KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om, hvilken betydning det har for rentabiliteten af den planlagte energi-ø, at udlandsforbindelser formentligt ikke kan etableres inden 2030, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

16. marts 2020

J nr.

2020-1215

Svar på KEF alm. del

–

spm. 247

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 18. februar 2020 stillet

mig følgende spørgsmål 247 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).

Spørgsmål 247

Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning det har for rentabiliteten af den

planlagte ”energi-ø”, at udlandsforbindelser

formentligt ikke kan etableres inden

2030?

Svar

Det lægges til grund, at der med en ”energi-ø” refereres til

anførelsen i forståel-

sespapiret af 26. juni 2019 om, at der skal

”afsøges muligheden for, at Danmark

senest i 2030 bygger den første energiø med minimum 10 GW havvind tilkob-

let”.

Konceptet om en energiø forstås hovedsageligt fremsat som et forslag til, hvor-

dan lande effektivt kan udnytte havvindpotentialer langt fra kysten samtidig med

at skabe plads til væsentlig mere havvind i det europæiske energisystem, som

er nødvendigt for den grønne omstilling. Med en energiø forstås en ø-struktur ,

der fungerer som et knudepunkt for elproduktion fra omkringliggende havvind-

møller, som forbindes til og distribueres mellem flere lande. I det nærliggende

område omkring energiøen vil havvindmølleparker blive etableret og tilkoblet

øen, hvorfra strømmen fra havvindmøllerne vil blive fordelt på øens lokale net

og ilandført med strømkabler til omkringliggende landes elmarkeder. Det lægges

til grund, at der med spørgsmålets benævnelse af

”udlandsforbindelser”

refere-

res til førnævnte strømkabler fra energiøen og omkringliggende lande.

Etableringen af udlandsforbindelser fra en energiø udgør et central element i

tilvejebringelsen af konceptets fordele. Helt konkret forventes en energiø at

kunne reducere behovet for investeringer i transmissionskabler og netforstærk-

Strukturen kan udgøre eksisterende land eller etablering af en kunstig ø fx via en san-

dø, sænkestruktur, platformstruktur eller flydende konstruktion.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om, hvilken betydning det har for rentabiliteten af den planlagte energi-ø, at udlandsforbindelser formentligt ikke kan etableres inden 2030, til klima-, energi- og forsyningsministeren

ninger på land sammenlignet med ”traditionelle”

løsninger. Det skyldes bl.a. at

en energiøs kabelforbindelser både vil fungere som ilandførings- og handelska-

bel, hvorfor der derfor kan opnås besparelser via færre kabler. Samtidig kan en

energiø have den fordel, at den producerede strøm fra de tilkoblede havvind-

mølleparker føres direkte til nabolande uden behov for indpasning i det danske

elnet og dermed mindske behovet for udbygning af elinfrastrukturen på land.

Historisk set har udlandsforbindelser dog været forbundet med relativt lange

etableringstider på op mod 8-9 år. Dette peger derfor på, at der formentlig sna-

rest muligt vil være behov for at igangsætte og indgå politiske aftaler med rele-

vante nabolande, såfremt en eller flere udlandsforbindelser skal kunne nå at

blive realiseret ifm. en energiø inden 2030.

Med finansloven 2020 blev der afsat 65 mio.kr. til forundersøgelser af en poten-

tiel energiø, hvoraf 26 mio. kr. er afsat til en finscreening af mulige placeringer

for et energiøprojekt. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har igangsat ar-

bejdet med finscreeningen, som ved færdiggørelsen skal belyse, hvor der mest

hensigtsmæssigt kan etableres en eller flere energiøer ift. natur, miljø- og plan-

forhold. Screeningen skal desuden også levere økonomiske beregninger, der

kan skabe grundlag for at træffe endelig beslutning om rammerne for en eller

flere eventuelle energiøer, herunder mulighederne for etablering af udlandsfor-

bindelser. Screeningen vil således kunne give bedre svar på udlandsforbindel-

sers konkrete betydning på en eller flere eventuelle energiøers rentabilitet.

Det skal bemærkes, at der sideløbende med ovenfornævnte screening på sy-

stemniveau er igangsat indledende og uformelle dialoger om samarbejde med

relevante Nordsølande.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side 2/2