Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2147894_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. februar 2020
J nr.
2020 - 463
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.har
i
brev af 20. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål 205 alm. del, som jeg her-
med skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt
(DF).
Spørgsmål 205
Kan ministeren bekræfte, at danske vindmøller står stille af hensyn til den tyske
produktion? Hvis ja, hvad er forklaringen herpå? Hvor meget mere grøn strøm kun-
ne der produceres i Danmark, såfremt man ikke lukkede for de danske møller? Der
henvises til indslaget i tv-midt-vest
den 9. december 2019 kl. 19.30: ”Tyskere beta-
ler for at få slukket danske vindmøller”
(https://www.tvmidtvest.dk/nyheder/09-12-
2019/1930/tyskere-betaler-faslukket-danske-
vindmoller?v=0_okob9tcd&fbclid=IwAR3ts7Nxzejam-
FRQKTosib8vroSGLduAx1xZZBC4oiRns4-Nm5e4B76Czg).
Svar
Danske vindmøller slukkes i perioder som følge af begrænsninger i det tyske elnet
og midlertidige begrænsninger i det danske elnet. Energinet har oplyst mig, at ud af
en samlet vindproduktion i Danmark i 2019 på ca. 16,1 TWh blev 0,4 TWh frivilligt
nedreguleret. Det svarer til ca. 2,75 pct. af den samlede vindproduktion og ca. 1,3
pct. af det samlede danske elforbrug.
Vindenergi rummer et enormt potentiale i forhold til at reducere CO
2
-udledningerne.
Derfor er det heller ikke en effektiv eller ønskelig langsigtet løsning, at danske
vindmøller betales for at stå stille.
Lige nu er Energinet nødt til at nedregulere vindmøller som følge af begrænsninger
i elnettet, men det er regeringens ambition, at vi skal udvikle elsystemet på en må-
de, så vi kan udnytte vindenergien bedre, end vi gør i dag.
På det korte sigte vil udlandsforbindelser som Viking Link til Storbritannien, Vest-
kystforbindelsen til Tyskland og forstærkningen af nettet fra Endrup til Idomlund fra
idriftsættelsen i 2023 afhjælpe og reducere behovet for nedregulering. Herudover
har Tyskland forpligtet sig til at udbygge det tyske elnet.
På længere sigt skal vi have udviklet de teknologier, der gør det muligt at lagre
strømmen, og som sikrer et mere fleksibelt energisystem, der kan udnytte store
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvorvidt danske vindmøller står stille af hensyn til den tyske produktion, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2147894_0002.png
mængder vindenergi. Regeringen har i forbindelse med finansloven afsat 1,5 mia.
kr. til grøn forskning, der bl.a. skal gå til udvikling af lagringsløsninger.
Energistyrelsen oplyser følgende om baggrunden for, at vindmøller nogle gange
står stille af hensyn til det tyske elnet:
”Danske vindmøller
står i perioder frivilligt stille af hensyn til flaskehalse i det tyske
elnet og indpasning af tysk vedvarende energiproduktion. Baggrunden er, at vind-
møller i dag kan byde ind på det såkaldte marked for specialregulering. Her konkur-
rer vindmøller på lige fod med fx elkedler og kraftværker om at sælge fleksibilitet til
elsystemet. Energinet anvender i dag specialregulering til blandt andet at nedregu-
lere dansk elproduktion eller øge forbrug, herunder vind, både som følge af be-
grænsninger i det tyske elnet og midlertidige begrænsninger i det danske elnet.
Nedregulering af vindmøller bruges derfor til at sikre balance i elsystemet. Alle ak-
tører, som kan tilbyde fleksibilitet, kan byde ind, og den billigste til at levere bliver
valgt. At der i dag er brug for nedregulering i relativ mange timer, hvor også vind-
møller står stille, er et resultat af, at man i Tyskland har haft vanskeligt ved hurtigt
nok at tilpasse elnettet til denne grønne omstilling.
Strømmen skal lettere kunne transporteres gennem Tyskland, det kræver en ud-
bygning af det tyske elnet. Tyskland har igangsat udbygning af deres elnet, men
desværre tager store infrastrukturprojekter lang tid, og vi må forvente nogle år, hvor
problemet bliver ved.”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2