KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om kommentar til artiklen på EnergiWatch.dk den 6/1-20: Elselskabernes top 5 udbetalte 16 mia. kr. til sine ejere, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

4. februar 2020

J nr.

2020 - 235

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. januar 2020 stillet mig føl-

gende spørgsmål 193 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål 193

Ministeren bedes kommentere artiklen på EnergiWatch.dk den 6. januar 2020: ”El-

selskabernes top 5 udbetalte 16 mia. kr. til sine ejere” og

i den forbindelse redegø-

re for, om artiklen giver anledning til nye overvejelser vedrørende den eksisterende

regulering

(https://energiwatch.dk/secure/Energinyt/Energiselskaber/article11855252.ece?utm

_campaign=EnergiWatch%20Middag&utm_content=2020-01-

06&utm_medium=email&utm_source=energiwatch).

Svar

Langt de fleste borgere og virksomheder er dybt afhængige af el, men de har ikke

mulighed for at skifte elnetselskab. Som minister er jeg optaget af, at vi har de rette

rammer til at sikre, at netvirksomhederne er sig deres samfundsansvar bevidst. Det

er vigtigt, at forbrugernes betaling for netvirksomhedernes monopolydelser er til-

strækkeligt reguleret.

I den refererede artikel fremgår det, at de fem største elnetselskaber fra 2008-2018

udloddede 16 mia. kr. til deres ejere, hvoraf 7,8 mia. kr. var finansieret med virk-

somhedernes overskud i den pågældende periode, mens 8,2 mia. kr. var finansie-

ret med selskabernes egenkapital. Oplysningerne stammer fra Forsyningstilsynets

udkast til analyse af netvirksomhedernes tilladte forrentning, som indgår i den

igangværende analyse af konkurrenceforholdene i elsektoren.

ELFOR-aftalen fra 2004 og den tilhørende politiske aftale om

Fremtidssikring af

energiinfrastrukturen

fra 2004 har væsentlig betydning for, hvor mange midler net-

virksomhederne efterfølgende har kunnet udbetale til deres ejere. Som følge af

aftalerne blev daværende sondring mellem fri og bunden kapital ophævet til gen-

gæld for, at netvirksomhederne vederlagsfrit overdrog deres ejerandele i Eltra,

Elkraft og Elkraft Transmission til staten, som samlede aktiverne i Energinet. Der-

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

Aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og ELFOR om kapitalforhold i elsektoren og

sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur på elområdet af 29. marts 2004.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om kommentar til artiklen på EnergiWatch.dk den 6/1-20: Elselskabernes top 5 udbetalte 16 mia. kr. til sine ejere, til klima-, energi- og forsyningsministeren

med blev hele netvirksomhedernes daværende egenkapital frie midler, som net-

virksomhederne fik og fortsat har fuld råderet over.

Den 1. januar 2018 trådte en ny regulering af elnetvirksomhederne i kraft som op-

følgning på aftale om

Økonomisk regulering af elnetvirksomhederne

af 4. november

2016 mellem den daværende V-regering og S, DF, EL, RV, SF og K. Reguleringen

tager udgangspunkt i Elreguleringsudvalgets dybdegående eftersyn af elforsy-

ningssektoren og den tilhørende regulering fra 2014.

Reguleringen sætter et loft over den samlede betaling, som elnetvirksomhederne

kan opkræve fra forbrugerne, og regulerer netvirksomhedernes mulighed for at

opnå et overskud gennem en forrentningsramme. Forrentningsrammen er en ram-

me til at dække elnetvirksomhedernes finansieringsomkostninger, herunder også

ejernes omkostning ved at stille kapital til rådighed for virksomheden. Forrentnings-

rammen fastsættes uafhængigt af den enkelte netvirksomheds kapitalstruktur og

låneomkostninger. Forbrugernes betaling til netvirksomheden påvirkes således ikke

af, om den enkelte netvirksomhed har meget eller lidt egenkapital, eller om selska-

bet kan låne dyrt eller billigt.

Selskabernes muligheder for at udlodde midler, som de har råderet over, har ikke

nogen direkte betydning for forbrugerne. Jeg mener derfor ikke, at de refererede

oplysninger i artiklen giver anledning til nye overvejelser om reguleringen af net-

virksomhederne.

Derudover tilskynder reguleringen netvirksomhederne til at blive mere effektive,

dels gennem krav til effektiviseringer, dels ved at give netvirksomhederne incita-

ment til at foretage ekstraordinære effektiviseringer, som midlertidigt vil give net-

virksomhederne et større overskud, men på sigt vil lede til lavere priser for forbru-

gerne. Samtidig er mange af netvirksomhederne forbrugerejede. Det giver forbru-

gerne mulighed for at påvirke, hvordan deres netvirksomheds overskud og egen-

kapital anvendes gennem valg til repræsentantskaber og bestyrelser.

Med den igangværende konkurrenceanalyse bliver der skabt transparens om for-

holdene i netvirksomhederne, og vurderet, om den eksisterende adskillelse af net-

virksomhedernes monopolaktiviteter og de konkurrenceudsatte aktiviteter er til-

strækkelig.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2