Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2143720_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31. januar 2020
J nr.
2020-661
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. januar 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 195 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 195
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. januar 2020 fra Nordic Green
ApS vedrørende brændstofloven, jf. KEF alm. del - bilag 161.
Svar
Jeg kan henvise til besvarelsen af L 51 spørgsmål 26 af den 11. november 2019
med Energistyrelsens juridiske vurdering, der ligger til grund for sænkelse af kravet
til de avancerede biobrændstoffer.
For så vidt angår ILUC-direktivets mål om 0,5 pct. avancerede biobrændstoffer i
transportsektoren blev målet indført med en mulighed for, at medlemsstaterne kan
fastsætte krav om iblanding af avancerede biobrændstoffer, der er lavere end 0,5
procent. En fravigelse kan være baseret på en eller flere af følgende begrundelser:
1.
Objektive faktorer såsom det begrænsede potentiale for bæredygtig produkti-
on af biobrændstoffer, eller en begrænset tilgængelighed af sådanne bio-
brændstoffer til omkostningseffektive priser på markedet.
Særlige tekniske eller klimatiske forhold, der kendetegner det nationale mar-
ked for brændstoffer til transport, f.eks. bilparkens sammensætning og til-
stand, eller
Nationale politikker, der afsætter tilsvarende finansielle midler til fremme af
energieffektivitet og af brugen af elektricitet fra vedvarende energikilder inden
for transport.
2.
3.
Her kan jeg igen henvise til Energistyrelsens juridiske vurdering, der bl.a. bunder i
en forventning om, at der vil være en begrænset tilgængelighed af avancerede
biobrændstoffer til omkostningseffektive priser på markedet i 2020. Derudover har
regeringen bl.a. med finansloven for 2020 valgt at udskyde indfasningen af registre-
ringsafgiften på elbiler netop for at fremme udbredelsen af elbiler. Fra 2021 vil kra-
vet til avancerede biobrændstoffer stige til 0,75 pct. og fra 2022 til 0,9 pct.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1