi-produkter”
kaldes
Power-to-X
(PtX).
PtX-teknologier tillader, at strøm fra elektricitetssektoren kan blive anvendt i
andre sektorer. Mulige PtX-produkter inkluderer bl.a. brint, metan, ammoniak,
plastik, m.v. I det omfang, at anvendelsen af PtX-produkter baseret på strøm fra
vedvarende energikilder (VE) kan fortrænge lignende fossile produkter, vil PtX-
produkterne kunne bidrage til at reducere drivhusgasudledninger.
Danmarks energisystem skal i 2050 være baseret på 100 pct. VE. Som en del af
den grønne omstilling vil det være nødvendigt at finde alternative drivmidler til
de sektorer, som ikke omkostningseffektivt kan direkte elektrificeres, fx tung
transport, højtemperatur procesvarme og brændselsforbrug til produktion af el til
spidslast. Det vil således kræve, at Danmark såvel som andre lande enten selv
producerer eller importerer PtX-produkter baseret på elektricitet fra VE. Den
langsigtede, internationale betydning af PtX er derfor relativt robust, mens det er
vanskeligere at lave fremskrivninger om den kortsigtede udvikling, samt hvilken
rolle Danmark vil have ift. import/eksport.
En grundsten i PtX omdannelsesprocessen er produktion af brint ved hjælp af
såkaldt
elektrolyse.
Elektrolyse er teknologisk moden til markedsudrulning, men
har endnu ikke været demonstreret i stor skala. Ligeledes er flere af PtX-
teknologierne til konvertering af brint til andre typer grønne produkter på vej fra
forskningsstadiet til udvikling og demonstration, mens andre er mere teknologisk
udviklede.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvorvidt potentialerne for de såkaldte Power-to-X-produkter og lagring af energi er relativt begrænsede inden 2030, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2163888_0002.png
Hvis PtX skal kunne bidrage nævneværdigt til at reducere Danmarks drivhus-
gasudledninger inden 2030, vil der således være behov for, at PtX-teknologier
gennemgår yderligere udvikling og demonstration eller demonstreres i stor ska-
la. Hertil vurderes det, at Danmark har en række styrkepositioner via vores be-
tydelige vindkraftressourcer og robuste energisystem, som muligvis på
længere
sigt
vil kunne bane vejen for konkurrencedygtig PtX-produktion. På
kortere sigt
forventes hhv. modning og opskalering af PtX-teknologierne at være forbundet
med betydelige omkostninger fx i form af produktionsstøtte eller subsidier.
Efterspørgslen efter PtX-produkter har hidtil ikke været tilstrækkelig til, at der er
sket en udbredelse af PtX-produkter, hverken i Danmark eller i udlandet. Det
skal specielt ses i lyset af, at PtX-produkterne endnu ikke er prismæssigt kon-
kurrencedygtige ift. deres fossile alternativer.
Udbredelsen af PtX frem mod 2030 forestår således usikker, og reduktionspo-
tentialet forventes derfor relativt begrænset, med mindre der foretages en mar-
kant og omkostningsfuld prioritering om at opskalere PtX-teknologierne.
I relation til etableringen af en eller flere eventuelle energiøer kan udbredelsen
af PtX-produktion give anledning til synergier pga. en mere effektiv udnyttelse af
øens havvindproduktion. Det skyldes bl.a., at brintproduktion via elektrolyse i
større grad har mulighed for at forbruge elektricitet mere fleksibelt og afbrydeligt
end andre typer forbrug. Dermed kan der ske elektrolyse, når havvindstrømmen
er rigelig og billig, og omvendt afkobles ved knaphed. Hvis et fleksibelt forbru-
gende elektrolyseanlæg fx sammentænkes med en energiø og placeres samme
sted i nettet som indfødningen af øens havvindproduktion, kan behovet for om-
fattende forstærkninger af transmissionsnettet reduceres, da anlægget kan age-
re ”stødpude” mellem storskala VE-elproduktion
og elnettet.
Anvendelsen af PtX-produktion i samspil med en energiø kan således hæve
barren for, hvor meget VE, der hensigtsmæssigt kan integreres i det danske
energisystem. Jo større kapacitet af fleksibel PtX-produktion, som placeres
samme sted i nettet som indfødningen af øens havvindproduktion, desto mere
havvindkapacitet kan tilkobles til og ilandføres fra øen, og derigennem øge vær-
dien af havvindproduktionen, aflaste eltransmissionsnettet og begrænse beho-
vet for interne netforstærkninger. Derfor skal vi se på den mulighed at tænke
udbygningen af eventuelle energiøer i faser i takt med, at vi i Danmark også får
opskaleret samt potentielt fremskyndet PtX-produktionen og -efterspørgslen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2