Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2152958_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. februar 2020
J nr.
2020-590
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. januar 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 217 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 217
Ministeren bedes kommentere det materiale om en mere effektiv tildeling af tilladel-
ser til efterforskning og indvinding af geotermi, som E.ON Danmark A/S (E.ON) og
Geotermisk Operatørselskab A/S (Geoop) præsenterede for udvalget i forbindelse
med et foretræde den 23. januar 2020, jf. KEF alm. del - bilag 175.
Svar
I materialet foreslår E.ON og Geoop at ændre processen for tildeling af tilladelser
til, at forsyningsselskaber sender kontrakt om geotermi i udbud og at der først an-
søges om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermi, når der er indgået
aftale med et forsyningsselskab.
Der har været rejst kritik af, om den nuværende proces for tildeling af geotermitilla-
delser i tilstrækkelig grad understøtter udbredelsen af geotermi. En undersøgelse
af dette vil derfor indgå i den geotermianalyse, som er aftalt i forbindelse med
energiaftale fra 2018.
Geotermi indgår i overvejelserne om de fremtidige rammer for varmeområdet med
henblik på, at vi kommer helt væk fra fossile brændsler. Det skal undersøges grun-
digt og indtænkes i en samlet løsning for varmeområdet. Grøn og bæredygtig var-
me vil indgå i den klimahandlingsplan, som regeringen vil fremlægge, og geotermi
vil indgå som en del af dette arbejde. Jeg har i den forbindelse noteret mig jeres
forslag.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1