Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2158895_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. marts 2020
J nr.
2020-891
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 7. februar 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 242 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål 242
Vil ministeren oversende en oversigt over konkurrencesituationen for forskellige
kategorier af fjernvarmeværker, der står overfor at skulle bygge ny kapacitet, hvor
biomasse som energikilde vurderes ift. andre energiformer og energikilder?
Svar
1
Biomasse anvendes typisk som grundlast i enten rene varmeproduktionsanlæg
(kedler) i mindre fjernvarmeområder eller i kraftvarmeanlæg. Alternativer til bio-
massebaseret varmeproduktionskapacitet afhænger bl.a. af størrelsen på de kon-
krete fjernvarmeområder.
Mindre decentrale fjernvarmeområder
De mindre decentrale fjernvarmeområder har ofte biomasse eller naturgas som
grundlast i dag. Når der skal investeres i grundlastanlæg, står valget typisk mellem
eldrevne varmepumper
–
evt. i kombination med solvarme og/eller overskudsvarme
–
og biomassekedler. Eldrevne varmepumper (evt. kombineret med solvarme eller
overskudsvarme) er som udgangspunkt et godt og konkurrencedygtigt alternativ til
biomassen og særligt til de fossile brændsler. Der er dog stor lokal variation i var-
meproduktionsomkostninger, og biomassekedler kan derfor i nogle områder være
billigere end varmepumper.
Store og centrale fjernvarmeområder
De store og centrale fjernvarmeområder er karakteriseret ved meget store varme-
behov og behov for store produktionsanlæg. Dertil kommer en udfordring i form af
de relativt høje priser på de fysiske arealer, som produktionsanlæg lægger beslag
på til indvinding af varme (solfangere eller luftkølere til varmepumper).
Storskala varmepumper kan etableres i disse områder og udnytte overskudsvarme,
spildevand, geotermi eller havvand som varmekilde. Overskudsvarme og spilde-
1
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
Grundlastanlæg leverer typisk 75-90 pct. af det årlige varmebehov. De er typisk dyre at etablere og
billige i drift, og derfor de er mest rentable, når de har mange driftstimer.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om en oversigt over konkurrencesituationen for forskellige kategorier af fjernvarmeværker, der står overfor at skulle bygge ny kapacitet, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2158895_0002.png
vand vil typisk have begrænsede potentialer, mens geotermi ofte er relativt dyrt og
havvandsvarmepumper endnu er uprøvet teknologi i en dansk kontekst. Hertil
kommer, at der endnu ikke er etableret varmepumper over 20 MW i Danmark, hvil-
ket skal ses i sammenhæng med, at en typisk kraftværksblok i et centralt område
er i størrelsesorden 500-800 MW varme.
Varmepumper vil typisk også i de større områder være konkurrencedygtige med
biomassebaseret varmeproduktion, men de ovenstående begrænsninger kan bety-
de, at det kan være vanskeligt på kort sigt at dække store varmebehov med var-
mepumper, hvorfor biomasse kan være en billigere og mere afprøvet teknologi til at
dække dele af varmebehovet i de store fjernvarmeområder.
Endelig kan biomasse også i nogle tilfælde anvendes til spidslast i både centrale
og decentrale områder. Til spidslastproduktion kan der anvendes naturgas, olie,
biogas, bioolie, elpatroner eller evt. biomasse. De præcise konkurrenceforhold mel-
lem disse teknologier er ikke kortlagt i detaljer, men fossile løsninger vurderes un-
der de nuværende rammevilkår ofte at være de billigste.
2
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
2
Spids- og reservelastanlæg anvendes, når der om vinteren er særlig høj varmeefterspørgsel (spids),
eller ved nedbrud af grundlastanlæg (reserve). De er typisk billige at etablere og dyre i drift.
Side
2/2