Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2157453_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. marts 2020
J nr.
2020-837
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. februar stillet mig følgende
spørgsmål 238 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmål 238
Vil ministeren oplyse, hvor mange søkort over Grønland og Arktis der er lavet i
2017, i 2018 og i 2019, og hvor mange der resterer? Vil ministeren endvidere oply-
se, hvorledes dette stemmer overens med den oprindelige aftale med Grønland om
søopmåling ved Grønland og Arktis?
Svar
Ifølge samarbejdsaftalen mellem miljøministeren og Grønlands Selvstyre fra 2009,
skulle den sydvestlige del af Grønland være dækket af 73 oprettede og digitalise-
rede papirsøkort og tilsvarende elektroniske søkort inden udgangen af 2018.
Som følge af udflytningsprocessen af Geodatastyrelsen (GST) i 2016-2017 har det
ikke været muligt at opretholde produktionen af grønlandske søkort. Der er derfor
ikke udgivet nye søkort i 2017. Produktionen af søkort blev genoptaget i 2018 og
der er udarbejdet hhv. 2 og 3 nye søkort i 2018 og 2019. I 2020 forventer GST at
producere 4 nye søkort.
Primo 2020 er der produceret 37 ud af de 73 aftalte søkort for området. Efter ny
aftale med Grønlands Selvstyre forventes produktionen af søkort afsluttet i 2026.
Den oprindelige aftale fra 2009 dækker kun søkortlægning og ikke søopmåling.
Søopmåling i Grønland foretages med skibe og personel fra Forsvaret. Prioritering
af opmålingsområder fastlægges af GST efter aftale med Grønlands Selvstyre.
Søopmålingen er ikke berørt at udflytningen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1