Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2146390_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. februar 2020
J nr.
2020-55
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 20. januar 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 204 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 204
EnergiWatch har den 16. januar 2020 i artiklen ”Olieindustriens flammer forurener
fire gange mere i Danmark end i Norge”(https://m.energiwatch.dk/article/11872610)
fremhævet, at den danske produktion af olie og gas i Nordsøen pr. produceret en-
hed udleder 4,5 gange så meget CO2 fra flaring som den tilsvarende norske pro-
duktion. Vil ministeren redegøre for, hvad der er baggrunden for forskellen, herun-
der hvilken rolle forskelle i reguleringen af flaring i henholdsvis Danmark og Norge
spiller? Og vil ministeren oplyse, hvor meget det vil reducere CO2-udledningen,
hvis flaringen fra den danske produktion i Nordsøen bliver bragt ned på det norske
niveau?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Flaring
sker på alle danske offshore platforme med behandlingsanlæg og er nød-
vendig af sikkerhedshensyn. Flaringen sker for at undgå for højt tryk i anlægget,
der kan føre til brud og ukontrolleret gasudslip.
Den grundlæggende regulering af flaring i Norge og Danmark er sammenlignelig
for så vidt, at begge lovgivninger tilsigter, at unødig flaring skal undgås. I Norge er
flaring kun tilladt af sikkerhedsmæssige årsager. I Danmark fremgår det blandt
andet af den danske undergrundslovs § 10,
at ”Efterforskning og indvinding skal
finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde og således, at spild af råstof-
fer undgås.”
Unødig flaring, det vil sige flaring,
der ikke er sikkerhedsmæssigt be-
tinget, er spild af ressourcer.
Når man som i artiklen fra EnergiWatch sammenligner flaring per produceret
mængde olie og gas i Norge og i Danmark, er der markant forskel. Det vil umiddel-
bart være Energistyrelsens vurdering, at særligt to forhold kunne være medvirken-
de til forskellen:
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2803
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 204: Spm. om baggrunden for forskellen på den danske produktion af olie og gas i Nordsøen kontra den tilsvarende norske produktion, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2146390_0002.png
For det første, den producerede mængde olie og gas i Norge har over en lang år-
række ligget nogenlunde stabilt, hvorimod Danmark siden 2005 har haft en falden-
de olie- og gasproduktion. I 2018 var den danske produktion af olie og gas faldet til
omkring en tredjedel af produktionen i 2005. Når produktionen falder, vil værdien
for flaring per produceret mængde olie og gas stige, selvom flaringen ikke stiger.
Omfanget af flaring på et behandlingsanlæg er primært afhængigt af indretningen
af anlægget og i mindre grad af produktionens størrelse. En faldende produktion af
olie og gas medfører, at der opstår en overkapacitet i behandlingsanlægget. Flarin-
gen vil ikke mindskes væsentligt på denne baggrund. En væsentlig reduktion af
flaringen kræver en reduktion af kapaciteten i behandlingsanlægget, eller at an-
lægget bygges om.
For det andet, er flaring på anlæggene i Nordsøen både i Norge og i Danmark om-
fattet af EU’s CO
2
-kvoteordning. I tillæg hertil har den norske olie- og gasindustri
siden 1990 været underlagt en CO
2
-afgift. Den højere norske beskatning af CO
2
(afgifter og senere kvoter) kan have bidraget til at skabe et øget økonomisk incita-
ment for investeringerne i teknisk udstyr, der mindsker flaringen ved udbygningen
af den norske sektor.
Til spørgsmålet om, hvor meget det vil reducere CO
2
-udledningen, hvis flaringen fra
den danske produktion i Nordsøen bliver bragt ned på det norske niveau, kan føl-
gende oplyses. Den nævnte artikel i EnergiWatch er baseret på en række bereg-
ninger af CO
2
-udledninger, som følge af flaring i Norge og i Danmark. De beregne-
de tal for CO
2
-udledning fra flaring i Danmark i artiklen svarer ikke helt til Energisty-
relsens statistik, fordi de er beregnet efter en anden metode. Energistyrelsen har
på baggrund af rapporteringen fra CO
2
-kvoteordningen opgjort den direkte CO
2
-
udledning forbundet med flaring i den danske del af Nordsøen i 2018 til 213.168 ton
CO
2
. Hvis denne udledningsmængde regneteknisk reduceres med en faktor på 4,5,
som angives i artiklen, fås en teoretisk dansk 2018-værdi for CO
2
-udledning ved
flaring i Nordsøen på omkring 47.000 ton CO
2
.
Dette kan dog som ovenfor beskrevet ikke tages som udtryk for, at flaringen umid-
delbart kan nedbringes til dette niveau.”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2