KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 198: MFU spm. om kommentarer til henvendelse af 7/1-20 fra Kurt Berg Larsen, Jerup, om solcelleaftalen, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

4. februar 2020

J nr.

2020-316

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 14. januar stillet mig følgende

spørgsmål 198 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 198

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. januar 2020 fra Kurt Berg Lar-

sen, om solcelleaftalen, jf. KEF alm. del

–

bilag 155.

Svar

Solcelleejeren Kurt Berg Larsen har henvendt sig til Folketinget pga. utilfredshed

med den nye afregningsmetode for køb og salg af strøm fra elnettet, såkaldt flexa-

fregning. Alle danske elforbrugere skal overgå til flexafregning inden udgangen af

2020. Det følger af en beslutning truffet af et bredt folketingsflertal i 2013.

Det overordnede formål med flexafregning er at aktivere elforbrugerne til i højere

grad at tilpasse forbruget til produktionen af vedvarende energi. For de fleste elfor-

brugere vurderes overgangen til flexafregning at være en økonomisk fordel, da

man hermed får mulighed for at tilpasse sit elforbrug til elprisen. Dette er også godt

for den grønne omstilling, idet elprisen typisk er lav, når vi producerer meget grøn

strøm, dvs. når vinden blæser, og når solen skinner.

Borgerens utilfredshed skyldes, at flexafregning får betydning for ordningen med

såkaldt årsbaseret nettoafregning, som han og ca. 84.000 andre solcelleejere er

omfattet af. Med denne ordning - årsbaseret nettoafregning - har solcelleejerne

populært sagt haft mulighed for at bruge elnettet

som et ”fiktivt batteri”, hvor den

overskudsstrøm, som solcellerne leverede til nettet, kunne bruges igen uden mer-

betaling på et senere tidspunkt.

Det er her vigtigt at understrege, at overgangen til flexafregning ikke betyder, at

den årsbaserede nettoafregning, hvor elafgift og PSO-tarif beregnes på baggrund

af hele årets samlede strømforbrug fra det kollektive net, ophører. Ordningen med

årsbaseret nettoafregning af elafgift og PSO-tarif gælder fortsat frem til 2032. Såle-

des ændrer flexafregning ikke på, at ejere af et årsnettoafregnet solcelleanlæg

fortsat kan nettoafregne elafgift, PSO-tarif samt system- og transmissionstarif til

Energinet på årsbasis.

For borgeren Kurt Berg Larsen betyder det konkret, at der ikke skal betales elafgift,

PSO-tarif samt system- og transmissionstarif til Energinet for den mængde strøm

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 198: MFU spm. om kommentarer til henvendelse af 7/1-20 fra Kurt Berg Larsen, Jerup, om solcelleaftalen, til klima-, energi- og forsyningsministeren

han køber fra nettet, som svarer til den mængde strøm, som han tidligere selv har

producereret på sit solcelleanlæg og solgt til nettet.

Solcelleejere på årsbaseret nettoafregning kommer dog typisk til at opleve en mer-

omkostning på 200-500 kr. årligt som følge af overgangen til flexafregning. Merom-

kostningen skyldes udgifter til betaling af moms for elkøbet samt en forventet pris-

forskel på selve strømmens købs- og salgspris.

Energinet har analyseret betydningen af flexafregning for 1.500 tilfældigt udvalgte

årsnettoafregnede solcelleanlægsejere . Af denne analyse fremgår det, at ca. 5%

af solcelleejerne kan få en meromkostning, som overstiger 500 kr. Det er dog vig-

tigt at understrege, at disse enkelte anlæg ikke kan anses som repræsentative for

alle 84.000 årsnettoafregnede solcelleanlæg.

For solcelleejere omfattet af årsbaseret nettoafregning medfører flexafregning en

ændring i praksis for afregningen af selve strømmen. Forbrug og produktion skal

fremover opgøres hver for sig som hhv. køb og salg, og der skal betales moms af

det fulde elforbrug fra det kollektive elnet. Solcelleejerne vil derfor også skulle beta-

le moms af hele elindkøbet fra det kollektive elnet på lige fod med andre elforbruge-

re. Ændringen om, at momsen skal afregnes af det fulde elforbrug, følger af en

afgørelse fra Landsskatteretten fra 2016.

I 2018 undersøgte en arbejdsgruppe med Energistyrelsen og Energinet, om der

kunne findes en løsning, der ville kompensere solcelleejere på årsbaseret nettoaf-

regning for den meromkostning på ca. 200-500 kr. årligt, som de fleste ville opleve

med overgangen til flexafregning, bl.a. som følge af Landsskatterettens afgørelse i

2016.

Som en del af arbejdet inddrog arbejdsgruppen solcelleforeninger og repræsentan-

ter fra elbranchen. Der blev gennemgået 14 alternative løsningsmodeller, herunder

om man kunne vente med udrulning af flexafregning for de årsnettoafregnende

egenproducenter. Arbejdsgruppen konkluderede i foråret 2018, at ingen af model-

lerne kunne fungere som alternativ til flexafregning, bl.a. på grund af EU-reglerne

om statsstøtte og moms.

Energistyrelsens beregninger viser dog, at solcelleejere på årsbaseret nettoafreg-

ning og flexafregning fortsat vil have en væsentlig økonomisk fordel i forhold til en

almindelig elforbruger, der ikke har et solcelleanlæg.

I forhold til beregninger af borgerens merudgifter i forbindelse med overgangen til

flexafregning henviser jeg til mit svar på KEF alm. del spm. 206.

https://energinet.dk/-/media/Energinet/El-RGD/El-

CSI/Dokumenter/Markedsforskrifter/Metodeanmeldt/Flexafregning-juni-2017/Bilag-1--Energinetdks-

metoder-for-flexafregning--Tillg-vedr-rsbaseret-nettoafregning.pdf

Side

2/3

Transporttarif

I henvendelsen nævner borgeren, at den såkaldte transportbetaling for transport af

strømmen via nettet har medført en fordyrelse af hans investering. Jeg skal dog

understrege, at ændringer i transporttariffer ikke har nogen forbindelse til udrulnin-

gen af flexafregning, idet tarifferne fastsættes af netselskaberne og godkendes af

Forsyningstilsynet.

Netselskaberne har indtil 2016 haft en tidsbegrænset indbyrdes aftale om at frihol-

de elforbrugere med solceller for nettariffer for det elforbrug, som på årsbasis blev

dækket af solcelleanlægget.

Ved aftalens udløb udarbejdede Dansk Energi et forslag til ny transportbetaling

(tarifering). Formålet er bl.a. at sikre, at de enkelte forbrugere betaler for deres brug

af elnettet og dermed også betaler for de omkostninger, de giver anledning til.

Det fremgår af elforsyningsloven, at fastsættelse af tariffer skal ske efter rimelige,

objektive og ikke-diskriminerende kriterier ift. de omkostninger, som køberne giver

anledning til. Det er et grundlæggende princip, at tarifferne skal afspejle omkost-

ningerne og på den måde sikre en optimal udnyttelse af nettet. Det er som nævnt

op til netselskaberne at fastsætte tarifferne, og det er op til Forsyningstilsynet at

vurdere, om tarifferne er rimelige. Nettarifferne, og den tidligere aftale om at fritage

solcelleejere fra transporttariffer, er således ikke fastsat fra politisk hold, men er

bestemt af netselskaberne. Nettarifferne er godkendt af Forsyningstilsynet.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3