Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2151160_0001.png
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. februar 2020
J nr.
2020-564
Udvalget har i brev af 22. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål 210 alm. del,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken
(RV).
Spørgsmål 210
Hvordan stiller ministeren sig til et forslag om, at der fremover stilles krav om, at
eksempelvis mindst 70 pct. af den energi, der bruges til at drive serverne i et data-
center i Danmark eller EU skal bruge den mere effektive vandkølingsteknik?
Svar
Der stilles allerede en række energieffektivitetskrav i medfør af Ecodesigndirektivet
til servere, som anvendes i store datacentre, hvilket bliver uddybet i min besvarelse
til KEF-udvalget af spørgsmål 214 alm. del, hvortil jeg kan henvise. Dog findes der
endnu ikke regulering for hele datacentre.
Produktreguleringen skal fremme design af så energieffektive produkter som mu-
ligt, og det er et helt centralt værktøj til at fremme energieffektivisering. Men det er
jf. EU-reguleringens bestemmelser om varernes frie bevægelighed ikke tilladt at
favorisere specifikke teknologier, og regeringen har derfor ikke planer om at indføre
et krav om brug af specifikke afkølingsteknikker i datacentre i Danmark. Efter min
mening skal vi derfor se nærmere på, hvordan vi på europæisk niveau kan styrke
de eksisterende produktkrav og udvide med krav til nye produkter, som anvendes i
datacentre.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1