Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2144040_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. februar 2020
J nr.
2020-393
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. januar 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 201, alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 201
Energistyrelsen vurderer i Basisfremskrivning 2019, at energiforbruget vil stige med
0,4 pct. frem mod 2030 ud fra et frozen policy scenario. Er det ministerens betragt-
ning, at tallet er realistisk, når man tager den tiltagende digitalisering af vores sam-
fund og den forventede øgede elektrificering af transporten og andre sektorer med i
betragtning?
Svar
Vurderingerne i Basfremskrivning 2019 er, som det nævnes af spørgeren, baseret
på et frozen policy scenarie. Med et frozen policy scenarie menes, at fremskrivnin-
gen er udarbejdet under antagelse af et fravær af nye tiltag. Basisfremskrivningen
er dermed Energistyrelsens bedste bud på, hvordan udviklingen vil være frem mod
2030, hvis der ikke vedtages andre tiltag på klima- og energiområdet end dem, som
Folketinget har besluttet med udgangen af maj 2019.
Vedtages der fra politisk side nye tiltag eller regulering, f.eks. i forbindelse med
klimahandlingsplanerne eller nye energiaftaler, vil forudsætningerne for fremskriv-
ningen ændre sig. Vurderingen af udviklingen i energiforbruget kan derfor godt
ændre sig frem mod 2030 i forbindelse med vedtagelse af nye tiltag på klima-og
energiområdet.
Energistyrelsen oplyser, at den gennemsnitlige stigning i det endelige energiforbrug
på 0,4 pct. årligt i Basfremskrivning 2019 dækker over forskellige udviklinger i for-
skellige sektorer: Husholdningernes energiforbrug falder svagt, transportsektorens
og fremstillingserhvervenes energiforbrug stiger svagt, mens serviceerhvervenes
energiforbrug stiger markant. Sidstnævnte er betinget af et stigende energibrug til
store datacentre
–
en udvikling der er forbundet med betydelig usikkerhed.
En tiltagende digitalisering vil have modsatrettede effekter på energiforbruget: På
den ene side vil øget digitalisering føre til effektivisering og dermed mindre energi-
forbrug. På den anden side vil digitalisering medføre øget behov for behandling af
data og dermed øget energiforbrug fra datacentre.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om, at energiforbruget vil stige med 0,4 pct. frem mod 2030, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2144040_0002.png
Energistyrelsen oplyser desuden, at en øget elektrificering af transporten og andre
sektorer vil derimod typisk indebære mindre energiforbrug, eftersom både elbiler og
f.eks. varmepumper er væsentlig mere energieffektive end de fossile teknologier,
de afløser. Det betyder, at en stigning i elforbrug mere end modsvares af fald i for-
bruget af andre energiformer.
Energistyrelsen vurderer på den baggrund, at den gennemsnitlige stigning på 0,4
pct. årligt er realistisk i den forstand, at det baserer sig på de forudsætninger, der
anvendes på fremskrivningstidspunktet. Det kan ændre sig, f.eks. hvis der senere
antages en betydelig anden udvikling indenfor én eller flere af de sektorer, der er
nævnt ovenfor.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2