KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kommentarer til materiale fra True Energy om automatisk klimavenlig opladning af elbiler, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

28. januar 2020

J nr.

2019 - 4434

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. oktober stillet mig følgende

spørgsmål 22 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra udvalget.

Spørgsmål 22

Ministeren bedes kommentere materiale fra True Energy om automatisk opladning

af elbiler i forbindelse med foretræde for udvalget den 24. oktober 2019, jf. KEF

alm. del

–

bilag 24.

Svar

Regeringen har sat et ambitiøst mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70

pct. ift. niveauet i 1990. Indfrielsen af klimamålet kommer bl.a. til at kræve en væ-

sentlig udbygning med vedvarende energi såsom vindmøller og solceller. Omlæg-

ningen fra regulerbar termisk elproduktion til fluktuerende elproduktion vil stille krav

om en øget fleksibilitet i vores energisystem for at kunne gennemføre den grønne

omstilling så omkostningseffektivt som muligt.

Ligeledes kan elektrificeringen af samfundet sætte pres på elnettet og skabe behov

for dyre investeringer i netudbygning, hvis ikke vi formår at bruge nettet på en ef-

fektiv måde. Vi skal så vidt muligt sikre, at det nye forbrug indpasses på en smart

måde i vores elsystem fx gennem automatisk styring af fleksibelt elforbrug såsom

elbiler og varmepumper. Det er vigtigt, at vi har de rigtige rammer for at understøtte

en fortsat udvikling af et smart, integreret og fleksibelt energisystem i Danmark.

Der blev med energiaftale 2018 igangsat en række initiativer, som skal være med til

at sikre netop dette. Det drejer sig bl.a. om udviklingen af en markedsmodel 3.0,

test af regulatoriske frizoner samt nedsættelse af en arbejdsgruppe, som bl.a. skal

se på, om tarifferne kan opkræves mere omkostningsægte.

True Energys materiale indeholder en ønskeliste med fire anbefalinger til ændret

regulering på elområdet, som jeg vil forholde mig til i mit svar:



Udvikling af rammebetingelser så netvirksomhederne kan købe fleksibilitets-

ydelser



Indførelse af nye regler for energy-as-a-service løsninger og afskaffelse af

leveringspligten



Sænkelse af elafgifterne



Langsigtede aftaler vedr. afgifter på elbiler og strøm til opladning

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2811

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kommentarer til materiale fra True Energy om automatisk klimavenlig opladning af elbiler, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Rammebetingelser for indkøb af fleksibilitetsydelser

True Energy peger i sin ønskeliste på, at den nuværende lovgivning betyder, at

netvirksomhederne ikke kan indkøbe fleksibilitetsydelser, hvorfor der skal investe-

res mere i netkomponenter. Med fleksibilitetsydelser forstås der, at man som for-

bruger eller producent af el kan sælge sin evne til enten at øge eller sænke hhv. sit

forbrug eller sin produktion i en given periode mod betaling. Herved kan forskellige

brugere af nettet være med til at hjælpe systemet og bidrage til håndteringen af

lokale flaskehalse i nettet. True Energy anbefaler derfor, at der udvikles rammebe-

tingelser, som muliggør, at netvirksomhederne kan købe fleksibilitet.

Energistyrelsen har oplyst, at der i forbindelse med implementeringen

af EU’s om-

arbejdede eldirektiv , som skal være implementeret i dansk lovgivning senest med

udgangen af 2020, vil være særligt fokus på at udvikle rammebetingelser for, at

netvirksomhederne kan købe fleksibilitetsydelser.

Den nugældende lovgivning indeholder ingen specifikke bestemmelser vedrørende

netvirksomheders anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Rammebetingelserne skal

udvikles, så netvirksomhederne har incitament til at anskaffe fleksibilitetsydelser.

Der skal fx i vidt omfang sikres neutralitet mellem driftsomkostninger (fleksibilitets-

ydelser) og investeringsomkostninger (netinvesteringer) i den økonomiske regule-

ring, så det sikres, at den mest optimale løsning vælges ved en given udfordring i

nettet.

Nye regler for energy-as-a-service løsninger og afskaffelse af leveringspligten

True Energy ser det som en udfordring, at elleverancer behandles som et selv-

stændigt produkt pålagt leveringspligt. De fremfører, at reglerne hæmmer udviklin-

gen af energy-as-a-service løsninger, hvorfor der bør indføres nye regler for ener-

gy-as-a-service løsninger samt afskaffelse af leveringspligten.

Energistyrelsen har oplyst, at et af formålene bag det indre marked for elektricitet

og elmarkedsdirektivet er at give forbrugere nye og innovative forretningsmulighe-

der. Det må dog ikke ske på bekostning af forbrugerbeskyttelsen. Leveringspligten

er et centralt element i beskyttelsen af forbrugerne mod prisdiskrimination. Ændrin-

ger i leveringspligten skal ske på en måde, der opretholder forbrugernes rettigheder

–

herunder også dem der er følger af elmarkedsdirektivet.

Lignende overvejelser om

forbrugerbeskyttelsen gør sig gældende ift. ’energy-as-

service’-produkter,

hvor elleveringen indgår som et element i at levere en anden

ydelse. Sådanne aftaler skal være transparente for forbrugeren. Der skal bl.a. være

gennemsigtige oplysninger om priser, og det skal være let at sammenligne forskel-

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre

marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU

Side

2/3

lige tilbud. Det er også vigtigt, at kundens regning opfylder de minimumskrav vedr.

specificering af pris og forbrug som følger af elmarkedsdirektivet.

Sænkelse af elafgifterne og langsigtede aftaler om afgifter på elbiler

To af True Energys anbefalinger vedrører afgiftsforhold. For det første anbefaler

de, at elafgifterne sænkes for at fremme elektrificeringen. For det andet anbefaler

de, at der indgås langsigtede aftaler om afgifter på elbiler og strøm til opladning for

at fjerne usikkerhed, som kan hæmme udbredelsen af elbiler. Jeg har bedt Skatte-

ministeriet forholde sig til disse anbefalinger. De har oplyst følgende, hvortil jeg kan

henholde mig.

”Der

er forskellige afgiftssatser for forskellige anvendelser af el. Den såkaldte al-

mindelige elafgift er 89,2 øre/kWh i 2020 (og med energiaftale 2018 nedsættes

satsen gradvist til 78,9 øre/kWh i 2025). Elafgiften er dog betydeligt lavere for el til

de anvendelser, hvor el typisk nemmest kan erstatte fossil energi. Det gælder el til

rumopvarmning, herunder varmepumper, og el til opladning af elbiler via ladestan-

dere. Det er også disse typer elforbrug, der specifikt nævnes i materialet fra True

Energy.

Afgiften på el, der i afgiftsmæssig henseende kan henføres til rumopvarmning,

herunder el til varmepumper, er 21,0 øre/kWh i 2020 og fra 2021 nedsættes afgif-

ten til 15,7 øre/kWh. Endvidere er der frem til udgangen af 2021 en særligt lav afgift

på el til opladning af elbiler mv. via ladestandere på 0,4 øre/kWh. Afgifterne på

forbrug af el til rumvarme og elbiler er betydeligt lavere end afgifterne på fossile

brændsler til opvarmning eller transport.

Elbiler og plug-in hybridbiler er i dag omfattet af betydelige lempelser i registre-

ringsafgiften. Lempelserne i 2020 indebærer, at elbiler med en værdi op til 400.000

kr. (inkl. moms) i praksis er fritaget for registreringsafgift.

Ovennævnte lempelser for elbiler mv. er som udgangspunkt midlertidige, hvilket

skal ses i sammenhæng med, at der er nedsat en

kommission for grøn omstilling af

personbiler,

der i 2020 skal komme med anbefalinger til indretningen af bilbeskat-

ningen for at fremme grønne biler på længere sigt. Kommissionsarbejdet er såle-

des et led i afklaringen af de langsigtede rammer for bilbeskatningen.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Ladestanderne ejes af virksomheder, men ladestanderne kan også være placeret hos husholdninger.

Særordningen for opladning af elbiler mv. omfatter dermed opladning af elbiler mv. via ladestandere

uanset hvor og under hvilke betingelser opladningen finder sted.

Side

3/3