Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. marts 2020
J nr.
2020 - 1028
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11.februar stillet mig følgende
spørgsmål 243 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 243
I forlængelse af KEF alm. del - svar på spm. 208 vedrørende spildevandsselska-
bers mulighed for at sælge biochar, vil ministeren da oplyse, om og på hvilken må-
de selskaberne kan hæve deres indtægtsramme svarende til merudgifterne ved at
fremstille biochar? Kræver det, og vil det f.eks. kunne ske ved, at ejerkommunen
stiller krav om fremstilling af biochar af miljø- og klimahensyn og dermed åbner op
for et tillæg til indtægtsrammen? Og vil ministeren overveje at ændre reglerne, så
merudgifter til fremstilling automatisk giver et tillæg til indtægtsrammen svarende til
fremgangsmåden ved bioforgasning af spildevandsslam?
Svar
Energistyrelsen har oplyst mig om, at som reglerne er i dag, kan spildevandssel-
skaberne få tillæg til indtægtsrammen svarende til meromkostninger som følge af
statsligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål. Målet skal kunne
opfyldes inden for selskabets hovedvirksomhed, og meromkostningerne skal over-
stige en fastsat beløbsgrænse. Hvis omkostningerne ved at fremstille biokul (bio-
char) lever op til disse kriterier, kan selskaberne få tillæg hertil.
Det er Forsyningssekretariatet under Erhvervsministeriet, der træffer afgørelse om
tillæg. Forsyningssekretariatet har oplyst, at det ikke har modtaget ansøgninger om
tillæg til produktion af biokul.
Den økonomiske regulering af spildevandsselskaberne med indtægtsrammer og
tillæg sikrer, at selskaberne anvender forbrugernes takstmidler fornuftigt og løben-
de effektiviserer til gavn for forbrugerne. Et af tiltagene i stemmeaftalen fra 2018
om justeret økonomisk regulering af vandsektoren er indførelse af mere fleksible og
hensigtsmæssige indtægtsrammer for selskaberne, som skal understøtte, at sel-
skaberne har tilstrækkelige rammer til at løse deres opgaver effektivt. Det vil være
en naturlig anledning til at se på, om det giver behov for at justere på andre regler.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen